Kosttilskud Stress, angst og depression

Fiskeolie har en positiv indvirkning på depression

En artikel offentliggjort i Molecular Psychiatry omtaler en ny indfaldsvinkel til alvorlig depression, nemlig behandling med fiskeolie. ”Beviser fra epidemiologiske og laboratorie-forsøg samt randomiserede, placebo-kontrollerede forsøg tyder på, at tilskud af omega-3 flerumættede fedtsyrer kan være effektive til behandling af alvorlig depression”, skriver Jiang-Zhou Yu og hans kolleger fra University of Illinois i Chicago. ”De mekanismer, der ligger bag de omega-3 flerumættede fedtsyrers potentielle behandlingsmæssige egenskaber, er fortsat ukendte. Litteraturen tyder på, at dårlig funktion i gliacellerne har en sammenhæng med depressive symptomer, og at antidepressive midler kan normalisere cellernes funktion”.

Beskrivelse af forsøget

I det heromtalte forsøg genererede man stamcellelinjer på basis af hudceller fra personer med alvorlig depression – både personer, der reagerede og ikke reagerede på behandling med antidepressiva. Cellerne blev dirigeret til at blive til nerveceller kendt som astrocytter – en type af gliaceller – og behandlet med stearinsyre og omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fiskeolie.

Forskerteamet observerede en reaktion over for omega-3 fedtsyrer i celler fra begge grupper af patienter. Man fandt ingen reaktion ved indgivelse af stearinsyre. ”Disse resultater tyder på, at omega-3 flerumættede fedtsyrer fremmer astrocyt-differentieringen og kan efterligne virkningen af visse antidepressive midler ved at øge produktionen af neurotrofiske faktorer”, skriver forfatterne.

Konklusion

Fiskeolie påvirker depression”Vi kunne konstatere, at fiskeolie delvis virker på gliaceller, ikke neuroner”, kommenterer forskningsleder Mark Rasenick. ”I mange år har forskere kun interesseret sig flygtigt for gliaceller – en type af hjerneceller, der omgiver neuronerne – men der kommer flere og flere beviser for, at gliaceller kan spille en rolle ved depressive sygdomme. Vores forsøg tyder på, at gliacellerne også har en væsentlig betydning for antidepressive midlers virkning”.

Læs også
Depression – en sygdom, der kan behandles
Depression og næringsstoffer
Depressioner – naturlig hjælp
Antarktisk Krillolie optimerer indholdet af DHA i kroppen
Omega-3 har indflydelse på vores humør og adfærd
Serotoninkost
Perikon er effektiv mod depression
Højt indtag af fisk kan mindske risikoen for tarmkræft

Kilde
https://www.lifeextension.com/whatshot/2020/6/june-whats-hot-articles