Stress, angst og depression

Svømning som psykoterapi

På trods af, at alle taler om “runner’s high” (den følelse, man opnår, når man har løbet langt og når ind i en form for beruset tilstand) og andre psykologiske virkninger ved at jogge, fx mindre angst og depression og forøget selvværd, så har man foretaget forbløffende få undersøgelser af de udsving, humøret kan foretage, når man dyrker andre former for sport. Stadigt flere psykoterapeuter er begyndt at anbefale patienter med depression eller angstanfald at løbe sig en tur. Men hvad nu, hvis man ikke har lyst til at løbe? Eller ikke kan løbe? Hvad med svømning – er det en mulighed?

To forskere ved Brooklyn College of the City University of New York bad for nylig en gruppe frivillige om at hoppe i svømmebassinet, så de kunne måle svømningens indvirkning på humøret. Et hundrede frivillige studerende tilmeldte sig hold for begyndere eller let øvede. Holdene svømmede 40 minutter to gange om ugen i 14 uger. Samtidig dannede man en kontrolgruppe, som i samme tidsrum deltog i en forelæsning. Ved hjælp af en standard psykologisk test (og en anden test, som skulle afsløre, om deltagerne talte sandt) kunne forskerne måle begge gruppers humør før og efter svømningen hhv. forelæsningen.

De fandt frem til, at svømmerne “udviste betydeligt mindre angst, depressive tendenser, vrede og forvirring og mere energi og et højere aktivitetsniveau efter svømningen end før”. Et interessant aspekt var, at selvom tidligere undersøgelser har vist, at de største forbedringer sker, når meget angste eller depressive personer begynder at motionere, så var de svømmere, der deltog i dette forsøg, alle psykologisk set stabile. “Det tyder på, at mennesker, som ikke er specielt angste, deprimerede, vrede eller forvirrede, også kan få det bedre, når de svømmer,” mener forskerne.

Et andet interessant resultat var, at denne forbedring af den mentale tilstand ikke var mere udtalt hos de let øvede svømmere end hos begynderne. Selvom flere og flere forskningsresultater viser, at 20-30 minutters uafbrudt aerob sportsudøvelse giver den bedste psykologiske virkning, så kunne man iagttage et betydeligt humøropsving i fem ud af seks psykologiske tests.

Kilde
Psychosomatic Medicine, oktober 1983.