Nu er psykologerne gået i filosoffernes fodspor. 10 års forskning har ført til en definition af begrebet lykke og til nogle generelle genveje, vi kan bruge i jagten på et lykkeligt liv.
Filosoffer har gennem historien betragtet lykke som det ultimative mål for vor eksistens. Græske Aristoteles sagde allerede længe før vor tidsregning: “Lykke er så vigtigt, at det transcenderer alle andre verdslige hensyn.” Det ligner meget den mere moderne psykologiske betragtning af William James (1842-1910): “Lykke er for de fleste, til alle tider, det hemmelige motiv til alt, hvad de gør …”
Hvad ER lykke egentlig?
Jagten på lykken fylder manges liv, uden at de har gjort sig klart, hvad denne eftertragtede følelse egentlig er forbundet med. Og som følge deraf, hvad der skal til for at komme i en tilstand af glæde, lyksalighed eller dyb tilfredshed. Det, der er lykken for én person, er det ikke nødvendigvis for en anden. Denne gamle folkevisdom er i de senere år blevet dokumenteret af psykologer. Forskningen i lykkebegrebet er forholdsvis ny, men den er vokset kraftigt op gennem 1980’erne.
I dag ved man derfor temmelig meget om lykkens natur, hvad der bidrager til den, og hvad der karakteriserer lykkelige mennesker. Først og fremmest har forskningen medført en definition på følelsen af lykke, der ligger tæt op ad det førnævnte gamle mundheld.
Oplevelsen af lykke er subjektiv
Lykke er nemlig en tilstand af subjektivt velvære. Det er højst individuelt, i hvilke situationer og på hvilken måde mennesker oplever højderne i deres følelsesliv.
En enkel opskrift på et lykkeligt liv gives derfor ikke, men ud fra studier af lykkelige mennesker er det muligt at identificere nogle holdninger og handlinger, der befordrer de lyse sider af tilværelsen. Paradoksalt nok undgår man ikke at være ulykkelig, ligegyldig hvor glad og lykkelig man generelt er. Og omvendt. Disse to ekstremer på følelses-skalaen er distinkte tilstande, som eksisterer side om side og stiger og falder på uventet vis. Oprindelig mente forskerne, at hvis en person befandt sig på et højt niveau af for eksempel ulykkelighed, så ville han eller hun opleve så meget desto mindre lykke – og vice versa. Sådan er det slet ikke, viser nyere forskning.
De positive og negative følelser er blevet studeret indgående af Edward Diener, professor i psykologi ved universitetet i Illinois, USA. Han konstaterer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to sindstilstande, hverken hvad angår hyppighed eller varighed. Derimod er der en sammenhæng mellem, hvordan man oplever positive og negative følelser. Adskillige undersøgelser har vist, at nogle mennesker simpelthen oplever deres følelser med større styrke og intensitet end andre. Derfor er disse »High Affect Intensity« menneskers oplevelse af lykke og ulykke meget forskellig fra individer med et mindre intenst følelsesliv.
Et menneske, der er karakteriseret ved lav intensitet, har et følelsesliv, som er stabilt og jævnt og uden de store udsving. Hvis det tilmed er et lykkeligt menneske, vil oplevelsen af lykke være af en stille og rolig slags – en form for vedvarende tilfredshed. Er personen derimod ulykkelig, vil manglen på velvære bestå i en kronisk og lidt irriterende negativ tilstand.
Over for denne lidt flegmatiske type står individet med et højt intensitetsniveau. Han eller hun rummer et brat foranderligt og flygtigt følelsesliv. Lykken opleves som en slags saltvandsindsprøjtning af overstrømmende liv, munterhed og entusiasme. Og er personen ulykkelig, vil han eller hun gennemleve en bølgedal af forskellige negative følelser som angst, depression, skyld og ensomhed.
Sagt på en anden måde: Mennesker med høj intensitet har generelt større udbytte af tilværelsen rent følelsesmæssigt. De oplever alle følelser – både de positive og de negative – stærkere. Men det er ikke uden omkostninger. Store udsving i følelseslivet slider på det autonome nervesystem, som styrer aktiviteten i de fleste af vores organer, uden at bevidstheden medvirker. Det kan i værste fald medføre psykosomatiske sygdomme, det vil sige lidelser fremkaldt af psykiske faktorer.
Hvorvidt man kan betegnes som ulykkelig eller lykkelig, afhænger af, hvor ofte man oplever positive, og hvor ofte man oplever negative følelser i sit liv. Her er der, ifølge Edward Dieners undersøgelser, ingen generel forskel på de højintensive og lavintensive mennesker.
Mens selve måden at opleve på – graden af følelsen – menes at være et temperamentsspørgsmål, forbundet med faste træk i personligheden, er omfanget af glædesfyldte og lykkelige stunder i ens liv for en stor del noget, man kan ændre på.
Hvilke faktorer spiller ind?
En ældre dansk vittighed lyder: Hellere være rig og rask end syg og fattig. Og givet er det, at penge og et godt helbred spiller en rolle for det subjektive velvære. Men man bør også notere sig, at undersøgelser vedvarende bekræfter, at det at have flere penge end nødvendigt ikke er nogen garanti for lykken. I visse tilfælde kan stor materiel rigdom ligefrem skabe følelsesmæssig forarmelse.
Af andre faktorer i lykkelige menneskers liv er kærlighed og intimitet – måske ikke overraskende – uhyre vigtigt. Et tæt forhold til familie, kæreste og venner er absolut topscorer på listen over lykkeskabende elementer i tilværelsen. Selv om det i dag er socialt acceptabelt at være enlig, udtrykker gifte/samlevende mænd og kvinder generelt større glæde og tilfredshed end fraskilte eller andre enlige.
Ens holdning til livet er ligeledes et afgørende element i opnåelsen af lykke. Forskningen viser, at hvis man har en optimistisk indstilling og positive forventninger til sin hverdag og tilværelse, føler man sig gennemgående mere lykkelig end en person med et pessimistisk livssyn. Man oplever – delvist i hvert fald – det, man forventer.
Lykke-forskningen peger også på afveksling og fornyelse som et vigtigt element. Mennesker, der gør sig umage for at sprænge dagligdagens rutiner og rejse til ukendte steder, lave noget helt nyt i weekenden, lege nye lege osv., føler sig bedre tilpas end de, der bliver ved med at gøre alting, som de altid har gjort.
Enhver kan skyde genvej til lykken
Det første skridt hen imod en mere lykkelig tilværelse er at finde ud af, præcis hvad der bringer en glæde, tilfredshed, munterhed og veltilpashed. Det næste skridt er at prioritere disse elementer højest i sit liv.
Mange glemmer målet og fortaber sig i midlet. For eksempel: Den mand, der bruger næsten al sin tid og energi på at få succes på jobbet, forestiller sig ofte, at denne succes vil være lig med lykken. Men han har så travlt med at blive succesrig, at han glemmer at være lykkelig …
Der er for ham to måder at ændre denne situation på. Han kan enten ændre betingelserne i sit liv, eller han kan ændre holdningen til den virkelighed, han er i. Hvis lykken for ham dybest set er at leve i tæt kontakt med naturen og i ro og mag føle årstidernes skiften, skal han vælge den første løsning ved at omprioritere sit liv. Den anden angrebsvinkel – at ændre holdning – skal han benytte, hvis han faktisk lever det liv, han gerne vil, men alligevel føler sig uglad og lettere deprimeret.
Er man sikker på, at man bruger sin tid på det, der er rigtigt og vigtigt for en selv, kan selve oplevelsen af tilværelsen forbedres væsentligt, hvis man lærer sig selv en mere positiv livsholdning.
Følelsen af kontrol er et mål i sig selv
Aktivt at ændre på sin situation og arbejde for lykken, hvad enten det sker i handling eller holdning, er i sig selv befordrende for at nå målet. Dels bliver man mere opmærksom på livets små og store lyksaligheder, dels bibringer det en følelse af at have kontrol med sit liv. Fornemmelsen af selv at sidde ved rorpinden er en veldokumenteret faktor i et godt liv og følelsen af velvære.
Man kan evt. læne sig op ad Sindsro-bønnen, som blev formuleret af den amerikanske teolog Reinhold Niebuhr: “Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen”.
Læs også
De 10 lykkebud
Gode venner forlænger livet
Lykke beskytter dit hjerte
9 tips til at puste nyt liv i vennekredsen
Vælg en venlig ægtefælle, så har du størst chance for at blive lykkelig
Et liv uden venner kan være livsfarligt
Naturterapi: Boost dit helbred med kræfter fra naturen
Gør noget proaktivt for at bevare et godt helbred
Placebobehandling: Omsorgens helende kraft