Godt at vide

Medicinalindustrien manipulerer med lægerne

Læger udskriver i stor stil medicin uden at vide, at det slet ikke virker – eller i værste fald skader mere, end det gavner. For medicinalfirmaernes økonomiske interesser betyder, at  forskningsresultater ofte bliver skjult eller manipuleret, så nye lægemidler fremstår mere effektive og sikre, end de i virkeligheden er.

Flere danske eksperter, som 24timer har talt med, bekræfter problemet. ”Studier, der ikke viser effekt, bliver sjældnere publiceret end studier, der viser effekt. Andre gange ændres analysen af data fra studiet, så at der i artiklen ser ud til at være en positiv effekt af behandlingen på trods af, at der ikke var effekt på det, som man oprindeligt ville studere. I begge tilfælde får vi, som læser videnskabelige artikler, et alt for positivt indtryk af behandlingen,” siger overlæge Mats Lindberg, overlæge ved Sygehus Sønderjylland og medlem af netværket Læger uden Sponsor.

De internationale medicinalselskaber har gennem de seneste 10 år måttet betale mere end 85 milliarder kroner i bøder for brud på love og regler – bl.a. for at have skjult bivirkninger og solgt medicin til andre sygdomme, end midlerne var godkendte til, og for de skader i form af sygdom og død, som disse handlinger har medført for patienter.

Læs også
Læger betales af medicinalindustrien
Lægetidsskrift påpeger vildledende medicinforskning
Forsøg med diagnosticering: Patienter fik stillet op til 31 diagnoser
Kliniske resultater kan fordrejes
Interessekonflikter i medicinalindustrien – et eksempel fra 2009
Placebo – virker det?

Kilde
24timer, 27. september 2012.