Godt at vide

Hvad består vi mennesker egentlig af?

Det menneskelige legeme opstår gennem en gigantisk delingsmanøvre

Med urcelle 1 begynder det nye liv. I dens kerne er moderens og faderens arvegods forenet – som byggeplan for en gigantisk cellestat: det menneskelige legeme. I denne lillebitte celle slumrer der utallige informationer om alt fra øjenfarven til hjernens vindinger. I de første 30 timer af sit liv optager cellen ikke mere plads på et knappenålshoved end en enlig beboer i en 200 kvadratmeter bolig.

Men så begynder den at dele sig. Efter ca. tre dage bliver det til 16 efterkommere, hver enkelt udstyret til at danne et helt menneske. Og når kimen er vokset til omkring 2.000 celler, differentierer disse sig i specialenheder og giver sig til at opbygge væv og organer:

  • Mesodermet spinder sine trævler, slynger stærke sener og rejser knoglestrukturen.
  • Enterodermet danner fordøjelseskanalen, skjoldbruskkirtlen og bugspytkirtlen, samt leveren.
  • Af entodermet dannes det centrale nervesystem. Dettes nerveceller forsyner den voksende organisme med et net af ledninger, der bliver op til 1 meter lange og danner kommunikationscentralen.

Endnu før alle vigtige strukturer er blevet udviklet efter 2 måneder, træffes der foranstaltninger til den fremtidige videreforplantning af mennesket. I det kvindelige foster findes der allerede  2 millioner ægceller – et forråd, der fra nu af aldrig fornyes. Det mandlige foster danner de første primitive sædceller, i hvilke der senere modnes 100.000 spermatozoer pr. dag.

Når det nye menneske ser dagens lys efter 9 måneder, deler muskelcellerne i hjertet sig ikke mere, de forstørres blot. Neuronerne i hjernebarken har nået deres kvantum:  100 milliarder celler. Fra det 30. leveår dør der daglig hver dag 50.000 af disse grå neuroner – et tab, som det menneskelige tænkeapparat løser uden problemer. Næsten alle andre celler erstattes på et eller andet tidspunkt – derfor opstår der daglig 300 milliarder nye.

Hos hvert tredje menneske kommer væksten ud af kontrol. Nogle celler deler sig ud over deres planmål og kan udvikle sig til svulster. Kroppens eget politi tager kampen op mod sådanne celler, der er kommet ud af kurs: et mandskab på milliarder af hvide blodlegemer patruljerer over hele kroppen og udgør dens immunsystem. Disse såkaldte leukocytter er de største og mest aktive celler i blodet, men de er dog deres farvede søskende talmæssigt underlegne: De røde blodlegemer (erytrocytterne) transporterer med et 25 billioner stærkt team ilt gennem karrene – og de optræder vel mest hyppigt af de over 200 forskellige cellearter hos mennesket.

Ca. efter hver 4. måned trækkes disse erytrocytter ud af tjeneste af hvide specialceller – ædecellerne (fagocytter). Stamceller i knoglemarven sørger for en permanent fornyelse af nye blodlegemer.
Således arbejder alle celler sammen på et fælles værk. Efter en 20-årig byggetid opnår det den endelige størrelse: Det fuldvoksne menneske består af 100 billioner celler.

Læs også
Mennesket – en fantastisk skabning
Har du god kontakt til din krop?
Hvad sker der i kroppen på en time?
Når din krop vil fortælle dig noget…
Forurening kan ændre vores celler
Proteinernes afgørende betydning for kroppen
Multivitaminer virker på hele din krop og din helse
Naturtandlæge: Sunde tænder, sund krop
Tungen viser, om du er syg