Med et forbrug på 3-4 kopper kaffe om dagen er danskerne det fjerde mest kaffedrikkende folkeslag i verden. Men når man får konstateret forhøjet blodtryk, lyder der næsten altid en af de mest gængse formaninger: “Kaffe er bandlyst – ellers skal den i hvert fald være koffeinfri!”
Men undersøgelser fra universitetet i Zürich viser, at dette råd måske er dobbelt forkert: Hos erfarne kaffedrikkere kan den koffeinholdige drik nemlig overhovedet ikke få blodtrykket til at stige, og hos personer, som i forvejen ikke drikker kaffe, stiger blodtrykket alligevel, når de drikker den koffeinfrie variant.
Koffein hører til de basedannende plantestoffer. Stoffet findes i kaffebuskens bønner og i kakaotræet, i bladene på tebuske og i colanødder. En normal kop kaffe indeholder ca. 100 mg koffein, hvorimod der i koffeinfrie sorter er ca. 3 mg. Koffein aktiverer sympatikus. Denne gren af det autonome nervesystem sætter kroppen i alarmtilstand: Blodtrykket og pulsen stiger, koncentrationsevnen og muskelspændingen forøges, og søvnberedskabet falder. “Kaffe indeholder flere hundrede forskellige substanser, men drikkens indvirkning på sympatikus er hidtil hovedsageligt blevet tilskrevet koffeinet”, siger kardiologen Roberto Corti.
Han og hans kolleger på universitetshospitalet i Zürich har undersøgt sagen nærmere. De gav 15 sunde, frivillige testpersoner en tredobbelt espresso. Det svarer til en koffeinmængde på ca. 250 mg. Med regelmæssige mellemrum målte de blodværdi, blodtryk, hjertefrekvens og sympatikus-aktivitet. Efter en times forløb steg det systoliske blodtryk hos de personer, som ikke drak kaffe regelmæssigt, med 12,6 mm/Hg. I gruppen af kaffeentusiaster forblev blodtrykket derimod uændret. Det i sig selv var en overraskelse. Men forskerne blev endnu mere forbløffede, da de bryggede en tredobbelt koffeinfri espresso til dem, der ikke drak kaffe: Også UDEN koffein steg deres blodtryk med 12 mm/Hg!
“Desuden stimulerede såvel koffeinfri som koffeinholdig kaffe det sympatiske nervesystem”, siger Dr. Corti. “Det er nærliggende at konkludere, at det ikke er koffeinet alene, men også andre indholdsstoffer i kaffen, som er ansvarlige for denne effekt på kredsløbet”. Denne tese blev understøttet af, at kaffeelskerne ikke reagerede på drikken med øget aktivitet i nervesystemet, men da forskerne sprøjtede koffeinet direkte ind i venerne, steg tallene. Der må altså være en hidtil ukendt vekselvirkning mellem koffein og andre kaffebestanddele – og kroppen.
Forskerne konkluderer: “Der er ikke medicinsk belæg for at forbyde regelmæssige kaffedrikkere deres kaffetår”. Først når man har identificeret de andre indholdsstoffer, som udover koffein kan aktivere hjerte og kredsløb, kan man udvikle nye kaffeformer, som også ved lejlighedsvis nydelse ikke har nogen stimulerende effekt.
Læs også
Blodtrykket – hvad får det til at stige?
Dit kolesteroltal stiger, når du drikker kaffe
Kaffe giver ikke unormal hjerterytme
Leddegigt? Hold dig fra koffeinfri kaffe
1-3 kopper kaffe om dagen er helt ok
Referencer:
Roberto Corti
Universitätshospital, Kardiologie
Rämistrasse 100
CH-8091 Zürich
Wissenschaft und Medizin rund um den Kaffee: www.cosic.org
Lucas Rosenblatt m. fl.:
Kaffee. Geschichte, Anbau, Veredelung, Rezepte. Hädecke-Verlag 2002.
Health News 2003