Godt at vide Naturmidlernes historie og pionerer

Carsten Vagn-Hansen: Det kemiske liv

Vores liv er efterhånden fyldt med kemiske stoffer – i luften, vandet, maden og medicinen. Kemiske stoffer fylder efterhånden for meget i vores liv og vores verden. De er i nogle tilfælde nødvendige og gode hjælpemidler – men også med til at skade os på mange måder, både vores krop og vores sind.

I hele vores krop og i hjernen foregår der et utal af kemiske reaktioner og omdannelser af kemiske stoffer med det formål at opretholde sundheden. Systemet er afhængigt af og kan tåle en vis påvirkning udefra, men mangler der livsnødvendige kostbestanddele, er der for mange i kroppen, eller tilføres der kemiske stoffer, som er fremmede for kroppen, kommer der ubalance, forgiftning og sammenbrud af kropsfunktioner. Vores celler bliver sårbare og lider, ældes og dør, eller ændrer deres funktion og kan fx omdannes til kræftceller. Alt tyder på, at det stigende antal allergitilfælde og kræfttilfælde, lungesygdomme, hudsygdomme og tarmsygdomme skyldes kemiske belastninger fra vores omverden, fra luften, vandet, maden, arbejdsmiljøet.

Kemi i luften

Ren luft er ved at blive en mangelvare. Luftforureningen fra industrien er blevet global. Vi indånder kemiske stoffer fra fabrikker i Polen, Tyskland, England og vores egne fabrikker, alt efter vindretningen. Lægger forureningen sig som et låg over os ved vindstille, stiger dødeligheden af lunge- og hjertekredsløbssygdomme samt sygeligheden straks, især hos børn og svage ældre. Vi prøver at løbe fra det ved at bygge højere skorstene, men forureningen kommer også nedefra, fra trafikken, dårlig forbrænding i pejse, oliefyr, fra afbrænding af miljøfarlige ting som malet træ, plastik og gamle bøtter med et eller andet i. Bly fra fabrikker og fra bilernes udstødning lægger sig på jorden, fx på legepladser, og børn i storbyer har for højt blyindhold i blodet. Dette giver øget sygdomsrisiko og nedsat intelligens.

Det allerværste og mest skadelige er dog tobaksrøg, der bl.a. er den væsentligste årsag til, at danskernes forventede levetid har stået stille i 15 år og nu er faldende, og til hjertedødsfald og kræft. Rygere har fem gange så stor risiko for blodpropper og 10 gange så stor risiko for kræft.

Også passiv rygning er sundhedsfarlig. Ryger en gravid kvinde, stiger risikoen for komplikationer omkring fødslen, med en mere end 10 % øget dødsrisiko for det nyfødte barn. Børnenes risiko for astma, bronkitis, lungebetændelse, kolik, mellemørebetændelse er 2-3 gange højere hos børn af rygere. Risikoen for vuggedød er nu, hvor børnene ikke længere må sove på maven, mere afhængig af forældrenes tobaksrygning. Ikke-rygere, der bor sammen med en ryger, må regne med en fordoblet risiko for at dø af kræft og hjertesygdomme, hvilket reelt betyder, at rygeren gasser sin ikke-rygende samlever.

…i vandet

Vores uforsvarlige omgang med kemiske stoffer gennem mange år er nu ved at vise sig. De er trængt ned i grundvandet, og flere og flere vandboringer har måttet lukkes. De sidste par år har det været sprøjtemidlernes skyld, men dem har vi først fået øje på, da vi begyndte at undersøge vandet for dem. Hvor mange andre farlige stoffer i vandet har vi endnu ikke opdaget? Også mange private brønde har måttet lukkes, på grund af fx for meget nitrat i vandet.

Men det er ikke kun landbruget, der har handlet i god tro, som vi skal skyde på. Har du hældt gamle tabletter i toilettet og trukket i snoren, så er du selv en del af problemet. Også hvis du smider gamle malerbøtter, flasker med opløsningsmidler, neglelak og lampeolie i skraldespanden, er du med til at forurene og bringe alles sundhed i fare.

Mange industrier forurener vores vandløb, søer og have, fordi det er dyrt at rense spildevandet eller at komme af med de kemiske stoffer på Kommunekemi. Der bliver dog gjort et stort stykke arbejde i mange virksomheder for at bedre miljøet både inde og ude, men det er langt fra nok.

…på arbejdet

På Danmarks arbejdspladser bruges der konstant mindst 60.000 kemiske stoffer, og cirka 1.000 nye kommer til hvert år. Højt sat er højst 1.000 af alle disse kemiske stoffer grundigt undersøgte for deres farlighed for mennesker og miljø. De skal bare lette arbejdet og produktionen, og de mennesker, der arbejder med dem, skal bare finde sig i det. Der er jo nok andre, der gerne vil have arbejde.

Men det er hverken i arbejdernes eller arbejdsgivernes interesse, at gode medarbejdere bliver syge af deres arbejde. Derfor er der lovpligtigt på alle større arbejdspladser udnævnt sikkerhedsrepræsentanter, hvis opgave det er at passe på, at ingen bliver syge af at gå på arbejde. Men også arbejdere og øvrige ansatte har pligt til at passe på sig selv ved aldrig at bruge kemiske stoffer uden at vide, hvilken skade de kan gøre. Og ved altid at bruge de nødvendige værnemidler i form af masker, rigtigt arbejdstøj, hudbeskyttelse og handsker. Mange kemiske midler trænger lige så effektivt ind gennem huden, som hvis man har spist eller indåndet dem.

Man har også pligt til at passe på sine arbejdskammerater ved at gøre dem opmærksomme på det, hvis de omgås kemiske midler på en uforsvarlig måde, eller hvis de ikke vasker hænder før frokost. I vores hjem findes der masser af skadelige kemiske stoffer, og der må vi være vores egne sikkerhedsrepræsentanter. Prøv bare at se i skabet under køkkenvasken. Bare en mundfuld af det pulver, der bruges i opvaskemaskinen, kan ætse spiserøret væk hos et barn.

…i jorden

Der opdages flere og flere gamle kemikaliedepoter, hvorfra de kemiske stoffer kan trænge ned i grundvandet, og hvor børn og andre, der er eller arbejder på stedet, kan blive påvirkede og syge. Rester af sprøjtegifte findes i jorden længe efter, at man er holdt op med sprøjtning. Derfra suges de op i de planter, der dyrkes på stedet, og der suppleres med yderligere sprøjtning for at fjerne ukrudt, forebygge plantesygdomme, gøre stråene kortere og øge udbyttet. De fleste danske landmænd er klar over problemet og sprøjter så lidt som muligt, men det er ikke tilfældet i de mange lande, vi importerer fx grønsager fra.

…i maden

I de fleste danskeres daglige mad er der mere end 100 gange så mange skadelige kemikalier som i vandet. Prøv at lægge mærke til, hvor forbavsende længe de fleste grønsager kan holde sig ved stuetemperatur. Det skyldes ganske enkelt, at de blev behandlet med midler, der modvirker svamp og råd. Grønne importerede æbler holder sig i månedsvis. Appelsiner rådner og mugner ikke længere. Alt sammen på grund af behandling med skadelige kemiske stoffer.

Der er opstillet en positivliste for de ting, man må bruge til madlavning og konservering. Denne liste ændres år efter år, når det viser sig, at visse af tingene alligevel er sundhedsskadelige. Man kan blive skræmt af at se alle de E-numre, der er anført på de fleste danske levnedsmidler i butikkerne. Meget af det, man i dag kalder mad og sælger, er underlødige levnedsmidler, der bliver peppet op med farver, aromastoffer, forskellige tilsætningsstoffer og konserveret, så de næsten kan holde sig evigt.

Den eneste måde, man kan beskytte sig rimeligt på, er efterhånden, at man køber økologiske produkter og laver sin mad ud fra sunde, kemisk uspolerede grundnæringsmidler. Der er nok af fremragende kogebøger, der viser vejen. Og det behøver ikke være tidskrævende, blot det organiseres ordentligt, og familien kan jo hjælpes ad og samtidig få fortalt hinanden, hvad de har oplevet og går og tænker på.

…i medicinen

Det er sagt, at medicin er gift med gode bivirkninger. Under alle omstændigheder er det kemiske stoffer, der ofte har mange andre virkninger end dem, man tilsigter med medicinen. For eksempel kan det vises, at blot to almindelige håndkøbssmertepiller, brugt ved bihulebetændelse, gennemsnitlig forlænger sygdommen med én dag. Dette på grund af en hæmning af kroppens selvhelbredende kræfter, også kaldet immunforsvaret. Også penicillin svækker immunforsvaret.

Der spises alt for megen medicin, ofte som en erstatning for et grundlæggende behov, der ikke bliver opfyldt, fx for frisk luft, vand, lys, sund mad, motion og sociale aktiviteter. I stedet for at gøre noget aktivt ved årsagen, dæmper vi vores mangelsymptomer ved at putte noget i munden – mad, drikke og medicin. Alle vores nydelsesmidler indeholder skadelige kemiske stoffer, som dog med måde kan bruges uden skadevirkning, når bortses fra tobaksrøg. Både røg, kaffe, alkohol og narkotika svækker vores modstandskraft.

Rens ud

Kig dit og din families liv efter. Der kan således være god grund til at være mere opmærksom på kemien i vores liv. Prøv at lave en liste over ting, du gerne vil se nærmere på, evt. sammen med familien eller arbejdskammeraterne. Hvor er der kemiske stoffer, som kan være skadelige? Er de ordentligt mærkede? Væk med al kemi, der ikke er mærket med anvisninger på, hvordan man skal omgås dem. Prøv at finde alternativer, der ikke er skadelige. Gør op med vanerne. Er de gode nok, når det drejer sig om at beskytte dig mod kemiske stoffer? Aflever alt det, du ikke længere har brug for eller tør bruge, på apoteket eller i kommunens kemikaliecontainer. Anbring alle kemiske stoffer uden for børns rækkevidde.

Læs også
Forurening kan ændre vores celler
Forureningen er blevet global
Luftforurening går lige i hjertet
Nej til passiv rygning
Ægte Venustorn® – en effektiv detox-droge
Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?
Carsten Vagn-Hansen: Gode råd fra Radiodoktoren

Kilde
Carsten Vagn-Hansen, 1994.

Carsten Vagn-Hansen, født 1938, er en dansk læge og foredragsholder, også kendt som ”Radiodoktoren”. Han tog lægelig embedseksamen i 1965 og fungerede som praktiserende læge i Aabenraa fra 1970 til 1988. Mellem 1975 og 1982 var han medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for almen Medicin, og 1979-82 præsident for SIMG – det internationale selskab for almen medicin. Fra januar 1992 optrådte han som ”Radiodoktoren” i Danmarks Radio med en ugentlig timeudsendelse – Spørg om Sundhed. Carsten Vagn-Hansen har skilt sig ud i lægeverden for sin mere naturlige tilgang til medicin og brugen af samme. Han mener nemlig, at mange sygdomme i dag opstår gennem kosten, og at kuren derfor skal findes samme sted.