Her får du en liste over de anprisninger af krom, som er godkendt af EFSA (European Food Safety Authority). Krom er grundstof nr. 24 i det periodiske system og har atomtegn Cr. I naturen findes det i mange forskellige former i luft, vand, jord og i biologiske materiale. Navnet kommer fra det græske ord Chroma, der betyder farve – stoffet danner kemiske forbindelser i mange forskellige farver.
Godkendte EFSA-anprisninger
Følgende anprisninger er godkendt af EFSA for krom og må derfor anvendes til markedsføring af produkter indeholdende krom:
- Krom bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer.
- Krom bidrager til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau.
Mangel på krom
Behovet for krom er så lille, at mineralet falder i kategorien sporstoffer. Kromets nøjagtige funktion er ikke fuldt belyst, men det menes at være et hjælpestof for insulin og dermed at kunne påvirke blodsukkerniveauet.
Symptomer på krommangel kan være lavt blodsukker/blodsukkersvingninger med utilpashed, humørsvingninger, træthed, nervøsitet, stærk trang til søde sager. Fra undersøgelser vides, at øget sukkerindtagelse giver øget udskillelse af krom i urinen, og da man har brug for krom til at omsætte sukker, er det en ond cirkel at komme ind i.
Hvordan får jeg krom?
Krom findes i mange forskellige fødevarer, bl.a. fisk, forarbejdet kød, bælgfrugter nødder, mørk chokolade og fuldkornsprodukter.
Som kosttilskud findes krom som specifikt produkt, fx fra Natur-Drogeriet A/S. Du kan også vælge at få hele paletten af vigtige vitaminer og mineraler med multivitamintabletten Maximum!
Læs også
Insulinresistens kan mindskes med krom og vitaminer
Krom reducerer risikoen for hjerteanfald
Krom og vægttab
Sundhedsanprisninger
EFSA, anprisninger og ytringsfrihed
Kilder
Lisbeth Hagerup: Naturens Vitaminer & Mineraler, 9. udgave, 2014, forlaget Hagerup Andersen
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A02012R0432-20160101
https://netdoktor.dk/vitaminer/krom.htm