Krom

Krom: Hvorfor er det et vigtigt næringsstof?

Krom anses for at være et essentielt spormineral i menneskets kost. Resultaterne af videnskabelige forsøg tyder på, at det spiller en vigtig rolle for et normalt kulhydratstofskifte.

I 1950’erne fandt man ud af, at krom var nødvendigt for opretholdelsen af en normal glukosetolerance hos rotter. Derefter fandt man frem til, at patienter, der gennem længere tid kun fik tilført ernæring uden kromindhold via drop, udviklede glukoseintole­rans, tabte i vægt og fik problemer med perifer neuropati. Disse symptomer forsvandt igen, når pa­tienterne fik intravenøs tilførsel af kromklorid.

Krom findes i mange fødevarer og typisk i små mængder. Gode kostkilder til krom er bl.a. fuldkorn, morgenmadsprodukter, krydderier (sort peber og timian), champignon, brunt sukker, kaffe, te, øl, vin og kødprodukter. Ølgær er også en god kilde til krom, hvorimod frugt og grønsager generelt er dårligt kilder. Det samme gælder de fleste former for forarbejdede fødevarer.

Virkning og farmakologi

Virkning og virkemåde

Krom har muligvis en glukoseregulerende virkning samt en indvirkning mod for lavt kolesterolind­hold. Desuden kan stoffet formentlig modvirke åreforkalkning.

Man ved ikke helt, hvordan kromets mulige glukoseregulerende aktivitet fungerer, men der findes flere teorier. Man mener, at kroms mulige indvirkning på kontrollen med blodsukkerkoncentratio­nen sker ved potensering af insulin. En anden potentiel mekanisme omfatter øget insulinbinding, et øget antal insulinreceptorer og øget fosforylation i insulinreceptorerne.

Der har også været teorier om, at krom kan nedsætte leverens udskillelse af insulin og der­med forbedre glukosetolerancen. Tidligere har man fundet ud af, at glukosetolerancen kunne genop­rettes hos rotter med krommangel ved at give dem et ekstrakt af ølgær. Ølgær er meget rigt på krom, og man mente, at det måske indeholdt en faktor, som forstærkede insulinets virkning. Denne faktor blev kaldt glukosetolerance-faktoren eller GTF. Teorien gik på, at GTF indeholdt krom bun­det til nikotinsyre og aminosyrerne glycin, cystein og glutaminsyre. Fornylig har man fra dyrevæv isoleret et krombindende oligopeptid-stof med lav molekylevægt. Dette oligopeptid er sammensat af aminosyrerne glycin, cystein, glutaminsyre og aspartinsyre, hvoraf de to karbonsyrer (glutamin- og aspartinsyre) udgør mere end halvdelen af aminosyreres­ter­ne.

Man mener, at krombindende oligopeptidstoffer med lav molekylevægt indgår i et insulinsig­nal-forstærkende system. Deres mulige deltagelse i reguleringen af glukoseniveauet i kroppen kan være følgende: Krom-ioner overføres fra transferrin til de krombindende oligopeptider, som normalt fin­des i insulinafhængige celler i deres inaktive form. Bindingen til krom-ionerne omdanner den inak­tive form til en aktiv form. Kromholdige oligopeptider binder sig derefter til insulinaktiverede in­sulinreceptorer og stimulerer dem til tyrosinkinase-aktivitet og potentielt også til insulinaktivitet.

Mekanismen bag kroms potentielle hypokolesterolæmiske aktivitet er ukendt. Den mulige årefor­kalkningshæmmende virkning ved krom kan forklares ved dets evt. glukoseregulerende aktivitet.

Farmakokinese

Vi optager kun meget lidt krom i form af uorganiske stoffer som fx kromklorid (mindre end 2 %). Optagelsen af krom fra organiske stoffer er noget højere, fx optages ca. 2,8 % af en indtaget dosis krompicolinat. Efter optagelsen bindes kromet til transferrin og albumin. Transporten af krom rundt i kroppen sker primært ved hjælp af transferrin.

Krom fordeles til kroppens forskellige væv, men synes at være mest fremtrædende i knogler, milt, lever og nyrer. Farmakokinetiske forsøg tyder på, at krom fordeles i fire forskellige ”rum”, som har hhv. hurtig, mellemhurtig, langsom og meget langsom omsætning. Knogler, milt, lever og nyrer sy­nes at indeholde alle fire ”rum”. Halveringstiden i det ”hurtige rum” er mindre end én dag, for det ”mellemhurtige rum” ligger den på ca. en uge, og for det ”langsomme rum” er den 7-12 uger. Hal­veringstiden for rummet med meget langsom omsætning ligger på ca. ét år og har formentlig forbin­delse til langtidsaflejring i vævet.

Det meste af en indtaget dosis krom udskilles gennem afføringen. Krom, der er optaget i kroppen, udskilles primært i urinen. Der sker kun en meget lille udskillelse gennem galdegangene.

Indikationer og anvendelse

Nogle forskningsresultater tyder på, at krom kan forbedre glukosetolerancen og kan være et godt middel ved diabetes. Foreløbige undersøgelser har indikeret, at stoffet kan have en gavnlig indvirk­ning på kroppens lipider.

American Diabetes Association hævdede i 1996, at kromtilskud ikke har nogen kendt gavnlig virk­ning på patienter, som ikke lider af krommangel. Nogle patienter, som gennem længere tid kun har fået næring i form af drop, har udviklet krommangel og symptomer på diabetes, som forsvandt igen efter indgivelse af kromtilskud. Generelt er kroppens kromniveau ca. 40 % lavere hos diabetikere end raske personer.

I et mindre forsøg var krompicolinat-tilskud (200 mikrogram pr. dag) i stand til i betydelig grad at reducere det samlede kolesteroltal, LDL-kolesteroltallet og indholdet af apolipoprotein B hos en forsøgsgruppe sammenlignet med kontrolgruppen. Der var ingen signifikant indvirkning på HDL-kolesteroltallet. I et efterfølgende forsøg kunne man iagttage, at 600 mikrogram krom pr. dag var i stand til at øge blodets indhold af HDL-kolesterol hos patienter, der indtog beta-blokkere. Men forskellige undersøgelser har givet forskellige resultater, så det er ikke muligt at drage nogen endegyldig konklusion med hensyn til kroms indvirkning på kroppens fedtstoffer.

Der findes to rapporter fra reagensglasforsøg, der viser, at krompicolinat i store mængder er i stand til at øge antallet af kromosomer. Dette gælder ikke kromklorid eller kromnikotinat. Derfor har nog­le forskere konkluderet, at det er picolinatet og ikke kromet i sig selv, som har en mutagen virkning på kroppen og derfor bør undgås. Nogle forskere har antydet, at lang tids indtagelse af krompicoli­nat – specielt i doser, der ligger højere end 200 mikrogram pr. dag – kan være skadeligt for helbre­det. Der er behov for mere forskning for at skabe klarhed om dette emne.

Kontraindikationer, advarsler og negative bivirkninger

Kontraindikationer

Krom er kontraindikeret hos personer, der er overfølsomme over for en hvilken som helst form for kosttilskud, der indeholder krom.

Advarsler

Gravide og ammende bør undgå doser, der ligger højere end den anbefalede, uskadelige dagsdosis (50-200 mikrogram pr. dag). Har man eller har man tidligere haft problemer med for lavt blodsuk­ker, bør man være varsom med brugen af kromtilskud. Har man eller har man tidligere haft problemer med for højt blodsukker eller type II diabetes, bør man kun under lægelig overvågning tage kromtilskud for mulig regulering af en unormal glukose­tolerance.

Negative bivirkninger

De fleste kan tåle kromtilskud, men der findes nogle enkelte rapporter om negative bivirkninger, specielt ved brugen af krompicolinat. En af disse er en 24-årig bodybuilder, som udviklede rhabdo­myolyse (nedbrydning af muskulatur) efter at have indtaget 1.200 mikrogram krom i form af krompicolinat.

Interaktioner

Lægemidler

En forskningsrapport viser, at personer, der tager beta-blokkere samtidig med 600 mikrogram krom dagligt i form af kromrigt gær, havde et moderat forhøjet HDL-kolesterolniveau efter to måneders kromindtagelse.

Kosttilskud

Samtidig indtagelse af ascorbat og krom kan øge optagelsen af krom.

Fødevarer

Samtidig indtagelse af krom og fødevarer, der har et højt indhold af fytinsyre (usyrnet brød, rå bønner, kerner, nødder og korn samt sojaisolater), kan formindske optagelsen af krom.

Dosering

Der findes nogle få former for kromtilskud på markedet. De omfatter krompicolinat, krompolyniko­tinat, kromklorid og kromholdigt gær. Disse former findes både som enkeltstående kosttilskud og i kombinationsprodukter. Den typiske dosis krom ligger på mellem 50 og 200 mikrogram dagligt, udtrykt som elementær krom.

Det daglige indtag af krom gennem kosten er ca. 40 mikrogram dagligt. Food and Nutrition Board under US National Academy of Sciences har anbefalet følgende daglige doser som værende uska­delige og tilstrækkelige til indtagelse:

Alder (år) Dosis (mikrogram)
0-0,5 10-40
0,5-1 20-60
1-3 20-80
4-6 30-120
7-voksne 50-200

Læs også
Krom – det skal du have mere af!
Kromholdige urter og planter
Krom og vægttab
Krom til mænd med både hjertesygdom og diabetes
Krom mod diabetes type II
Krom reducerer risikoen for hjerteanfald

Kilder
Anderson  RA. Chromium, glucose intolerance and diabetes. J Amer Coll Nutr. 1998; 17:548-555.
Anderson RA. Effects of chromium on body composition and weight loss. Nutr Rev. 1998; 56:266-270.
Anderson RA, Bryden NA, Polansky MM. Lack of toxicity of chromium chloride and chromium picolinate in rats. J Amer Coll Nutr. 1997; 16:273-279.
Anderson RA, Cheng N, Bryden NA et al. Elevated intakes of supplemental chromium improve glucose and insulin variables in individuals with type II diabetes. Diabetes. 1997; 46:1786-1791.
Cerulli J, Grabe DW, Gauthier I et al. Chromium picolinate toxicity. Ann Pharmacother. 1998; 32:428-431.
Donaldson RM Jr, Barreras RF. Intestinal absorption of trace quantities of chromium. J Lab Clin Med. 1966; 68:484-493.
Guan X, Matte JJ, Ku PK et al. High chromium yeast supplementation improves glucose tolerance in pigs by decreasing hepatic extraction of insulin. J Nutr. 2000; 130:1274-1279.
International Symposium on the Health Effects of Dietary Chromium. J Trace Elem Exp Med. 1999; 12:53-169.
Jeejeebhoy KN. The role of chromium in nutrition and therapeutics and as a potential toxin. Nutr Rev. 1999; 57:329-335.
Kaats GR, Blum K, Fisher JA, Adelman JA.  Effects of chromium picolinate supplementation on body composition: a randomized, double-masked, placebo-controlled study. Curr Therap Res. 1996; 57:747-756.
Lukaski HC. Chromium as a supplement. Annu Rev Nutr. 1999; 19:279-302.
Martin WR, Fuller RE. Suspected chromium picolinate-induced rhabdomyolysis. Pharmacotherapy. 1998; 18:860-862.
Merz W. Chromium in human nutrition: a review. J Nutr. 1993; 123:626-633.
Nielsen FH.  Controversial chromium. Nutr Today. 1996; 31:226-233.
Press  RI, Geller J, Evans GW. The effect of chromium picolinate on serum cholesterol and apolipoprotein fractions in human subjects. West J Med. 1990; 152:41-45.
Porter DJ, Raymond LW, Anastasio GD. Chromium: Friend or foe? Arch Fam Med. 1999; 8:386-390.
Roeback JR Jr, Hla KM, Chambless LE, Fletcher RH. Effects of chromium supplementation on serum high-density lipoprotein cholesterol levels in men taking beta-blockers. Ann Int Med. 1991; 115:917-924.
Speetjens JK, Collins RA, Vincent JB, Woski SA. The nutritional supplement chromium (III) tris (picolinate) cleaves DNA. Chem Res Toxicol. 1999; 12:483-487.
Stearns DM, Belbruno JJ, Wetterhahn KE. A prediction of chromium (III) accumulation in humans from chromium dietary supplements. FASEB J. 1995; 9:1650-1657.
Stearns DM, Wise JP Sr, Patierno SR, Wetterhahn KE. Chromium (III) picolinate produces chromosome damage in Chinese hamster ovary cells. FASEB J. 1995; 9:1643-1649.
Stoecker BJ. Chromium. In: Shils ME, Olson JA, Shike M, Ross AC, red. Modern Nutrition in Health and Disease. 9th ed. Baltimore, MD: Williams and Wilkins; 1999:277-282.
Verhage AH, Cheong WK, Jeejeebhoy.  Neurologic symptoms due to possible chromium deficiency in long-term parenteral nutrition that closely mimic metronidazole-induced syndromes. J Parenter Enter Nutr. 1996; 20:123-127.
Vincent J. The biochemistry of chromium. J Nutr. 2000; 130:715-718.
Vincent JB. Quest for the molecular mechanism of chromium action and its relationship to diabetes. Nutr Rev. 2000; 58:67-72.
Wasser WG, Feldman NS, D’Agati VD. Chronic renal failure after ingestion of over-the-counter chromium picolinate [letter]. Ann Intern Med. 1997; 126:410.
Young PC, Turiansky GW, Bonner MW, Benson PM. Acute generalized exanthematous pustulosis induced by chromium picolinate. J Am Acad Dermatol. 1999; 41(5 pt 2):820-823.