Diabetes Krom

Blodsukkerværdien har stor betydning for dit helbred

I sin utrættelige gennemgang af den videnskabelige litteratur er det videnskabelige selskab Life Extension i USA stødt på data, som stiller spørgsmålstegn ved, hvor det “rigtige” blodsukkerniveau egentlig ligger. De gældende retningslinjer fastslår, at man er diabetiker, hvis ens fastende blodglukoseniveau overstiger 7 mmol/l ved to på hinanden følgende målinger. Et fastende blodglukoseniveau på over 6 mmol/l betegnes som et forstadie til diabetes (glukoseintolerans). Life Extension har længe argumenteret for, at det optimale blodglukoseniveau skal ligge under 5,8 mmol/l.

Ifølge en ny hypotese, som rokker ved det, man hidtil har antaget, bør det optimale fastende blodglukoseniveau ligge under 4,77 mmol/l. Det betyder, at de, der for nuværende har et højt “normalt” blodsukkerniveau (4,77-6,05 mmol/l), har en forhøjet risiko for at dø for tidligt. Den etablerede lægeverden er helt klar over, at det er dødsensfarligt at lide af hyperglykæmi (blodsukkerniveau på over 7 mmol/l), men man har endnu ikke indset, at selv et højt, normalt blodsukkerniveau kan være en alvorlig trussel mod helbredet.

Den etablerede lægeverdens fortolkning af fastende blodglukoseprøver

  • 3,9-6,0 mmol/l normal glukosetolerans
  • 6,1-6,9 mmol/l svækket glukosetolerans (præ-diabetisk tilstand)
  • 9+ mmol/l sandsynlig diabetes

Hvad bør blodsukkerværdien være hvornår?

Ifølge www.netdoktor.dk bør blodsukkerværdien være

  • 4-7 mmol/l før måltiderne
  • mindre end 10 mmol/l efter måltidet (cirka 1½ time)
  • omkring 6-8 mmol/l ved sengetid

Hvordan måles blodsukkeret?

Med fx en fingerprikker prikkes hul i en fingerspids eller i en øreflip. Hænderne skal være rene, tørre og varme – uden creme og lotion. En lille bloddråbe placeres på en teststrimmel, der passer til det blodsukkerapparat, du har. Blodsukkerapparatet bestemmer så i løbet af kort tid blodsukkermængden i mmol/l. Følg omhyggeligt den vejledning, der følger med apparatet.

Life Extensions retningslinjer for fastende blodglukoseniveau

  • 3,9-4,7 mmol/l optimal (ingen glukoseintolerans)
  • 4,8-5,5 mmol/l tæt på svækket glukoseomsætning
  • 5,5+ mmol/l sandsynlig præ-diabetisk tilstand

Hvorfor et “normalt” blodsukkerniveau er farligt

For at finde belæg for hypotesen om, at et højt “normalt” blodsukkerniveau udgør en helbredsrisiko, undersøgte vi først sukkers toksiske – og meget forskelligartede – indvirkning på kroppen. Vi fandt en lang række undersøgelser, som viste, at sukker beskadiger cellerne via talrige mekanismer og er medvirkende årsag til alle de “accepterede” sygdomme, som opstår med alderen.

Derefter undersøgte vi virkningen af at indtage få kalorier – og fandt frem til én undersøgelse, hvor det fastende blodsukkerniveau faldt gennemsnitligt fra 5,11 til 11,11 mmol/l blandt en gruppe voksne, som skar ned på deres kalorieindtag. Dette stemmer overens med dyreforsøg, hvor indtagelse af færre kalorier betød et klart fald i blodsukkerniveauet. Det er et velkendt faktum, at skærer man ned på kalorierne, reducerer man sin risiko for at få aldersrelaterede sygdomme og forsinker formentlig også selve aldringsprocessen. En af begrundelserne for dette kan være det fald i blodsukkerniveauet, som indtræffer, når man spiser færre kalorier.

Efterhånden som man ældes, stiger blodsukkerniveauet – og samtidig bliver helbredet dårligere. De fleste laboratorieundersøgelser viser, at en ældre person har et “normalt” fastende blodsukkerniveau på op til 6,05 mmol/l. Men den mest effektive terapi mod alderstegn – nemlig at sænke kalorieindtaget – sænker blodsukkerniveauet til så lavt som ca. 4,0 mmol/l.

Mange teorier vedrørende aldring fokuserer på selve sukkerets ødelæggende virkning. Kun få undersøgelser har analyseret risikoen for sygdom blandt personer, hvis fastende blodsukkerniveau ligger på det normale. Én sådan undersøgelse omfattende næsten 2.000 mænd testede det fastende blodsukkerniveau over en 22 års periode. De overraskende resultater viste, at mænd med et fastende blodsukkerniveau på over 5,0 mmol/l havde en 40 % højere risiko for at dø af en kredsløbssygdom. Forskerne konkluderede, at fastende blodglukoseværdier i den øvre del af det normale synes at være en vigtig, selvstændig faktor til forudsigelse af dødsfald som følge af kredsløbssygdomme blandt ikke-diabetiske og tilsyneladende raske, midaldrende mænd”

Og hvad mener så din bugspytkirtel, at det ideelle blodsukkerniveau er?

Bugspytkirtlen spiller en stor rolle i reguleringen af blodsukkerniveauet ved at udskille insulin, som transporterer sukker ud af blodet og ind i cellerne med henblik på enten energiproduktion eller oplagring. Insulin transporterer desuden fedt ind i cellerne, forhindrer fedt i at blive frigivet fra cellerne – og skaber en sultfornemmelse. Et højt insulinniveau er med at skabe fedme og de sygdomme, der følger med overvægt – diabetes type II, hjerte-/karsygdomme, nyresvigt og visse former for kræft.

Hvis man har et normalt helbred, vil bugspytkirtlen holde op med at udskille insulin, når glukoseniveauet når under 4,6 mmol/l. Som tidligere nævnt har de fleste raske ældre et fastende blodglukoseniveau på over 5,0 mmol/l, og dette tal skal ligge over 6,0 mmol/l, før selv de mest kompetente læger begynder at få mistanke om, at der er tale om et forstadie til diabetes (glukose-intolerans).

Men insulin udskilles stadig, så længe blodglukoseniveauet er over 4,6 mmol/l, hvilket tyder på, at bugspytkirtlen arbejder hårdt for at få glukoseindholdet i blodet ned på et niveau, som er mere sikkert end det niveau, de fleste ældre typisk er i stand til at holde det på.

Dr. Roy Walford er en af de banebrydende videnskabsmænd, som har påvist, at vores levetid kan forlænges, hvis man skærer ned på kalorierne. Dr. Walfords forskning viste, at færre kalorier sænker det fastende blodsukkerniveau med 21 % (fra 5,11 til 4,11 mmol/l) hos mennesker. Endnu mere iøjnefaldende var det resultat, at man hos den samme gruppe personer oplevede et 42 % fald i det fastende insulinniveau! Overvægtige og fede mennesker har et meget højt insulinniveau. Kronisk forhøjet insulin medvirker til en lang række degenerative sygdomme. Den nye hypotese går ud på, at ved at sænke det fastende blodsukkerniveau kan man sænke det fastende insulinniveau tilsvarende – eller endog mere. Ved at frigive insulin, når blodsukkerniveauet overstiger 4,6 mmol/l, vil bugspytkirtlen fortælle os, at vi skal holde blodsukkerindholdet langt under det “normale” niveau, som anvendes af laboratorierne. P.t. går referencerammen for det fastende blodglukoseniveau op til 6,0 mmol/l, før der er tale om et egentligt problem, men efter al sandsynlighed er der grund til at tage det alvorligt, så snart det overstiger 4,7 mmol/l.

Sådan sænker du dit blodsukkerniveau

Det sikreste og mest effektive måde at sænke blodglukoseniveauet på er at spise færre kalorier. Men de færreste er i stand til at holde sig til en kaloriefattig kost hele tiden. Holder man sig til en kost med et lavt glykæmisk indeks/glykæmisk load, kan man reducere blodsukkerniveauet noget.

Tilskud af krom har vist sig at kunne reducere blodsukkerniveauet betydeligt. Den dosis, man har anvendt i undersøgelser på mennesker, går fra 200 til 1.000 mikrogram basalt krom pr. dag, og de bedste resultater har man opnået ved 400 mikrogram. Der nævnes et dyreforsøg, som viste, at krom forlængede både gennemsnitlig levetid og maksimal levetid. Dette forsøg overraskede gerontologerne, eftersom krom ikke tidligere er blevet anset for specielt lovende som aldersforebyggende næringsstof. Det kan have været kromets reducerende virkning på blodglukoseniveauet, som gav den betydelige forlængelse af levetiden, som blev iagttaget i denne undersøgelse.

Magnesium, carnitin, alfa-liponsyre og biotin kan også hjælpe med til at holde blodsukkeret i skak. Der findes et receptpligtigt diabetes-præparat ved navn Metformin, som kan reducere blodsukkerniveauet betydeligt, men ikke alle kan tåle præparatet.

Desværre vil mange ældre ikke være i stand til at holde blodsukkerniveauet på 4,7 mmol/l. Og når det er tilfældet, bliver det tvingende nødvendigt at beskytte kroppen mod de skadelige virkninger ved glukose. Glykation er en patologisk proces, som sker, når glukose binder sig til proteinmolekyler. Dermed dannes ikke-funktionelle strukturer i kroppen. Et højt blodglukoseniveau betyder mere ødelæggende glykationsreaktioner. Glykation er noget, der sker langsomt – som en integreret del af alle grundlæggende processer i cellestofskiftet. Glykation fremmer aldring og neurodegenerative sygdomme som fx Alzheimers.

Et forhøjet blodsukkerniveau forårsager desuden øget oxidativ belastning. Antioxidanter har givet gode resultater blandt type II diabetikere. Er hypotesen om, at et blodsukkerniveau over 4,7 mmol/l er for højt, korrekt, kan antioxidanter være endnu vigtigere for raske mennesker end hidtil antaget.

Kan den nye blodssukkerhypotese revolutionere aldersforebyggelsen?

På trods af alle anstrengelserne for at leve mere sundt dør mange mennesker for tidligt af aldersrelaterede sygdomme. Hjerteanfald er stadig nr. 1 på listen over hyppigste dødsårsager. Nyresvigt er et alvorligt problem for dem, der er så heldige at opleve deres 85 års fødselsdag. De aldersrelaterede sygdomme skyldes muligvis en dårlig glukoseomsætning – og det er her, hypotesen om et kronisk, fastende blodglukoseniveau på over 4,7 mmol/l kommer ind i billedet.

Er der mere sukker i blodet, end cellerne har brug for til at opretholde energistofskiftet, kan det give større skader, end hvis der er tilpas med sukker. Kan et moderat til højt fastende blodsukkerniveau øge antallet af dødsfald som følge af kredsløbssygdomme med 40 % (som én større undersøgelse på mennesker har vist), så kan et højt, normalt blodsukkerniveau (og den frigivelse af overskydende insulin, som dermed finder sted) være en af de risikofaktorer, der er lettest at fjerne ved hjerteanfald og slagtilfælde.

Eftersom et blodsukkerniveau på over 7,26 mmol/l øger sygdomsrisikoen betydeligt, kan man muligvis drage den logiske slutning, at et niveau, der ligger under, men i nærheden af dette tal, også repræsenterer en uacceptabel risiko.

Ifølge hypotesen er et fastende blodsukkerniveau på over 4,7 mmol/l tegn på en stofskifteforstyrrelse, som kan føre til udvikling af en degenerativ sygdom. De fleste ældre har et glukoseniveau på over 4,7, og denne aldersgrupper lider da også af et utal af sygdomme.

Vi ved, at diabetes type II i markant grad fremskynder den hastighed, hvormed mennesker udvikler aldersrelaterede sygdomme. Diabetes type II karakteriseres i de tidlige stadier ved et højt indhold af glukose og insulin i blodet. Den gældende referenceramme for diabetes (et fastende blodglukoseniveau på 7,0 mmol/l eller højere ved to på hinanden følgende målinger) tager ikke højde for det “prædiabetiske” dilemma (et fastende blodglukoseniveau på over 4,7 mmol/l), som de fleste ældre befinder sig i.

De sygdomme, som har en sammenhæng med diabetes, er bl.a. hjerteanfald, slagtilfælde, blindhed, nyresvigt og kredsløbsproblemer. Men de ældre, der ikke lider af diabetes, lider af de samme sygdomme – dog udvikles de først på et senere tidspunkt i livet. Ifølge vores hypotese manifesteres de diabetes-relaterede sygdomme, efterhånden som man bliver ældre, og disse aldersrelaterede sygdomme kan have en sammenhæng med et kronisk, fastende blodglukoseniveau på over 4,7 mmol/l. Med andre ord: Diabetikere udvikler disse sygdomme tidligere, mens ikke-diabetikere – hvis de lever længe nok med et fastende blodsukkerniveau på over 4,7 mmol/l – udvikler de samme sygdomme noget senere i livet.

Det faktum, at de fleste ældre har et blodsukkerniveau over 4,7 mmol/l, bør ikke forlede os til at acceptere det som en uundgåelig konsekvens af det at blive ældre. Næh, tværtimod – målrettet ernæring, medicin og kostændringer kan reducere blodsukkerniveauet hos stort set alle. Skulle det lykkes alle at fastholde et fastende blodglukoseniveau på 4,7 mmol/l eller derunder, kan vi blive vidne til en betydelig reduktion i antallet af invaliderende og dødbringende sygdomme.

Sådan undgår du hypoglykæmi (for lavt blodsukker)

Selvom de fleste voksne har et blodsukkerniveau, som er højere end det, der kræves for at opretholde stofskifteprocesserne, er der over 20 mio. amerikanere, der lider af hypoglykæmi – det vil sige et blodsukkerniveau, som er lavere end ønsket. Der findes flere forskellige former for hypoglykæmi, men den mest almindelige er reaktiv hypoglykæmi, som skyldes en for stor udskillelse af insulin som reaktion på indtagelsen af for mange raffinerede kulhydrater.

Gængse medicinske lærebøger definerer hypoglykæmi som blodsukker, der ligger under 3,3 mmol/l. Samme lærebøger vedkender, at hypoglykæmiske symptomer varierer meget fra person til person, hvilket vil sige, at nogle mennesker oplever symptomerne ved et fastende blodglukoseniveau på over 3,3 mmol/l, mens andre ikke oplever symptomer, før niveauet er under 3,3 mmol/l. En almindeligt accepteret måde at diagnosticere hypoglykæmi på er et blodsukkerniveau på under 3,8 mmol/l ved symptomer, som afhjælpes, når man spiser.

Kroppen forsøger at holde et næsten konstant blodsukkerniveau. Dette er specielt vigtigt for hjernen og nervesystemet. Hvis blodsukkeret falder til under det normale, er hjernen ude af stand til at fungere korrekt. Dette kan føre til en lang række forskellige fysiske og mentale symptomer på dårligt fungerende nervesystem, fx udmattethed, humørsvingninger, PMS, sukkertrang, hovedpine, problemer med at fokusere øjnene, rystelser, raseriudbrud, depression, svedeture og en følelse af at være “fra den”. Hypoglykæmi skal behandles, hvis blodsukkerniveauet falder til under 3,3 mmol/l – uanset om der optræder symptomer eller ej.