Forskere fra Joslin Diabetes Center har muligvis fundet en forklaring på, hvorfor diabetikere har større tendens til at udvikle angst og depression end personer med andre kroniske sygdomme, som kræver samme niveau af behandling. Det fremgår af et forsøg offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.
Beskrivelse af forsøget
Forskerne genmodificerede mus, så deres hjerner blev resistente over for insulin. De konstaterede, at dyrene udviste en adfærd, der tydede på angst og depression. Derefter fandt de frem til en mekanisme, der sænker indholdet af neurotransmitteren dopamin i de områder af hjernen, der har en forbindelse til disse lidelser.
”Dette er et af de første forsøg, som direkte viser, at insulinresistens i hjernen faktisk kan give en adfærdsændring”, siger Ronald Kahn, professor i medicin ved Harvard Medical School og hovedforfatter til forsøgsrapporten.
Test af genmodificerede mus
Hans forskerteam vurderede de genmodificerede mus gennem forskellige tests, der belastede musene, og som almindeligvis anvendes til at analysere medicinske præparater, der behandler angst og depression. De yngste mus opførte sig som normale mus. Men de mus, der var 17 måneder ved testen (det, der svarer til ”sen midalder” for mus), udviste signifikante adfærdsforstyrrelser. Ved at undersøge musenes hjerner fandt forskerne frem til et ændret stofskifte i mitokondrierne, som producerer energi til cellerne. Blandt ændringerne øgede mitokondrierne produktionen af to enzymer, der nedbryder dopamin, en af de væsentligste neurotransmittere for hjernefunktion. ”Disse mus frigiver en normal mængde dopamin. Men på grund af disse ændringer i mitokondrierne omsætter de dopaminen hurtigere, og derfor findes det ikke ret længe”, forklarer dr. Kahn. ”Vi tror, at dette bidrager til den ændrede adfærd. Når vi giver musene antidepressive midler, der virker ved at bremse nedbrydningen af dopamin, kan vi rette op på nogle af de adfærdsmæssige ændringer.
Resultater
Selvom man ikke kunne påvise adfærdsændringerne i yngre, genmodificere mus, kunne forskerne konstatere lignende ændringer i deres hjerneceller. Det står ikke klart, hvorfor adfærdsændringerne øges med alderen, lyder det fra dr. Kahn. Men virkningen er almindelig blandt musemodeller af neurologiske sygdomme og ses i de samme neurologiske sygdomme hos mennesker.
Resultater fra andre forsøg
Tidligere forskningsresultater hos måde mus og mennesker har fundet en forbindelse mellem insulinresistens og andre neurodegenerative lidelser, særligt Alzheimers. Kliniske forsøg har vist, at Alzheimer-patienter udviser en mindsket mængde af visse insulinsignalproteiner, siger dr. Kahn. Desuden har tidligere forskning foretaget af ham og hans stab påvist hos mus, at insulinresistens ændrer et protein kaldet tau på en måde, som tolkes som en markør på tidlige adfærdsændringer i forbindelse med Alzheimers.
”Foreløbige forsøg har vist, at hvis man behandler Alzheimer-patienter med insulin via inhalation gennem næsen, hvilket menes at gøre, at mere insulin leveres direkte til hjernen, kan man bremse ændringerne i den kognitive funktion”, tilføjer han. ”Det er naturligvis for tidligt at sige noget med sikkerhed, fordi vi kigger på forskning i de meget tidlige stadier. Men man kan forestille sig, at insulin indgivet gennem næsen faktisk kan have en vis antidepressiv og angstdæmpende indvirkning hos diabetikere”.
Læs også
Diabetes: Bedre insulinresistens med en antioxidantholdig kost
Insulinresistens kan mindskes med krom og vitaminer
Chili kan fremme insulinkontrollen
Depression – en sygdom, der kan behandles
Kosttilskud kan afhjælpe asocial opførsel
B-vitaminer mod stress, uro og angst
Forhøjet blodsukker, insulinresistens og D-vitamin
Færre insulinsignaler i hjernen kan måske forlænge livet
Naturlige veje til bedre humør og helbred for kvinder
Kilde
https://www.healio.com/ – Study finds direct link between insulin resistance in the brain and behavioral disorders, 2015