Forskere ved Harvard Medical School har påvist, at en reducering af den insulin-lignende signalering i hjernen på visse mus kan forlænge musenes levetid med op til 18 %. Denne forøgelse skete hos mus, der er genetisk manipulerede til at mangle et gen for insulinreceptor substrat-2, som er involveret i insulinsignaleringen.
Ikke nok med at musene levede længere – de udviste også større aktivitet end musene i kontrolgruppen. Forskere har tidligere påvist, at en reduktion i den insulin-lignende signalering forlænger livet for orme og bananfluer.
Resultaterne kan være endnu en brik i det puslespil, der skal afsløre, hvorfor en reduktion af kalorieindtagelsen kan øge levetiden for stort set alle de dyr, man har foretaget forsøg med. I samme boldgade har japanske forskere påvist, at reduceret insulin-lignende vækstfaktorsignalering i rotter tilsyneladende bidrager til at give den kaloriereducerede virkning, som resulterer i længere levetid.
Kilder
Taguchi A, Wartschow LM, Whit MF. Brain IRS2 signaling coordinates life span and nutrient homeostasis. Science, 20. juli 2007;317(5836):369-72.
Simpson SJ, Raubenheimer D. Caloric restriction and aging revisited: the need for a geometric analysis of the nutritional bases of aging. J Gerontol A Biol Sci Med Sci, juli 2007;62(7):707-13.
Holloszy JO, Fontana L. Caloric restriction in humans. Exp Gerontol, august 2007;42(8):709-12.
Yamaza H, Komatsu T, To K, et al. Involvement of insulin-like growth factor-1 in the effect of caloric restriction: regulation of plasma adiponectin and leptin. J Gerontol A Biol Sci Med Sci, januar 2007;62(1):27-33.
