Folkesundhed Immunsystem Naturmidler

Naturmidler til dit immunforsvar

Når dit immunforsvar trænger til et boost – måske pga. årstidernes skiften, sygdom, operation eller noget helt andet – så søg hjælp i alle de gode ting, naturen har stillet til rådighed for os. Her får du et udpluk af de gode ting, der kan være med til at styrke dit forsvar mod frie radikaler, mikrobeangreb og alskens andre belastninger af dit immunsystem.

C-vitamin

Endogent reaktive iltarter synes at kunne sætte ekstra skub i aldringsprocessen og bidrage til udviklingen af kræftsygdomme hos mennesker – og de antioxidanter, vi får via kosten, fx C-vitamin, synes at kunne modvirke denne effekt.

Hvidløg

Nogle af hvidløgets bestanddele er kendt for at kunne påvirke immunforsvaret. Fx har alliin denne virkning på visse funktioner i de perifere blodlegemer. Desuden mener man, at alliin, som er en metabolit af allicin, kan være årsagen til, at hvidløg er i stand til at bekæmpe frie radikaler.

Zink

Zink er et vigtigt sporstof i alle organismer. Menneskers vækst og udvikling afhænger i høj grad af zink. Både for meget og for lidt zink i kroppen går primært ud over nerve-, reproduktions- og immunsystemerne.

Lycopen og beta-caroten

Epidemiologiske undersøgelser af kostens sammenhæng med kroniske sygdomme har vist, at carotenoider som beta-caroten (gulerødder) og lycopen (tomater) har en beskyttende effekt på vores øjne. Desuden spiller beta-caroten en vigtig rolle i behandlingen af personer, hvis øjne er meget lysfølsomme. Og noget helt andet: De farvede carotenoider, som findes i mange levende organismer og fødevarer, er en fryd for både øjet og immunforsvaret. Så både vores helbred og vores livskvalitet påvirkes af, at disse interessante pigmenter findes i naturen.

Naturligt sollys og UV-lys kan hurtigt nedbryde beta-caroten og lycopen, og man mener, at dette er årsagen til, at de to carotenoider ikke findes i den menneskelige nethinde. Tilskud af stofferne kan forbedre øjets funktion og sikre sunde øjne. Da vi mennesker ikke selv kan producere carotenoider, er vi fuldstændigt afhængige af, at kosten kan forsyne os med disse næringsstoffer.

Man mener, at lycopens gavnlige indvirkning på helbredet skyldes dets antioxidante egenskaber. Nye undersøgelser viser, at hvis man spiser tomater og tomatprodukter dagligt, falder risikoen for kræftsygdomme og kredsløbsforstyrrelser.

Inulin

De biologiske, kemiske og fysiske egenskaber ved kostfibre har indflydelse på tynd- og tyktarmens fysiologiske funktion og har dermed stor indflydelse på stofskiftet og dermed det generelle helbred. Inulins evne til gæring og samling af maveindholdet er de vigtigste roller i denne forbindelse. En lang række undersøgelsesresultater tyder på, at inulin, der optages i tyktarmen, øger antallet af sunde bakterier og fremmer produktionen af kortkædede fedtsyrer.

Inulin har vakt en del opmærksomhed, fordi det er et ikke-optageligt kulhydrat med en række præbiotiske egenskaber. Som det gælder kostfibre og andre ikke-optagelige kulhydrater, er inulin også interessant, fordi det kan stimulere immunforsvaret, forbedre vitaminsyntesen og hindre kræftfremkaldende stoffer i at kolonisere. Da vores kost har indflydelse på mave-/tarmkanalens struktur og funktion, kan man udnytte kosten som et “styringsværktøj” over for de iboende mikrober. Fibre, der kan fremme gæringen, øger tætheden blandt de sunde bakterier og stimulerer vækst og funktion i en sund tarm.

Calcium og magnesium

Kost og kalkindtag er ændret betydeligt gennem hele menneskets udvikling. Fortidens mennesker fik kalk fra rødder, nødder og bønner – i portioner på mere end 1.500 mg pr. dag og måske endda op til det dobbelte af dette kvantum, når kaloriebehovet for en jæger/samler skulle dækkes. Efter raffineringen af kornsorterne faldt kalkindholdet i kosten betydeligt, fordi hovedfødevaren blev korn – den plantedel, som indeholder mindst kalk. Derfor får nutidsmennesket i gennemsnit for lidt kalk til at kunne opretholde en sund knoglemasse.

Den største knoglemasse har vi i de tidlige voksenår, og den kan anvendes som mål for, hvor stor risiko man har for at udvikle knogleskørhed senere i livet. Fordi grundlaget for knoglernes sundhed opbygges så tidligt i livet, bør forebyggelsen af knogleskørhed begynde med, at man sikrer en maksimal opbyggelse af knoglemasse i barndommen og ungdomsårene.

Undersøgelser af børn har kastet lys over, hvor hurtigt og hvor meget knoglerne vokser ved forskellige former for kost. Øget kalk- og magnesiumindtag har en positiv indvirkning på opbygningen af knoglemassen hos børn og unge.

Alle viste produkter kommer fra Natur-Drogeriet A/S og kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Kilder
Am J Clin Nutr, maj 2000;71(5):1194-200.
Int J Immunopharmacol,
september 1999;21(9):589-97.
Phytomedicine,
marts 1999;6(1):13-6.
Proc Nutr,
november 2000;59(4):541-52.
Phytochemistry,
juni 2000;54(3):233-6.
Arch Latinoam Nutr,
september 1999;49(3 bilag 1):/S-11S.
Biofactors,
1999;10(2-3):105-13.
J Am Coll Nutr,
oktober 2000;19(5):563-9.
Free Radic Biol Med,
november 2000;29(10):1051-5.
J Nutr,
juli 1999;129 (7 Bilag).
Trends Endocrinol Metab,
januar 2001;12(1):22-28.
Prev Med,
december 2000;31(6):722-31.
Am J Clin Nutr,
januar 2000;71(1):142-51.
Osteoporos Int,
1999;9(6):532-5.