Urter og krydderier

Kamilleblomst – kendt og skattet i århundreder

Kamille – historisk set

Kamille (Matricaria recutita) har siden de ældste tider været en meget anvendt og yndet lægeplante, og den omtales udførligt af oldtidens store læge- og urtekyndige som Galenos, Asclepios og Dioskurides. Ifølge Dioskurides er kamillebade og -omslag et middel mod hovedpine, lever-, nyre- og blærelidelser. Hos Nordens folk blev planten på grund af sin gule blomst sammenlignet med solen og forbundet med solguden Baldur.

I alle middelalderens væsentlige urtebøger finder vi kamillen omtalt, og alle er enige om at tillægge planten omfattende helsebringende egenskaber. Som et eksempel på kamillens anseelse som lægeurt kan det være interessant at anføre de vigtigste af de indikationer, Matthiolus angiver i sine kommentarer til Dioskurides (Venezia 1597): Menstruationsvanskeligheder, sten i urinen, oppustethed, maveforkølelse, smerter i maven, tarmene, nyrerne, blæren og livmoderen, indvortes svulster, lever- og miltforstoppelse, gulsot, astma, lungebylder, epilepsi, tarmkolik, struma! Intet under, at en anden af den tids store urtekyndige, tyskeren Hieronymus Bock, i sin »Kreutterbuch« (Strassburg 1565) skriver: “Der er for alle mennesker ingen mere brugbar urt i lægekunsten end netop kamilleblomsten, thi den kan næsten bruges ved alle sygdomme”.

Kamillens anvendelse i vore dage

Selv om vi måske må modificere den gamle urtekundskabs begejstring noget, er der ingen tvivl om, at kamilleblomsten hører til blandt vore bedste og bredest dækkende lægeurter. Kemiske analyser har vist, at kamille indeholder op til 3 % æterisk olie med bisalbolol og proazuler hhv. azuler, højumættet dicycloæter og ca. 20 flavonoider. De grundigt udforskede aktive stoffer i kamillen retfærdiggør den høje anseelse, planten almindeligvis nyder i naturmedicinen.

Kamille er et fortrinligt middel til kvinder og børn og gives meget ofte som et mildt nervemiddel og som et beroligende middel ved krampetilstande af enhver art samt ved smerter i forbindelse med sygdom. Den smertestillende virkning stammer fra kamillens indhold af salicylsyre – en faktor, der først for nylig er blevet laboratoriemæssigt bekræftet. Den bruges derfor ved tilstande af irritation, overfølsomhed (neuralgier, reumatiske lidelser, lumbago, tandsmerter), uro, krampeanfald, menstruationsbesvær, svangerskabsbesvær og tarmkramper. Endvidere er kamilleblomst effektiv ved forskellige sygdomme i mave-/tarmkanalen (især hos børn) som diarré, mavekramper, kramper i tyktarmen med forstoppelse til følge, oppustethed, for meget mavesyre, tarmbetændelse og tarmluft.

Også det udvortes anvendelsesområde er meget stort. Således anvender man ofte kamille til afskylninger ved betændelse i slimhinderne (skede- og endetarmslidelser, mundhulekatar). Hæmorrider kan med held behandles ved badning med kamillete-udtræk, som også er virksomt med betændelsestilstande i og omkring øjnene.

Hovedvirkninger 

Beroligende, smertestillende, krampeløsnende, febersænkende, fordøjelsesfremmende, bakteriedræbende, galdedrivende, fremmer udglatning af ardannelse og sårheling og påvirker mave og milt.