Kosttilskud Urter og krydderier

Gurkemeje: Kemi og farmakologi

Gurkemeje (Curcuma longa) er blevet brugt som medicin af indianerne igennem årtusinder, og her får du et indblik krydderiets kemi og farmakologi. Man kan finde det omtalt i en assyrisk urtebog fra ca. 600 f.Kr., og også den romerske militærlæge Dioskorides omtaler det. I såvel Østen som Vesten har krydderiets medicinske egenskaber nydt stor anerkendelse.

C. longa er en flerårig urt med en kort stilk og duskede blade. Rhizomerne (jordstænglerne), som er korte og tykke, er den curcuma, der udnyttes til produktion. Planten er hjemmehørende i det sydlige Asien (Indien) og dyrkes i stor målestok i de varmere egne af kloden.

Fytokemi

Rhizomerne indeholder curcumionoider, curcumin, demethoxy curcumin, bis-demethoxycurcumin, 5’-methoxycurcumin og dihydrocurcumin, som har vist sig at være naturlige antioxidanter. Et nyt curcuminoid, cyklocurcumin, blev isoleret fra den skadedyrsbekæmpende, aktive del af curcumaplanten. De friske rhizomer indeholder desuden to nye, naturlige fenoler, som har antioxidant og betændelseshæmmende aktivitet, samt to nye pigmenter.

Adskillige sesquiterperner, germacrone, turmerone, ar-(+)-, a-, β-turmeron, β-bisabolene, a-curcumene, zingiberene, β-sesquifellandene, bisacurone, curcumenone, dehydrocurdione, procurcumadiol, bis-acumol, curcumenol, isoprocurcumenol, epiprocurcumenol, procurcumenol, zedoaronediol, curlone og turmeronol A og B er blevet isoleret fra rhizomerne. Rhizomerne har desuden vist sig at indeholde fire nye polysakkarid-ukonaner, som har indvirkning på det reticulo-endotheliale system, samt stigmasterol, β-sitosterol, kolesterol og 2-hydroxymetyl antraquinon.

Gurkemeje: Kemi og farmakologiFarmakologi

Gurkemeje har betændelseshæmmende egenskaber. Petroleumæterekstrakt fra rhizomerne har vist betydelig anti-inflammatorisk aktivitet på forsøgsdyr – vel at mærke uden nogen form for skadegørende virkning eller bivirkninger. Gurkemejeekstraktets betændelseshæmmende virkning er blevet tilskrevet curcumin og lignende stoffer.

En oral dosis på 500 mg pr. kg legemsvægt af gurkemejeekstrakt gav en betydelig mavesårshæmmende virkning på rotter, som var blevet udsat for hypotermisk-bundet belastning og ombinding af maveporten. Desuden kunne man påvise en markant mavesårshæmmende virkning ved indometacin- og reserpine-påførte mavesår hos rotter. Ekstraktet havde en signifikant beskyttende virkning mod celleødelæggende stoffer. Det øgede ikke blot slimhinden i mavevæggen i betydelig grad, men var også i stand til at genoprette indholdet af non-protein sulfhydryl (NP-SH) i rotternes glandulære mavesække.

C. longa rhizom-ekstrakt har en blodsukkersænkende virkning på forsøgsrotter med påført diabetes. Efter 3 og 6 timers indsprøjtning (10 mg) kunne man iagttage hhv. 37,2 % og 54,5 % nedgang i blodsukkerniveauet.

Gurkemeje menes efter iagttagelse af forsøgsdyr at have fertilitetshæmmende virkning. Ekstrakt af petroleumæter og vand viste en 100 % anti-implantation i rotter i en dosis på 200 mg pr. kg kropsvægt ved oral indgivelse på dag 1 og 7 under graviditeten.

Gurkemeje: Kemi og farmakologiKliniske undersøgelser

Ud af de 50 tilfælde med konjunktivitis (betændelse i øjets bindehinde) blev 25 tilfælde behandlet med Haridra-øjendråber (HEB) og andre 25 med soframycin-øjendråber (SED). De kliniske symptomer begyndte at aftage fra 3. dag, og i gruppen, der blev behandlet med HEB, var alle raske på sjettedagen (med undtagelse af to patienter). SED-patienternes symptomer aftog fra 4. dag, mens sygdommen var fuldstændigt kureret efter syv dage (med to undtagelser, hvor helbredelsen tog ni dage). Dette tyder på, at HED spiller en afgørende rolle ved behandling af konjunktivitis. Bakteriologiske undersøgelser viser, at Haridra har en effektiv indvirkning på E.coli, Staphylococcus aureus, Klebsella og Pseudomonas.

Den flygtige olie af C. longa viste sig at være mere effektiv til behandling af astmatisk bronkitis ved oral indgivelse end ved intramuskulær indsprøjtning.

Indikationer og sikkerhed

I indisk medicin anvendes gurkemeje i en vis udstrækning som mavemiddel, styrkende tonikum eller til rensning af blodet. Det ordineres desuden som middel til regelmæssig blodrensning. Olie udvundet af de tørrede rhizomer har mildt antiseptiske egenskaber. Det er syreneutraliserende og kan i små doser fungere som vinddrivende mavemiddel, appetitstyrker og generelt styrkende tonikum.

Man har evalueret C. longa’s potentielt kromosombeskadigende indvirkning på levende forsøgsrotter. En enkeltdosisbehandling (500 mg pr. kg legemsvægt) var ikke i stand til at danne beskadigede, polykromatiske erythrocytter, men gav et langt større antal kromosomændringer.

Gurkemeje fås som kosttilskud i to varianter fra Natur-Drogeriet A/S: Curcuma kapsler med 90 og 360 stk. og Curcuma Black kapsler med tilsat sort peber for bedre optagelse (180 stk.).

Læs også
Gurkemeje: En antioxidant med mange andre egenskaber
Gurkemeje er godt for kredsløbet
Curcumin medvirker til at forbedre immunfunktionen
Curcumintilskud forebygger udvikling af diabetes
Gurkemeje kan måske beskytte mod forskellige kræftformer
Curcumin modvirker celleskader forårsaget af kronisk stress
Curcuma – et interessant alternativ til ingefær
Carsten Vagn-Hansen: Gurkemeje mod stråleskader og kræft

Kilder
Ravindranath, Satyanarayana. Phytochemistry, 1980, 19, 2031.
Masuda et al. Phytochemistry, 1993, 32, 1557
Toda et al. Chem Pharm Bull, 1985, 33, 1725.
Kiuchi et al. Chem Pharm Bull, 1993, 41, 1640.
Nakayama et al. Phytochemistry, 1993, 33, 501.
Ohshiro et al. Phytochemistry, 1990, 29, 2201.
Golding et al. J Chem Soc, Chem Commun, 1982, 363.
Uehara et al. Shoyakugaku Zasshi, 1992, 46, 55.
Kiso et al. Phytochemistry, 1983, 22, 596.
Imai et al. Agric Biol Chem, 1990, 54, 2367.
Gonda et al. Chem Pharm Bull, 1990, 38, 482; 1992, 40, 185; Chem Abstr, 1977, 87, 11482.
Ogbeide et al. Pak J Sci, 1985, 37, 15.
Kelkar, Rao. J. Indian Inst. Sci.,1933, 17A, 7.
Choudhury, Haq. Bull Med-Ethno-Bot Res, 1980, 1, 408.
Arora et al. Indian J Med Res, 1971, 59, 2189.
Ammon, Wahl. Planta Med, 1991, 57, 1.
Rao et al. Indian J Med Res, 1982, 75, 574.
Khung et al. Indian J Pharmacol, 1986, 18, 20.
Srimal, Dhawan. J Pharm Pharmacol, 1973, 25, 447.
Srimal. Indian Spices, 1993, 30 (2&3), 21.
Dhawan. Indian Spices, 1993, 30 (2&3), 19.
Sinha et al. Nagarjun, 1976, 19 (6), 11.
Iyengar MA et al. Indian Drugs, 1994, v., 31(11), 528-531.
Rafatullah S et al. J. Ethnopharmacol., 1990, v., 29(1), 25-34.
Tank R et al. Indian Drugs, 1990, v., 27(11), 587-589.
Choudhury, Haq. Bull Med-Ethno-Bot Res, 1980, 1, 408.
Garg et al. Indian J Exp Biol, 1978, 16, 1077.
Garg. Planta Med, 1974, 26, 225.
Srinivas C, Prabhakaran KVS. Ancient Science of Life, 1989, v., 8(3 & 4), 279-283.
Jain JP et al. J. Res. Ayur. and Siddha, 1990, v., 11(1-4), 20-30.
Jain AK et al. Curr. Sci., 1987, 56(19), 1005-1006.