Urte-pensil er et af Natur-Drogeriets ældste og bedst sælgende produkter – primært på grund af dets mangeartede virkninger. Det oprindelige produkt stammer fra 1976 og var en teblanding, og i dag omfatter Urte-pensil-paletten både kapsler med den oprindelige blanding og med tilsat C-vitamin, samt tabletter og teblanding.
Historien bag Urte-pensil
Urte-pensil opstod som en nødvendighed. Kort efter, at tidligere direktør og ejer Peer Christiansen havde overtaget Natur-Drogeriet, skar han sig, da han var i færd med at pakke kasser med urter ud. Såret blev meget betændt, og Peer havde udsigt til at skulle holde fri fra arbejdet, indtil betændelsen var væk. Han kastede sig over forskellige værker om lægeplanternes virkning og udtænkte den blanding, der senere blev til Urte-pensil – i håbet om, at han ikke behøvede at forsømme arbejdet med sit nye foretagende. Heldigvis virkede blandingen, og Peer var i stand til at fortsætte sit arbejde, da såret helede hurtigt.
Hvad er der i?
Den grundlæggende blanding af urter i Urte-pensil er den samme som dengang, og den omfatter
- Askeblade (Fraxinus excelsior L. Fol.)
- Bukkehornsfrø (Trigonella foenum-graecum L. Semen)
- Echinacea (Echinacea pallida (Nutt.) og Echinacea purpurea L. Rad.)
- Glat brudurt (Herniaria glabra L. Herba)
- Tormentilrod (Potentilla erecta L. Rad.)
- Ekstrakt af propolis (biharpiks)
Varianten Urte-penCil indeholder desuden tilsat C-vitamin.
Farmakologi
De lægeplanter, der er anvendt i Urte-pensil, er alle velkendte med lang tids brug i den traditionelle behandling af infektion og inflammation. Dog er nogle af urterne ikke længere generelt anvendt. Men en voksende mængde forskningsresultater synes at understøtte erfaringsmæssig anvendelse af indholdsstofferne i Urte-pensil som et middel til behandling af betændelse. Herunder får du en kort gennemgang af de farmakologiske virkninger, der har indflydelse på Urte-pensils anvendelse til behandling af infektion, inflammation og lidelser, der belaster immunforsvaret.
Askeblade
AskebladeSom lægeplante har blade fra asketræet generelt været overset i flere årtier, trods en voksende mængde forskningsresultater fra forsøg med bladene. Ask anvendes oftest til behandling af feber, hvilket tyder på, at midlet har en virkning ved infektion.
Forskning har vist, at ekstrakt af askeblade – både alene og sammen med ekstrakt af bævreasp (Populus tremula L.) og gyldenris (Solidago virgaurea L.) – har en febernedsættende, betændelseshæmmende og smertestillende virkning, der ligger på linje med salicyl-alkohol, som blev anvendt som referencestof i forsøget. I et lignende forsøg udviste askeblade også en betændelseshæmmende virkning. Den farmakologiske aktivitet tilskrives til dels indholdet af coumarin, som har vist sig at hæmme aktiveringen af T-celler og af den pro-inflammatoriske arachindonsyre-kaskade. Desuden har flere forsøg påvist, at askeblade har antioxidante egenskaber, hvilket understøtter den betændelseshæmmende aktivitet.
Bukkehorn
Bukkehorn har en lang tradition som lægemiddel og nævnes allerede i Papyrus Ebers, som stammer fra ca. 1550 fvt. Her omtales bukkehorn som en hjælp mod brandsår. I det 16. århundrede omtaler Nicholas Culpepper urten adskillige gange som et middel, der anvendes udvortes mod inflammation og infektion – en anvendelse, der understøttes af nutidige forsøg og er omtalt ESCOP monograferne (European Scientific Cooperative on Phytotherapy 2003) og de tyske Commission E Monografer (1998).
Forsøg har vist, at bukkehorn har en statistisk signifikant antioxidant virkning i forhold til lever, hjerte og nyrer. Andre forsøg har vist, at urten har en immunforsvarsregulerende virkning og har indvirkning på, hvor hurtigt immunforsvaret “reagerer” ved infektion. Man har dog ikke fuldt overblik over bukkehorns immunregulerende og betændelseshæmmende aktivitet, men de menes at kunne tilskrives indholdet af saponiner og flavonoider.
Echinacea
Echinacea er hjemmehørende i Nordamerika og er traditionelt blevet anvendt af den oprindelige befolkning mod en række forskellige lidelser. Der findes en del dokumentation af Echinaceas farmakologiske aktivitet og medicinske egenskaber, som tyder på, at urten fremmer det medfødte immunforsvar. Der er dog en del forskel på de forskellige arter af Echinacea. Urte-pensil-produkterne indeholder roden af Echinacea pallida and Echinacea purpurea.
Echinacea-ekstrakt er en effektiv immunforsvarsregulator med indvirkning på monocytter, makrofager, NK-celler og T-celler. Men det kan være svært at konkludere ud fra den eksisterende forskning, at der kun er en enkelt farmakologisk virkning af Echinacea på immunforsvaret.
Glat brudurt
Glat brudurtBrudurt er op gennem historien blevet anvendt til behandling af urinvejs- og luftvejsinfektioner, slidgigt og leddegigt. Der findes kun få kilder i den videnskabelige litteratur, der underbygger den farmakologiske virkning af brudurt, men en del forsøg bekræfter urtens antibakterielle virkning.
Forsøg har vist, at et ekstrakt af brudurt har en høj bakteriedræbende aktivitet og er i stand til effektivt at hæmme væksten i E. coli-celler. Desuden hæmmede urten dannelsen af E. coli-biofilm, hvilket er en væsentlig faktor for bakteriernes evne til at sætte sig fast og formere sig.
Tormentilrod
Tormentilrod er også en urt, som forskerne hidtil ikke har skænket den store opmærksomhed. Den anses for at være sammentrækkende og i besiddelse af betændelseshæmmende og antioxidante egenskaber. I et klinisk forsøg med behandling af tarmsygdommen colitis ulcerosa påviste man, at urten reducerede mængden af C-reaktivt protein, som er en indikator for omfanget af betændelse.
Propolis
Propolis er et naturprodukt – fremstillet af bier til at beskytte bikuben. Det består af gummi- og harpiksstoffer, primært fra fyr, birk og kastanje, som bierne blander med bivoks og spyt.
Generelt har forskningsforsøg fokuseret på propolis’ virkning mod bakterier, svampe og vira. Propolis has antimikrobiale egenskaber, og det er interessant at bemærke, at traditionelt omtales propolis ofte i forbindelse med infektioner i de øvre luftveje, urinvejs- og tarminfektioner, herpes og vaginitis. En vandopløselig propolis-blanding har vist sig at have en forebyggende virkning mod bakterie- og svampeinfektion.
C-vitamin
C-vitamin er et essentielt mikronæringsstof for mennesker – en stærk antioxidant, der bidrager til vores immunsystem ved at understøtte forskellige dele af det medførte og erhvervede forsvar. C-vitamin kan ikke dannes i menneskekroppen og skal derfor tilføres i de nødvendige mængder. Mangel på C-vitamin resulterer i mindsket modstandskraft mod infektioner.
Forskning viser, at en daglig dosis C-vitamin på 200 mg eller derover er effektiv til at mildne en almindelig forkølelse og afkorte varigheden af den. Desuden har C-vitamin vist sig at kunne både forebygge og behandle luftvejs- og systemiske infektioner. Det daglige indtag er tilstrækkeligt til at forebygge, men til behandling kræves signifikant højere doser af vitaminet.
Konklusion
Den farmakologiske virkning af indholdsstoffer i Urte-pensil gør, at produkterne kan påvirke kroppens respons på inflammation og infektion. Desuden understøtter den antioxidante aktivitet i de enkelte indholdsstoffer brugen af Urte-pensil mod lidelser, der kompromitterer kroppens immunforsvar.
Læs også
Urte-pensil – naturens penicillin
Prøv en naturkur: Tag det i opløbet og bliv hurtigt rask
Bukkehornsfrø: Et alsidigt naturmiddel
Echinacea og immunforsvaret
C-vitamin i megadoser mod forkølelse
Colitis ulcerosa – hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på?
Forbrugererfaring: Urte-Pensil fjerner betændelse uden antibiotika
Forbrugererfaring: Urte-Pensil fjernede hårdnakket betændelse
Kilder
Al-Asadi JN. Therapeutic Uses of Fenugreek (Trigonella foenum-graecum L.). American Journal of Social Issues and Humanities (2276 – 6928), pp. 21–36, 2017.
Ali Esmail Al-Snafi. Pharmacological Importance Of Herniaria Glabra And Herniaria Hirsuta – A Review. Indo American Journal of Pharmaceutical Sciences 05 (04), pp. 2167–2175, 2018.
Barnes J, Anderson LA, Gibbons S, Phillipson JD. Echinacea species (Echinacea angustifolia (DC.) Hell., Echinacea pallida (Nutt.) Nutt.,Echinacea purpurea (L.) Moench): a review of their chemistry, pharmacology and clinical properties. Journal of Pharmacy and Pharmacology 57 (8), pp. 929–954. DOI: 10.1211/0022357056127, 2005.
Bazylko A et al. In vitro antioxidant and anti-inflammatory activities of extracts from Potentilla recta and its main ellagitannin, agrimoniin. Journal of Ethnopharmacology 149 (1), pp. 222–227. DOI: 10.1016/j.jep.2013.06.026, 2013.
Belguith-Hadriche O et al. Lipid-lowering and antioxidant effects of an ethyl acetate extract of fenugreek seeds in high-cholesterol-fed rats. Journal of Agricultural and Food Chemistry 58 (4), pp. 2116–2122. DOI: 10.1021/jf903186w, 2010.
Benson JM et al. Echinacea purpurea extracts modulate murine dendritic cell fate and function. Food and Chemical Toxicology, 48 (5), pp. 1170–1177. DOI: 10.1016/j.fct.2010.02.007, 2010.
Bin-Hafeez B et al. Immunomodulatory effects of fenugreek (Trigonella foenum graecum L.) extract in mice. International Immunopharmacology 3 (2), pp. 257–265. DOI: 10.1016/S1567-5769(02)00292-8, 2003.
Blumenthal M. (red.). The Complete German Commission E Monographs. With assistance of Busse WR et al. Boston, Massachusetts: American Botanical Council, 1998.
Brown PN, Chan M, Paley L, Betz JM. Determination of Major Phenolic Compounds in Echinacea spp. Raw Materials and Finished Products by High-Performance Liquid Chromatography with Ultraviolet Detection: Single-Laboratory Validation Matrix Extension. Journal of AOAC International 94 (5), pp. 1400–1410, 2011.
Burger RA et al. Echinacea-induced cytokine production by human macrophages. International Journal of Immunopharmacology 19 (7), pp. 371–379, 1997.
Burns JJ. Missing step in man, monkey and guinea pig required for the biosynthesis of L-ascorbic acid. Nature 180 (4585), p. 553, 1957.
Carr AC, Maggini S. Vitamin-C and Immune Function. Nutrients 9 (11). DOI: 10.3390/nu9111211, 2017.
Chavalier C. Politikens Bog om Lægeplanter. Copenhagen: Politikens Forlag, 1998.
Chicca A et al. Synergistic immunomopharmacological effects of N-alkylamides in Echinacea purpurea herbal extracts. International Immunopharmacology 9 (7-8), pp. 850–858. DOI: 10.1016/j.intimp.2009.03.006. 2009.
Culpepper N. The English Physician (The Complete Herbal). Later re-titled The Complete Herbal. London: Peter Cole, 1652.
Davies JE et al. Metabolism of ascorbic acid (vitamin C) in subjects infected with common cold viruses. In Biochemical medicine 21 (1), pp. 78–85, 1979.
Dimov V, Ivanovska N, Bankova V, Popov S. Immunomodulatory action of propolis: IV. Prophylactic activity against Gram-negative infections and adjuvant effect of the water-soluble derivative. Vaccine 10 (12), pp. 817–823. DOI: 10.1016/0264-410X(92)90043-J, 1992.
Dota KFD et al. Antifungal Activity of Brazilian Propolis Microparticles against Yeasts Isolated from Vulvovaginal Candidiasis. Evidence-based complementary and alternative medicine: eCAM 2011, p. 201953. DOI: 10.1093/ecam/neq029, 2011.
el-Ghazaly M et al. Study of the anti-inflammatory activity of Populus tremula, Solidago virgaurea and Fraxinus excelsior. Arzneimittel-Forschung 42 (3), pp. 333–336, 1992.
European Scientific Cooperative on Phytotherapy (Ed.) (2003): ESCOP Monographs. European Scientific Cooperative on Phytotherapy. 2nd. ed. Stuttgart: Thieme.
Felter HW, Lloyd JU. King’s American Dispensory. 18th ed. Cincinnati: Ohio Valley Co, 1898.
Ferreira JM et al. New propolis type from north-east Brazil: chemical composition, antioxidant activity and botanical origin. Journal of the Science of Food and Agriculture 97 (11), pp. 3552–3558. DOI: 10.1002/jsfa.8210, 2017.
Fintelmann V, Weiss RF. Lehrbuch Phytotherapie. Stuttgart: Hippokraes Verlag, 2006.
Gertsch J, Schoop R, Kuenzle U, Suter A. Echinacea alkylamides modulate TNF-alpha gene expression via cannabinoid receptor CB2 and multiple signal transduction pathways. FEBS letters 577 (3), pp. 563–569. DOI: 10.1016/j.febslet.2004.10.064, 2004.
Goldrosen MH et al. Complementary and alternative medicine: assessing the evidence for immunological benefits. Nature Reviews. Immunology 4 (11), pp. 912–921. DOI: 10.1038/nri1486, 2004.
Goyal S, Gupta N, Chatterjee S. Investigating Therapeutic Potential of Trigonella foenum-graecum L. as Our Defense Mechanism against Several Human Diseases. Journal of Toxicology, p. 1250387. DOI: 10.1155/2016/1250387, 2016.
Gulledge T et al. Mast cell degranulation and calcium influx are inhibited by an Echinacea purpurea extract and the alkylamide dodeca-2E,4E-dienoic acid isobutylamide. Journal of Ethnopharmacology 212, pp. 166–174. DOI: 10.1016/j.jep.2017.10.012, 2018.
Hoffmann J et al. Anti-Inflammatory Effects of Agrimoniin-Enriched Fractions of Potentilla erecta. Molecules 21 (6). DOI: 10.3390/molecules21060792, 2016.
Hostettmann K. Geschichte einer Pflanze am Beispiel von Echinacea. Forschende Komplementarmedizin und klassische Naturheilkunde 10 Suppl 1, pp. 9–12. DOI: 10.1159/000071678, 2003.
Huber R et al. Tormentil for active ulcerative colitis: an open-label, dose-escalating study. Journal of Clinical Gastroenterology 41 (9), pp. 834–838. DOI: 10.1097/MCG.0b013e31804b2173, 2007.
Hume R, Weyers E. Changes in leucocyte ascorbic acid during the common cold. Scottish Medical Journal 18 (1), pp. 3–7. DOI: 10.1177/003693307301800102, 1973.
Kim LS, Waters RF, Burkholder PM. Immunological activity of larch arabinogalactan and Echinacea: a preliminary, randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Alternative Medicine Review 7 (2), pp. 138–149, 2002.
Koru O et al. In vitro antimicrobial activity of propolis samples from different geographical origins against certain oral pathogens. Anaerobe 13 (3-4), pp. 140–145. DOI: 10.1016/j.anaerobe.2007.02.001, 2007.
Kostova I, Iossifova T. Chemical components of Fraxinus species. Fitoterapia 78 (2), pp. 85–106. DOI: 10.1016/j.fitote.2006.08.002, 2007.
von Kruedener S et al. Effects of extracts from Populus tremula L., solidago virgaurea L. and Fraxinus excelsior L. on various myeloperoxidase systems. Arzneimittel-Forschung 46 (8), pp. 809–814, 1996.
Luettig B et al. Macrophage activation by the polysaccharide arabinogalactan isolated from plant cell cultures of Echinacea purpurea. Journal of the National Cancer Institute 81 (9), pp. 669–675, 1989.
Manayi A et al. Echinacea purpurea: Pharmacology, phytochemistry and analysis methods. Pharmacognosy Reviews 9 (17), pp. 63–72. DOI: 10.4103/0973-7847.156353, 2015.
Mandalari G et al. Antimicrobial activity of flavonoids extracted from bergamot (Citrus bergamia Risso) peel, a byproduct of the essential oil industry. Journal of Applied Microbiology 103 (6), pp. 2056–2064. DOI: 10.1111/j.1365-2672.2007.03456.x, 2007.
Melchart D et al. Immunomodulation with echinacea – a systematic review of controlled clinical trials. Phytomedicine 1 (3), pp. 245–254. DOI: 10.1016/S0944-7113(11)80072-3, 1994.
Meyer B et al. Antioxidative properties of alcoholic extracts from Fraxinus excelsior, Populus tremula and Solidago virgaurea. Arzneimittel-Forschung 45 (2), pp. 174–176, 1995.
Murugesan M, Revathi R, Manju V. Cardioprotective effect of fenugreek on isoproterenol-induced myocardial infarction in rats. Indian Journal of Pharmacology 43 (5), pp. 516–519. DOI: 10.4103/0253-7613.84957, 2011.
Natarajan K et al. Caffeic acid phenethyl ester is a potent and specific inhibitor of activation of nuclear transcription factor NF-kappa B. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America 93 (17), pp. 9090–9095, 1996.
Nishikimi M, Fukuyama R,Minoshima S,Shimizu N, Yagi K. Cloning and chromosomal mapping of the human nonfunctional gene for L-gulono-gamma-lactone oxidase, the enzyme for L-ascorbic acid biosynthesis missing in man. The Journal of Biological Chemistry 269 (18), pp. 13685–13688, 1994.
Nolkemper S et al. Mechanism of herpes simplex virus type 2 suppression by propolis extracts. In Phytomedicine : international journal of phytotherapy and phytopharmacology 17 (2), pp. 132–138. DOI: 10.1016/j.phymed.2009.07.006, 2010.
Okpanyi SN et al. Antiphlogistische, analgetische und antipyretische Wirkung unterschiedlicher Pflanzenextrakte und deren Kombination im Tiermodell. Arzneimittel-Forschung 39 (6), pp. 698–703, 1989.
Raduner S et al. Alkylamides from Echinacea are a new class of cannabinomimetics. Cannabinoid type 2 receptor-dependent and -independent immunomodulatory effects. The Journal of Biological Chemistry 281 (20), pp. 14192–14206. DOI: 10.1074/jbc.M601074200, 2006.
Rauha J-P et al. Antimicrobial effects of Finnish plant extracts containing flavonoids and other phenolic compounds. International Journal of Food Microbiology 56 (1), pp. 3–12. DOI: 10.1016/S0168-1605(00)00218-X, 2000.
Schempp H, Weiser D, Elstner EF. Biochemical model reactions indicative of inflammatory processes. Activities of extracts from Fraxinus excelsior and Populus tremula. Arzneimittel-Forschung 50 (4), pp. 362–372. DOI: 10.1055/s-0031-1300215, 2000.
Schwartz AR et al. Evaluation of the efficacy of ascorbic acid in prophylaxis of induced rhinovirus 44 infection in man. In The Journal of infectious diseases 128 (4), pp. 500–505, 1973.
Simone-Finstrom M, Spivak M. Propolis and bee health: the natural history and significance of resin use by honey bees. Apidologie 41 (3), pp. 295–311. DOI: 10.1051/apido/2010016, 2010.
Skariyachan S et al. Exploring insights for virulent gene inhibition of multidrug resistant Salmonella typhi, Vibrio cholerae, and Staphylococcus aureus by potential phytoligands via in silico screening. Journal of Biomolecular Structure & Dynamics 32 (9), pp. 1379–1395. DOI: 10.1080/07391102.2013.819787, 2014.
Subhashini N et al. Anti-inflammatory and In vitro Antioxidant Property of Trigonella foenum graecum Seeds. Journal of Pharmacology and Toxicology 6 (4), pp. 371–380. DOI: 10.3923/jpt.2011.371.380, 2011
Suksmasari T, Haryanto B. Multivitamin Supplementation Supports Immune Function and Ameliorates Conditions Triggered By Reduced Air Quality. Vitam Miner 04 (02). DOI: 10.4172/2376-1318.1000128, 2015.
Takeda K et al. A water-soluble derivative of propolis augments the cytotoxic activity of natural killer cells. Journal of Ethnopharmacology 218, pp. 51–58. DOI: 10.1016/j.jep.2018.02.035, 2018.
TRC Editorial board (2018): Propolis Professional Monograph. Redigeret af P. J. Gregory. Therapeutic Research Centre. Stockton CA.
Vynograd N, Vynograd I, Sosnowski Z. A comparative multi-centre study of the efficacy of propolis, acyclovir and placebo in the treatment of genital herpes (HSV). Phytomedicine 7 (1), pp. 1–6. DOI: 10.1016/S0944-7113(00)80014-8, 2000.
Wagh VD. Propolis: a wonder bees product and its pharmacological potentials. Advances in Pharmacological Sciences 2013, p. 308249. DOI: 10.1155/2013/308249, 2013.
Wilson CW. Ascorbic acid function and metabolism during colds. Annals of the New York Academy of Sciences 258, pp. 529–539, 1975.
Wojnicz D et al. Medicinal plants extracts affect virulence factors expression and biofilm formation by the uropathogenic Escherichia coli. Urological Research 40 (6), pp. 683–697. DOI: 10.1007/s00240-012-0499-6, 2012.
Yuksel S, Akyol S. The consumption of propolis and royal jelly in preventing upper respiratory tract infections and as dietary supplementation in children. Journal of Intercultural Ethnopharmacology 5 (3), pp. 308–311. DOI: 10.5455/jice.20160331064836, 2016.
