Forkølelse, influenza og andre Infektioner

Halsbetændelse

Halsbetændelse (tonsillitis acuta) er en af hverdagens mest almindelige sygdomme. Bakterien, streptokokken, overføres enten fra menneske til menneske ved dråbeinfektion (også fra sunde  smittebærere) eller via en omvej, fx via mælk, som kan give store alvorlige epidemier. I mælken kan streptokokkerne komme enten fra mennesker eller fra en  yverbetændelse (dog ikke fra pasteuriseret mælk).

Inkubationstiden er et par dage, hvorefter sygdommen begynder pludseligt med feber, smerter i halsen og op i ørerne samt hovedpine. Man bliver rød i halsen, mandlerne hæver og bliver måske belagt med gullige pletter. Er de helt tildækket af en tyk kage, må anden diagnose overvejes (mononucleose fx). Sygdommen varer ca. 3 dage, men den efterlader næsten ingen immunitet, så man kan få den snart igen, hvilket tit sker med personale på institutioner, hvor der hele tiden er smittemuligheder.

Betændelsen i mandlerne kan gå i dybden og danne en byld, som så må incideres, så materien kan komme ud.  Får man sådan en mere end én gang, må man overveje at få mandlerne fjernet.

De værste følger af halsbetændelse er heldigvis ret sjældne, men hyppige nok til, at man næsten altid giver penicillin til halsbetændelser. Det drejer sig om gigtfeber og nyrebetændelse.

En halsbetændelse kan også være forårsaget af andet end streptokokker, fx virus. Så har penicillin ingen effekt.