Hjerte Kosttilskud

Gurkemeje er godt for kredsløbet

Ved laboratorietest på dyr og ved reagensglasforsøg har forskere påvist, at curcumin fra gurkemeje er godt for kredsløbet. Stoffet kan nemlig forhindre den iltning af fedtstoffer og celle- og subcellemembraner, som har forbindelse til åreforkalkning. Desuden kan gurkemeje (Curcuma longa) være med til at sænke det samlede kolesteroltal. Og hvad der måske er endnu vigtigere: Stoffet kan forhindre iltning af det “dårlige” LDL-kolesterol. Denne iltning spiller en hovedrolle ved udviklingen af åreforkalkning, så man kan deraf slutte, at et stof, der kan hæmme iltningen, vil have en gavnlig indvirkning på kredsløbet.

Gurkemeje er godt for kredsløbetHvad er åreforkalkning?

Åreforkalkning er en af de almindeligste sygdomme ved aldring, diabetes, stærk overvægt og ved en kost, der indeholder mange mættede fedtsyrer. Den udvikler sig langsomt, efterhånden som kolesterol og andre fedtstoffer aflejres på arterievæggen og danner skadeligt plak. Man mistænker iltede lipider for at spille en særligt skadegørende rolle i udviklingen af åreforkalkning. Efterhånden som plakdannelsen tager til, vil karvæggen blive tykkere og stivne og dermed hindre blodet i at strømme til organer og væv. Åreforkalkning er en af hovedårsagerne til hjertesygdom og kan muligvis også føre til slagtilfælde. Når plakken i arterierne standser blodstrømmen til hjertet, får hjertemuskulaturen ikke tilstrækkeligt med ilt og næringsstoffer, og vævet omkring hjertet dør. Resultatet er angina pectoris og hjerteanfald.

Curcumin er en naturligt forekommende antioxidant, som næsten alle kan tåle uden problemer Desuden er Curcuma longa i stand til at ødelægge de skadelige frie radikaler, som fører til iltning af fedtstoffer. Man må derfor antage, at stoffet har et enormt potentiale i kampen mod hjertesygdomme.

Øger HDL, mindsker LDL

Endnu mere interessant end stoffets evne til at begrænse iltningsskaderne er de forskningsresultater, der viser, at Curcuma longa kan hæve HDL-kolesteroltallet (det “gode” kolesterol) – samtidig med, at LDL-kolesteroltallet sænkes. Et mindre forsøg med frivillige forsøgsdeltagere resulterede i en meget signifikant stigning på 29 % i HDL-tallet blandt de deltagere, som indtog 500 mg curcumin pr. dag i en periode på syv dage. Man målte desuden en nedgang i det samlede kolesterolindhold i blodet på over 11 % og et fald på 33 % i blodets indhold af lipidperoxider. Der er behov for flere kliniske undersøgelser på området. Men resultaterne fra disse indledende forsøg er lovende. Som et forskerhold bemærkede: “Indgivelse af en ernæringsmæssig dosis Curcumin longa kan muligvis bidrage til at forebygge virkningen af en kost, som indeholder store mængder fedt, og af kolesterol i blodet og leveren under udvikling af åreforkalkning.”

Selvom der fortsat forskes i de behandlingsmæssige egenskaber ved curcumin, bliver det mere og mere tydeligt, at dette plantepigment fra en uskyldig lille knold har meget stærke, helende kræfter. Undersøgelsesresultaterne strider dog af og til mod hinanden. Men det generelle indtryk er, at det giver overordentlig god mening at gøre curcumin til en del af den daglige kost. Curcuma longa synes at kunne hæmme kredsløbsproblemer og begrænse inflammation – og måske ovenikøbet kunne beskytte mod Alzheimers. Og eftersom stoffet er blevet spist uden problemer af millioner af mennesker i årtusinder, behøver man ikke tænke længe over, om det er en god idé at spise det dagligt.

Patent tildelt og trukket tilbage

For flere år siden ansøgte to eksil-indere tilknyttet University of Mississippi Medical Center om patent på Curcuma longa i USA. Patentet blev givet i 1995, men efter store protester fra en indisk landbrugsgruppe blev det omgående trukket tilbage. Protesten gik på, om patentet var lovligt, fordi Curcuma longa er et allerede tilgængeligt produkt, der er blevet anvendt til medicinske formål i Asien igennem århundreder. Eftersom “nyhed” er en af betingelserne for at opnå patenteret beskyttelse af et produkt, besluttede patentmyndighederne, at Curcuma longa ikke kunne tildeles denne beskyttelse, og patentet blev trukket tilbage.

Natur-Drogeriet A/S forhandler Curcuma kapsler med 90 og 360 stk. Desuden findes varianten Curcuma Black med tilsat sort peber for bedre optagelse. Alle produkter kan købes Matas og i helsekostbutikker.

Gurkemeje er godt for kredsløbet, og sort peber støtter optagelsenLæs også
Kosttilskud, der styrker kredsløbet
Sådan holder du kredsløbet sundt
Gurkemeje: En antioxidant med mange andre egenskaber
Curcumin hjælper dit hjerte på flere forskellige måder
Kvinder med diabetes har forøget hjerterisiko
Phytonæringsstoffer gavner helbredet
Gurkemeje: Kemi og farmakologi
Gurkemeje Latte

Kilde
Jayaraman KS. US patent office withdraws patent on Indian herb. Nature 1997;389(6646):6.