Kosttilskud

Carnitin kan måske hjælpe patienter i hæmodialyse

Carnitin-homøostasen (balancen i kroppen) hos personer med nyresygdom kan være betydeligt for­ringet af flere forskellige faktorer, specielt nedsat dannelse og øget udskillelse af stoffet i nyrerne samt reduceret indtagelse fra fødevarer som følge af dårlig appetit og indtagelse af færre animalske produkter.

Mange patienter med nyresygdom i terminalstadiet, specielt patienter i hæmodialyse, kommer til at lide af carnitin-mangel. Blodets indhold og musklernes lagre af carnitin er lave, hvilket bidrager til udvikling af anæmi, svage muskler, træthed, ændringer i blodets fedtindhold og hjerteproblemer.

Adskillige forsøg tyder på, at høje doser af carnitin-tilskud (oftest ved injektion) til patienter i hæ­modialyse kan rette op på nogle af eller alle disse symptomer. De fleste forsøg har dog kun omfattet et begrænset antal patienter, og det er ikke dobbeltblind forsøg. En nyligt offentliggjort metaanalyse af forsøgene konkluderer, at carnitin-tilskud kan medvirke til behandling af anæmi, men ikke har nogen indvirkning på blodets fedtprofil, og at tilskuddenes virk­ning på evnen til fysisk udfoldelse eller hjertets stabilitet endnu ikke er afgørende påvist.

Kilder
Calvani M, Benatti P, Mancinelli A, D’Iddio S, Giordano V, Koverech A, Amato A, Brass EP. Carnitine replacement in end-stage renal disease and hemodialysis. Ann NY Acad Sci 2004;1033:52-66.
Hurot J-M, Cucherat M, Haugh M, Fouque D. Effects of L-carnitine supplementation in maintenance hemodialysis patients: a systematic review. J Am Soc Nephrol 2002;13:708-14.