Kosttilskud

Omega-3 fedtsyrer hæmmer dannelsen af tumornekrose-faktor alfa og interleukin

Den effekt, en hørfrøolie-baseret kost har på dannelsen af tumomekrose-faktor alfa (TNFalfa) og interleukin 1beta (IL-1beta), blev analyseret hos en gruppe raske frivillige personer.

Brugen af hørfrøolie ved tilberedning af mad i en ‘almindelig’ husholdning i en periode på fire uger hæmmede dannelsen ~30 %. Man fortsatte forsøget med tilskud af fiskeolie (9 g pr. dag) i yderligere 4 uger, hvorefter dannelsen af de to stoffer blev hæmmet med hhv. 74 og 80 %. Der var en signifikant omvendt eksponentiel sammenhæng mellem dannelsen af TNFalfa og IL-1beta og enkeltcelleindholdet af eicosapentaen-syre (EPA – en omega-3 fedtsyre, der kommer fra indtaget EPA (fiskeolie) eller omdannelse af indtaget alfalinolensyre (hørfrøolie)).

Cytokinproduktionen faldt i takt med, at cellens EPA-indhold blev forøget til ~1 % af den samlede mængde fedtsyrer. En yderligere forøgelse af EPA-indholdet resulterede ikke i et yderligere fald i cytokin-produktionen.

Resultaterne tyder på, at vegetabilsk olie, der er rig på omega-3 fedtsyrer, kan hæmme dannelsen af TNFalfa og IL-1beta.

Læs også
EPA/DHA kan medvirke til at reducere blodtrykket
Hørfrøolie er det geniale alternativ til fiskeolie
Krillolie – mere målrettet mod inflammation end fiskeolie
Tættere på fiskeoliens hemmelighed
Omega-3 – et mirakelmiddel?
Husk, at fedtsyrer er livsnødvendige
Omega-3 fedtsyrer hjælper patienter med Retts Syndrom

Kilde
Caughey GE, Mantzioris E, Gibson RA, Cleland LG, James MJ. American Journal of Clinical Nutrition, 1996,63/1 (116-122).