Kosttilskud Urinvejslidelser

Hvad kan man gøre ved nattetisseri?

For de fleste mænd hører det med til at blive ældre, at man vågner en eller flere gange i løbet af natten for at tisse. Men sådan behøver det ikke være. Den medicinske betegnelse for nattetisseri er nykturi, og det er mere end blot irriterende – dårlig søvnkvalitet, faldulykker, hjertesygdom, diabetes og depression er blot nogle af de mulige følger.

Forskere har identificeret fem stoffer, som har vist sig at have en indvirkning på nykturi og problemer i de nedre urinveje hos mænd. I et klinisk forsøg foretaget af Life Extension® i 2020 blev antallet af mænd, der lider af nykturi, reduceret med 64 %. Og ikke en eneste deltager vågnede mere end én gang pr. nat.

Almindelige urinvejssymptomer hos mænd

Med alderen udsættes de fleste mænd for en række symptomer i de nedre urinveje, dvs. blære, urinrør og prostata. I 80-års alderen er helt op mod 70 % ramt af disse symptomer. En af årsagerne er en forstørrelse af prostatakirtlen, mens andre medvirkende faktorer er skader på urinrøret, fedme, diabetes, forhøjet blodtryk, rygning, visse medicinske præparater og sygdomme i nervesystemet.

Symptomer i de nedre urinveje kan bl.a. være øget vandladningsfrekvens, påtrængende vandladningstrang, inkontinens, ufuldstændig tømning af blæren, langtrukken vandladning, efterdryp og slap stråle. Og et af de almindeligste symptomer er nykturi – trangen til at stå op om natten for at tisse, ofte mere end én gang.

Sundhedsrisici ved nykturi

Nykturi rammer mindst halvdelen af alle mænd over 50. Klinisk relevant nykturi defineres som vandladningstrang to eller flere gange pr. nat, og antallet af patienter stiger med alderen. Sygdommen rammer op mod 62 % af alle mænd i alderen 70-80.

Nykturi kan føre til alvorlige problemer. En fjerdedel af alle fald blandt ældre sker i løbet af natten, og igen en fjerdedel af disse har en direkte forbindelse til nykturi. Desuden har mere end 40 % af dem, der vågner om natten, besvær med at falde i søvn igen. Natlige søvnforstyrrelser på grund af nykturi har forbindelse til

  • hjertesygdom

  • diabetes
  • svær overvægt
  • dårligt fysisk helbred
  • kognitiv svækkelse
  • depression
  • humørsvingninger
  • træthed og udmattelse
  • nedsat livskvalitet
  • nedsat produktivitet
  • øget generel dødelighed.

Stoffer, der kan påvirke nykturi

Der findes lægemidler, der kan behandle en overaktiv blære og obstruktion i urinstråling. Dette medvirker til at lindre urinvejssymptomer i dagtimerne, men har ikke ret meget virkning på nykturi. Nogle mænd får ordineret alfa-blokkere, som kan forårsage svimmelhed, og dermed gør dem farlige.

Eftersom andelen af ældre i befolkningen stiger hastigt, har forskerne ledt efter næringsstoffer, som kan mindske eller forebygge nykturi. De har identificeret fem stoffer, som har en gavnlig indvirkning på urinvejene:

  • Beta-sitosterol
  • Ekstrakt af pygeum-bark
  • Lycopen
  • Bor
  • Melatonin.

Beta-sitosterol

Beta-sitosterol er et plantestof, der isoleres fra olierne i visse grønsager og nødder. Prækliniske resultater tyder på, at beta-sitosterol har en lang række betændelseshæmmende virkninger. I en dyremodel var beta-sitosterol i stand til at hæmme 5-alfa-reduktase – et enzym i prostata, som omdanner testosteron til et stærkere vækstfremmende hormon, dihydro-testosteron.

I kliniske forsøg med mænd, der lider af prostataforstørrelse, er beta-sitosterol i stand til at modvirke urinvejssymptomer. Et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret forsøg viste, at beta-sitosteol reducerer urinvejssymptomernes omfang med 50 % og forbedrer scoren for livskvalitet med 42 %.

Pygeumbark reducerer nattetisseri

Barken af det afrikanske kirsebærtræ (Pygeum africanum) er i århundrede blevet anvendt i Afrika til at lindre urinvejssymptomer og blæreproblemer. I Frankrig har man siden 1970’erne anvendt pygeumbark til patienter med benign prostatahyperplasi (BPH), godartet prostataforstørrelse  – og man anvender det stadig mod BPH-relaterede symptomer i de nedre urinveje.

Offentliggjorte forsøg viser, at pygeumbark-ekstrakt kan medvirke til at kontrollere en overaktiv blære og reducere prostataforstørrelsen og den natlige vandladningstrang. Et klinisk forsøg har påvist en 32 % reduktion i den natlige vandladningsfrekvens.

Lycopen medvirker til at forebygge BPH

Lycopen er et carotenoid, som findes i tomater og andre røde frugter og grønsager. Stoffet er et velkendt betændelseshæmmende middel, som desuden kan reducere oxidativt stress.

Lycopen ophober sig naturligt i prostata, hvor det udøver sin betændelseshæmmende virkning – og dermed bremser den natlige tissetrang. Lycopen har desuden antiproliferative egenskaber, som er med til at forebygge unormal vækst i celler og kan hæmme prostataforstørrelse. I celleforsøg har lycopen vist sig at kunne bremse celledelingen i prostata. Ligesom beta-sitosterol kan lycopen reducere produktionen af hormonet dihydro-testosteon, som er en af hovedårsagerne til prostataforøgelse.

I et klinisk forsøg med prostatakræftpatienter kunne et lycopenholdigt tomatprodukt i betydelig grad mindske mængden af PSA (prostata-specifikt antigen), som stiger, når prostata forøges eller udvikler ondartede celler.

Bor er med til at beskytte urinrøret

Mineralet bor reducerer adskillige markører for inflammation, herunder TNF-alfa (tumornekrose-faktor-alfa), IL-6 (interleukin 6) og C-reaktivt protein. Bor kan desuden regulere produktionen af kønshormoner og reducere virkningen af vækstfaktorer som IGF-1 (insulin-lignende vækstfaktor 1), som kan bidrage til prostataforstørrelse og nykturi. Bor har desuden en beskyttende virkning i prostata, hvor stoffet specifikt blokerer vækstfaktorer, der er nødvendige for svulstudvikling. I forsøg har man påvist, at menneskelige prostatasvulster, der blev plantet i mus, var 38 % mindre efter et bortilskud i lav dosis, mens serumindholdet af PSA faldt med 89 %.

De mænd, der har det højeste kostindtag af bor, har en 54 % lavere risiko for prostatakræft sammenlignet med de mænd, der har det laveste indtag.

Melatonin forebygger, at man vågner om natten

Melatonin – et hormon, der produceres af pinealkirtlen – har vist sig at have en stærkt betændelseshæmmende virkning og kan også medvirke til at reducere oxidativt stress og forhøjet blodtryk. Melatonin er bedst kendt for sin evne til at regulere døgnrytmen, og oralt indtaget melatonin hjælper en del mennesker til bedre søvn. Mange mænd vågner, fordi de skal tisse, men det sker også, at man står op og tisser, fordi man allerede er vågen.

Et randomiseret, kontrolleret forsøg offentliggjort i Journal of Urology vurderede melatonins anvendelse til mænd, der lider af alvorlig nykturi, og som vågner i gennemsnit tre gange i løbet af natten for at tisse. Hos denne gruppe mænd var 2 mg melatonin før sengetid i stand til at reducere frekvensen. Et andet forsøg med mennesker viste, at mænd, der fik 2 mg melatonin, var i stand til at reducere deres natlige vandladning fra gennemsnitligt 3,4 gange til 2,6 gange.

Læs også
Nattetissere kan hjælpes af naturmidler
Det er sundt at være nattetisser
Lycopen kan standse BPH
Lycopen og zink giver en sundere prostata
Melatonin – vejen til en god nattesøvn
Tryptofan forbedrer din søvn
Forstørret prostata: Naturmidler, der hjælper
Progræsolie-kapsler gør noget godt for dine urinveje
Skær ned på fedtet og undgå prostataproblemer
Forbrugererfaring: Ipe Roxo mod forstørret prostata

Kilder
https://www.lifeextension.com/magazine/2021/5/frequent-urination-at-night
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK518987/. 2021.
Zumrutbas AE, Bozkurt AI, Alkis O et al. The Prevalence of Nocturia and Nocturnal Polyuria: Can New Cutoff Values Be Suggested According to Age and Sex? Int Neurourol J. 2016;20(4):304-10.
Berges RR, Windeler J, Trampisch HJ et al. Randomised, placebo-controlled, double-blind clinical trial of beta-sitosterol in patients with benign prostatic hyperplasia. Beta-sitosterol Study Group. Lancet. 1995;345(8964):1529-32.
Breza J, Dzurny O, Borowka A et al. Efficacy and acceptability of tadenan (Pygeum africanum extract) in the treatment of benign prostatic hyperplasia (BPH): a multicentre trial in central Europe. Curr Med Res Opin. 1998;14(3):127-39.
Cui Y, Winton MI, Zhang ZF et al. Dietary boron intake and prostate cancer risk. Oncol Rep. 2004;11(4):887-92.
Paur I, Lilleby W, Bohn SK et al. Tomato-based randomized controlled trial in prostate cancer patients: Effect on PSA. Clin Nutr. 2017;36(3):672-9.
Drake MJ, Mills IW, Noble JG. Melatonin pharmacotherapy for nocturia in men with benign prostatic enlargement. J Urol. 2004;171(3):1199-202.
Sugaya K, Nishijima S, Miyazato M et al. Effects of melatonin and rilmazafone on nocturia in the elderly. J Int Med Res. 2007;35(5):685-91.
Hirsh SP, Pons M, Joyal SV et al. Self-Assessed Benefits of a Prostate Health Formulation on Nocturia in Healthy Males With Mild Lower Urinary Tract Symptoms: An Open Label Study. Glob Adv Health Med. 2020;9:2164956120973639.
Parsons JK, Bergstrom J, Silberstein J et al. Prevalence and characteristics of lower urinary tract symptoms in men aged > or = 80 years. Urology. 2008;72(2):318-21.
Sarma AV, Wei JT. Clinical practice. Benign prostatic hyperplasia and lower urinary tract symptoms. N Engl J Med. 2012;367(3):248-57.
Haidinger G, Temml C, Schatzl G et al. Risk factors for lower urinary tract symptoms in elderly men. For the Prostate Study Group of the Austrian Society of Urology. Eur Urol. 2000;37(4):413-20.
Lepor H. Pathophysiology of lower urinary tract symptoms in the aging male population. Rev Urol. 2005;7 Suppl 7(Suppl 7):S3-S11.
Oelke M, De Wachter S, Drake MJ et al. A practical approach to the management of nocturia. Int J Clin Pract. 2017;71(11).
Miranda Ede P, Gomes CM, Torricelli FC et al. Nocturia is the Lower Urinary Tract Symptom With Greatest Impact on Quality of Life of Men From a Community Setting. Int Neurourol J. 2014; 18(2):86-90.
Everaert K, Anderson P, Wood R et al. Nocturia is more bothersome than daytime LUTS: Results from an Observational, Real-life Practice Database including 8659 European and American LUTS patients. Int J Clin Pract. 2018;72(6):e13091.
Shao IH, Wu CC, Hsu HS et al. The effect of nocturia on sleep quality and daytime function in patients with lower urinary tract symptoms: a cross-sectional study. Clin Interv Aging. 2016; 11:879-85.
Andersson KE, Van Kerrebroeck P. Pharmacotherapy for Nocturia. Curr Urol Rep. 2018;19(1):8.
Debruyne FMJ. Alpha blockers: are all created equal? Urology. 2000 2000/11/01/;56(5):20-2.
Loizou S, Lekakis I, Chrousos GP et al. Beta-sitosterol exhibits anti-inflammatory activity in human aortic endothelial cells. Mol Nutr Food Res. 2010;54(4):551-8.
Paniagua-Perez R, Flores-Mondragon G, Reyes-Legorreta C et al. Evaluation of the Anti-Inflammatory Capacity of Beta-Sitosterol in Rodent Assays. Afr J Tradit Complement Altern Med. 2017;14(1):123-30.
Sun Y, Gao L, Hou W et al. beta-Sitosterol Alleviates Inflammatory Response via Inhibiting the Activation of ERK/p38 and NF-kappaB Pathways in LPS-Exposed BV2 Cells. Biomed Res Int. 2020;2020:7532306.
Valerio M, Awad AB. beta-Sitosterol down-regulates some pro-inflammatory signal transduction pathways by increasing the activity of tyrosine phosphatase SHP-1 in J774A.1 murine macrophages. Int Immunopharmacol. 2011;11(8):1012-7.
Cabeza M, Bratoeff E, Heuze I et al. Effect of beta-sitosterol as inhibitor of 5 alpha-reductase in hamster prostate. Proc West Pharmacol Soc. 2003;46:153-5.
Andro M-C, Riffaud J-P. Pygeum africanum extract for the treatment of patients with benign prostatic hyperplasia: A review of 25 years of published experience. Current Therapeutic Research. 1995 1995/08/01/;56(8):796-817.
Salinas-Casado J, Esteban-Fuertes M, Carballido-Rodriguez J et al. Review of the experience and evidence of Pygeum africanum in urological practice. Actas Urol Esp. 2020;44(1):9-13.
Ishani A, MacDonald R, Nelson D et al. Pygeum africanum for the treatment of patients with benign prostatic hyperplasia: a systematic review and quantitative meta-analysis. Am J Med. 20001;109(8):654-64.
Wilt T, Ishani A, Mac Donald R et al. Pygeum africanum for benign prostatic hyperplasia. Cochrane Database Syst Rev. 2002 (1):CD001044.
Mozos I, Stoian D, Caraba A et al. Lycopene and Vascular Health. Front Pharmacol. 2018;9:521.Wertz K, Siler U, Goralczyk R. Lycopene: modes of action to promote prostate health. Arch Biochem Biophys. 2004;430(1):127-34.
Schwarz S, Obermuller-Jevic UC, Hellmis E et al. Lycopene inhibits disease progression in patients with benign prostate hyperplasia. J Nutr. 2008;138(1):49-53.
Pagano E, Laudato M, Griffo M et al. Phytotherapy of benign prostatic hyperplasia. A minireview. Phytother Res. 2014;28(7):949-55.
Carson C, 3rd, Rittmaster R. The role of dihydrotestosterone in benign prostatic hyperplasia. Urology. 2003;61(4 Suppl 1):2-7.
Wan L, Tan HL, Thomas-Ahner JM et al. Dietary tomato and lycopene impact androgen signaling- and carcinogenesis-related gene expression during early TRAMP prostate carcinogenesis. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(12):1228-39.
Pizzorno L. Nothing Boring About Boron. Integr Med (Encinitas). 2015;14(4):35-48.
Gallardo-Williams MT, Chapin RE, King PE et al. Boron supplementation inhibits the growth and local expression of IGF-1 in human prostate adenocarcinoma (LNCaP) tumors in nude mice. Toxicol Pathol. 2004;32(1):73-8.
Cuzzocrea S, Costantino G, Mazzon E et al. Regulation of prostaglandin production in carrageenan-induced pleurisy by melatonin. J Pineal Res. 1999;27(1):9-14.
Zuo J, Jiang Z. Melatonin attenuates hypertension and oxidative stress in a rat model of L-NAME-induced gestational hypertension. Vasc Med. 2020;25(4):295-301.
Ahsanova E, Popov V, Bulanova N et al. Hypotensive Action of Melatonin in Patients with Arterial Hypertension. Eur Cardiol. 2020;15:e43.
Tordjman S, Chokron S, Delorme R et al. Melatonin: Pharmacology, Functions and Therapeutic Benefits. Curr Neuropharmacol. 2017;15(3):434-43.
Srinivasan V, Spence DW, Pandi-Perumal SR et al. Jet lag: therapeutic use of melatonin and possible application of melatonin analogs. Travel Med Infect Dis. 2008;6(1-2):17-28.
Brzezinski A, Vangel MG, Wurtman RJ et al. Effects of exogenous melatonin on sleep: a meta-analysis. Sleep Med Rev. 2005;9(1):41-50.
Sletten TL, Magee M, Murray JM et al. Efficacy of melatonin with behavioural sleep-wake scheduling for delayed sleep-wake phase disorder: A double-blind, randomised clinical trial. PLoS Med. 2018;15(6):e1002587.
https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/14510-nocturia. 2021.