Urinvejslidelser

Screening for prostatakræft: Mere skade end gavn?

Når det gælder kræft i prostata, den kastanjestore kirtel, der sidder mellem endetarmen og pungen, har lægerne skubbet på for at få indført rutinemæssig screening af mænd over 50, fordi sygdommen er nr. 2 på listen over dødsårsager for ældre mænd. De tre screeningsteknikker er

  • prostata-specifik antigen-test (PSA)
  • transrektal ultralyd og
  • digital rektal undersøgelse.

Men en analyse foretaget af Toronto Hospital i Ontario, Canada, konkluderer, at høj unøjagtighed ved disse metoder også kan gøre mere skade end gavn. Hovedrisikoen er unødvendige operationer, som giver inkontinens og impotens i en tredjedel af tilfældene. Desuden er der ingen beviser for, at mænd, der får fjernet prostata, lever længere end dem, der lever videre og bliver kontrolleret regelmæssigt.

Det største problem sker ved PSA-testen, der undersøger mængden af et bestemt protein i blodet, som menes at hænge sammen med graden af prostatakræft. Men PSA har vist sig ikke at skelne og være højst unøjagtig; en ny gennemgang af data konkluderer, at 2/3 af de mænd, der har et forhøjet PSA-niveau, ikke har prostatakræft.

Problemet ligger i selve testen, som ikke kan skelne mellem godartede svulster og kræftsvulster, og i fortolkningen, eftersom lægerne ikke er enige om, hvor højt niveauet skal være for at indikere kræft. Nyere tests hævdes at være mere nøjagtige, særligt når resultatet sammenholdes med patientens alder, men til dato har forskningen kun vist, at denne test er værre end nytteløs.

Et forsøg fandt frem til, at 366 mænd, som fik ‘grønt lys’ med en PSA-test, senere udviklede prostatakræft, mens en øget værdi – som tyder på tilstedeværelse af kræft – blev fundet hos kun 47 % af de mænd, der rent faktisk havde prostatakræft. Andre resultater fra Harvard Medical School viste, at PSA-testen ikke var i stand til at diagnosticere prostatakræft korrekt i 82 % af tilfældene. Selv når man foretager både en PSA-test og en biopsi, bliver kun 40 % af alle prostatakræfttilfælde opdaget.

Man har desuden opdaget, at PSA kan give et fejlagtigt resultat, hvis manden har haft udløsning i løbet af de forudgående to dage. Mænd over 40 har et meget højt PSA-niveau lige efter udløsning, og selvom det begynder at falde signifikant efter kun seks timer, tager det 48 timer eller mere, før niveauet er normaliseret.

Læs også
For mange opereres for prostatakræft
Prostatakræft: Kan jeg gøre noget for at forebygge?
Prostataforstørrelse (BPH) er ikke kræft
Omega-3 og Q10 kan sænke PSA-niveauet
D-vitamin og fremskreden prostatakræft
Lycopen medvirker til at reducere risikoen for prostatakræft
Livsstilsændringer kan bremse udviklingen af prostatakræft

Kilder
Boulot P. Correspondence, The Lancet, 1990; 335: 1155-6.
What Doctors Don’t Tell You, 1994; 5(6):7 .
Heptinstall RH. Pathology of the Kidney (Boston, MA: Little, Brown and Company, 1992):1592.
Nephron, 1993; 63 (2): 242-3.
Journal of Endourology, 1994;8 (1): 15-19.
Journal of Urology, 1993; 150 (6): 1765-7 .
Polskie Archiwum Medycyny Wewnetrznej, 1993; 89 (5): 394-9 .