Urinvejslidelser

Prostataforstørrelse (BPH) er ikke kræft

BPH versus prostatakræft

Der er en tendens til at opfatte forstørret prostata (BPH – Benign prostatahyperplasi ) og prostatakræft som en “skjult” epidemi. Begge kan nemlig udvikle sig, uden at patienten overhovedet mærker nogen symptomer. Lige som mange – eller måske endog de fleste – mænd med prostatakræft kan nå igennem livet uden nogensinde at have udviklet mærkbare symptomer, således kan mænd også leve med meget forstørret prostata uden at have symptomer. I det første tilfælde skyldes det, at kræftsvulsten typisk vokser meget langsomt. I sidstnævnte tilfælde skyldes det, at kun en lille del af prostata klemmer på urinrøret og forhindrer fuldstændig tømning af blæren. Af disse og andre grunde er der en tendens til at blande de to sygdomme sammen – og til at frygte, at BPH kan føre til prostatakræft. Men ikke blot er BPH ikke kræft – der er heller ingen tegn på, at tilstanden kan føre til kræft.

Hvad sker der, når man har BPH?

Mere end én forfatter har bemærket, at ved BPH er sygdommen lig med symptomerne.

BPH kan på visse måder sammenlignes med kvindernes overgangsalder. Hovedvirkningen af BPH er tiltagende besvær med at tømme blæren, efterhånden som prostata forstørres og presser på urinrøret. Opsamlet urin fra denne hindring har i første omgang indvirkning på personens søvnmønster, fordi han ofte vil vågne i løbet af natten for at lade vandet. I andre tilfælde kan presset gøre det umuligt at kontrollere urinstrålen (inkontinens). Urinrester i blæren kan give god grobund for bakterier og infektion. Desuden kan urinen flyde tilbage gennem urinlederne til nyrerne og være årsag til infektion der. I alvorlige tilfælde med nyresvigt kan urinen komme ind i blodbanen (uræmi) og forgifte blodet.

American Urological Association har udarbejdet en symptomoversigt, som nu er en standard for måling af BPH’ens sværhedsgrad. Heldigvis har BPH-problemer en tendens til at udvikle sig langsomt, og man har dermed tid til at forsøge med urtemedicin og andre kosttiltag. Men svær prostatitis (inflammation i prostata) skal behandles af en læge.

Ikke-hormonelle/Ikke-kræftrelaterede årsager til prostataproblemer (dysfunktion og BPH)

Prostatakræft er ikke det eneste, der kan “gå galt” med prostata. Desuden er det ikke alle prostataforstørrelser, der skyldes de hormonelle forandringer, der typisk følger med alderen, og der kan også forekomme ondartede prostataforandringer, som ikke skyldes kræft. Smertefulde og/eller kroniske problemer med vandladning eller i det urogenitale område i det hele taget kan kræve lægehjælp. Og for at gøre det hele værre er det muligt at have både prostatakræft og andre lidelser på samme tid.

En af disse lidelser er egentlig en paraplybetegnelse, som går under det generelle navn prostatitis. Det er inflammation i prostata og kan medføre betydelige smerter, mens BPH formentlig slet ikke kan mærkes i former af smerter (men snarere som ubehag). Prostatitis er ret almindelig blandt voksne mænd og inddeles generelt i fire typer. Kun højst 5 % af alle tilfælde er enten akut eller kronisk bakteriel prostatitis. Ikke-bakteriel prostatitis udgør 64 % af tilfældene, og prostatodyni står for de sidste 31 %.

Akut prostatitis

Akut prostatitis er resultatet af en bakteriel infektion, oftest E. coli, og den begynder typisk med feber, kulderystninger og andre typiske infektionssymptomer. Smerter i lænden og i området mellem pungen og endetarmsåbningen er typiske, og det samme er besvær med og/eller smerter under vandladning, øget vandladningsfrekvens mv. Akut prostatitis findes oftest hos unge, seksuelt aktive mænd, og mange forskellige seksualpartnere kan være årsagen til infektionen. Behandlingen omfatter antibiotika og er i de fleste tilfælde effektiv.

Kronisk prostatitis

Kronisk prostatitis kan skyldes en fejlslagen behandling af akut prostatitis, eller den kan udvikle sig af sig selv. Her er der tale om ofte tilbagevendende, mild infektion i prostata – oftest med samme type bakterie. Symptomerne er hyppig og smertefuld vandladning (især om natten). Sten eller calculi bestående af urindele findes ofte i prostatarørene, og det betyder, at der finder et tilbageløb af urin sted til disse ormråder. Antibiotika virker ikke, fordi disse midler ikke kan få bugt med de bakterier, der findes i stenen – og der er derfor en konstant kilde til ny smitte. En anden faktor, som også ses ofte, er mangel på zink i prostatavæsken. Denne væske frigives kontinuerligt og indeholder en stærk antibakteriel faktor, som omfatter fri zink som den mest aktive komponent. Mænd med lavt indhold af zink i prostatavæsken synes at være specielt udsatte for kronisk prostatitis.

Ikke-bakteriel prostatitis

Ikke-bakteriel prostatitis er den mest almindelige form for prostatitis, men dens årsag er endnu ikke klarlagt. Den karakteriseres ved et usædvanligt stort antal meget aktive inflammatoriske celler i prostata. Den deraf følgende inflammation ligner den, der findes ved kronisk prostatitis, men personen har som regel tidligere haft infektion, og bakteriekulturer viser sig at være negative. Sammen med de symptomer, som gør sig gældende for bakterielle infektioner, er også smerter og ubehag efter ejakulation typiske for denne form for prostatitis. Almindelige lægemidler har kun ringe succes, men i nogle tilfælde hjælper det at holde sig fra alkohol og stærkt krydret mad.

Prostatodyni

Prostatodyni, som er mest almindelig blandt unge og midaldrende mænd, har mange af de ovennævnte symptomer, men udviser ikke det store antal inflammatoriske celler. Ligesom ikke-bakteriel prostatitis har specifikke symptomer, gælder det samme for prostatodyni. Specielt smerter og/eller ubehag i skridtet, mellemkødet, testiklerne, lænden og penis synes at være karakteristiske for denne sygdom. Sammentrækninger af den glatte muskulatur i prostatadelen af urinrøret og i blærehalsen spiller ind her. Det efterfølgende tilbageløb af urin til prostata og ejakulationsrørene medfører en kemisk udløst inflammation. Slaphed i underlivets muskler og følelsesmæssig stress synes at have stor indvirkning på prostatodyni.

Symptomoversigt fra American Urological Association

Gennemgå nedenstående spørgsmål og vurdér din egen tilstand efter følgende målestok:

0 = Overhovedet ikke
1 = Mindre end hver femte gang
2 = Mindre end hver anden gang
3 = Ca. hver anden gang
4 = Oftere end hver anden gang
5 = Næsten altid

Hvor ofte i løbet af den sidste måned har du…

…haft fornemmelsen af ikke at tømme blæren helt efter at ladet vandet?
…skullet lade vandet igen efter mindre end to timer?
…lagt mærke til, at du har holder op med at lade vandet og derefter begynder igen?
…fundet det umuligt at holde dig?
…haft en svag stråle?
…skullet anstrenge dig for at lade vandet?
…typisk skullet op i løbet af natten for at lade vandet? Nævn antal gange 1-5

Pointberegning

Dit samlede antal point angiver, hvor alvorlig din BPH er:
0-7 = Mild
8-18 = Moderat
19-35 = Svær

Læs også
Mænds helbred: Diabetes og BPH
Forstørret prostata: Naturmidler, der hjælper
Nattetissere kan hjælpes af naturmidler
Skær ned på fedtet og undgå prostataproblemer
Græskarkerneolie med højt indhold af tocoferol og umættede fedtsyrer
Pollen mod prostataforstørrelse
Lycopen kan standse BPH
Græskarkerneolie gør noget godt for dine urinveje
Græskarkerneolie og Ipe Roxo mod prostata-adenom
Vitaminer kan mindske risikoen for blærekræft