Olivenblade medvirker til at beskytte hjernen og centralnervesystemet mod den ødelæggelse, der sker ved slagtilfælde og aldersrelaterede, degenerative lidelser som Alzheimers og Parkinsons. Det sker ved, at de undertrykker inflammation og reducerer de skader, der sker ved iltningsbelastning.
Ved akutte hjerneskader, fx som følge af et slagtilfælde eller et traume, startes skadelige processer som iltningsbelastning i løbet af få minutter – og ironisk nok forværres tilstanden, når den normale blodstrøm til området genoprettes.
Forskerne har fundet en række positive virkninger på dyr, der var forbehandlet med olivenbladsekstrakt og derefter fik påført et slagtilfælde. Sammenlignet med ubehandlede dyr oplevede de behandlede dyr en drastisk reduktion i markører på iltning og en forøgelse i de normale, cellulære antioxidantsystemer. Mikroskopisk undersøgelse af hjernevæv viste en lignende reduktion i omfanget af skaderne på hjernecellerne og op til 55 % reduktion i mængden af døende hjernevæv. Man har påvist lignende resultater ved påførte skader på rygraden hos dyr, der var forbehandlet med oleuropein.
Olivenbladsekstrakter giver lignende beskyttelse mod degenerative sygdomme. Iltningsbelastning sker gradvis ved nervenedbrydende sygdomme i løbet af livet og skaber inflammation og andre ændringer, som resulterer i ophobning af unormale proteiner, der påvirker hjernefunktion og dræber neuroner. Olivenbladekstrakter medvirker til at forebygge disse unormale proteiner mod at samle sig til de neurofibrillære sammenfiltninger, man ser hos personer med Alzheimers og lignende sygdomme.
Læs også
Olivenblade har masser af medicinske egenskaber
Olivenblade: Indholdsstoffer, anvendelse og virkning
Olivenblade sænker blodtrykket
Olivenblade kan genoprette kroppens insulinbalance
Sådan beskytter du dit helbred mod et aldrende immunforsvar
Stof i kaffe kan måske beskytte mod Alzheimers og Parkinsons
Kilder
Mohagheghi F et al. The neuroprotective effect of olive leaf extract is related to improved blood-brain barrier permeability and brain edema in rat with experimental focal cerebral ischemia. Phytomedicine. Jan 2011;18(2-3):170-5.
Pan J, Konstas AA, Bateman B, Ortolano GA, Pile-Spellman J. Reperfusion injury following cerebral ischemia: pathophysiology, MR imaging, and potential therapies. Neuroradiology. Feb 2007;49(2):93-102. Online december 2006.
Dekanski D et al. Protective effect of olive leaf extract on hippocampal injury induced by transient global cerebral ischemia and reperfusion in Mongolian gerbils. Phytomedicine. Okt 2011;18(13):1137-43.
Khalatbary AR et al. Neuroprotective effect of oleuropein following spinal cord injury in rats. Neurol Res. Jan 2012;34(1):44-51.
Bazoti FN et al. Noncovalent interaction between amyloid-beta-peptide (1-40) and oleuropein studied by electrospray ionization mass spectrometry. J Am Soc Mass Spectrom. Apr 2006;17(4):568-75.
Daccache A, Lion C, Sibille N et al. Oleuropein and derivatives from olives as Tau aggregation inhibitors. Neurochem Int. Maj 2011;58(6):700-7.
Rigacci S, Guidotti V, Bucciantini M et al. Abeta(1-42) aggregates into non-toxic amyloid assemblies in the presence of the natural polyphenol oleuropein aglycon. Curr Alzheimer Res. Dec 2011;8(8):841-52.