Folkesundhed Naturmidler

Artemisinin fra kinesisk malurt: Historie og potentiale

Artemisinin er et ekstrakt af det aktive stof i planten Artemisia annua – herhjemme kendt som kinesisk malurt. Ny forskning har vist, at ekstraktet har en interessant evne til målrettet at angribe kræftceller, mens det øvrige væv ikke angribes. Beretningerne om nogle af de kræfttilfælde, hvor man har inkluderet artemisinin i behandlingen, er både fantastiske og opløftende – kræftsygdommens udvikling standses, og i mange tilfælde forsvinder svulsten af sig selv. Det er svært ikke at lade sig rive med af tanken om, hvad det er, der er på spil: Et billigt og relativt ufarligt kosttilskud, som måske kan bidrage til behandling af en række forskellige former for kræft. En række læger inkluderer artemisinin fra kinesisk malurt i deres nuværende kræftbehandlingsprogram, som i øvrigt omfatter afgiftning, ændring af livsstil og indtagelse af andre kosttilskud. I nogle tilfælde anvender de også kemoterapi, strålebehandling, kirurgiske indgreb, insulinpotentiering osv.

Men der er mange spørgsmål, som endnu ikke er besvaret – eller i hvert fald ikke er besvaret i tilstrækkelig grad. Hvordan tager man bedst artemisinin? Hvor meget og i hvor lang tid? Er der bivirkninger mv., som man skal være opmærksom på?

Artemisin historisk set

Man har anvendt Artemisia annua i tusindvis af år inden for den traditionelle kinesiske medicin, hvor den kaldes qinghao. Artemisia annua nævnes som behandling for hæmorider første gang i 168 f.Kr. i et kinesisk værk, som man fandt i Mawanagdui Han-dynastiets gravkammer. Den først kendte beskrivelse af, at Artemisia kan anvendes mod malaria, er skrevet i 341 e.Kr. i Handbook of Prescriptions for Emergencies (Zhouhou Bei Ji Fang). I Compendium of Treatments (Ben Cao Gang Mu), skrevet i 1596 e.Kr., beskriver Li Shizhen brugen af artemisia mod forkølelse og feber, og urten optræder også i andre kinesiske skrifter (Chinese Materia Medica) som behandling af febersygdomme. Artemisinin, det aktive stof, som isoleres fra Artemisia annuas blade, kaldes på kinesisk qinghaosu (QHS).

I 1971 fandt man i Kina igen frem til, at Artemisia kan anvendes mod malaria. Det aktive stof blev isoleret, beskrevet og anerkendt som middel mod malaria. Det fik navnet qinghaosu på kinesisk og det engelske artemisinin. Artemisinin er et sesquiterpen lakton peroxid med den karakteristiske endoperoxid-forbindelse. Denne peroxid-“bro” er nøglen til artemisininets antimalaria-egenskaber, idet den er ansvarlig for den stærke aktivitet mod malariaparasitten Plasmodium falciparum – også de underarter, som er resistente over for andre former for behandling. Denn peroxidforbindelse findes ikke i andre former for malurt.

Artemisia findes i mange arter – men kun én indeholder artemisinin

Det er vigtigt ikke at blande artemisinin fra Artemisia annua sammen med andre former for Artemisia. Der findes nemlig mange arter, bl.a. grå bynke (A. vulgaris), estragon (A. dracunculus), strandmalurt (A. maritima), bynke (A. tridentate) og markbynke (A. campestris). Artemisia absinthium, der er berømt og berygtet som kilde til den alkoholiske drik absint, blev i sin tid brugt til at styrke fantasien og som elskovsmiddel. Blandt berømte absint-elskere kan nævnes Oscar Wilde, Guy de Maupassant, Toulouse Lautrec, Degas, Gauguin, Manet og Van Gogh. Drikken blev forbudt i 1915, fordi den thujon, som findes i A. absinthium, viste sig at kunne give hjerneskader. Thujon har en struktur, der ligner den, man finder i tetrahydrocannabinol eller THC – det aktive stof i marihuana – men menes at være mere giftigt. De fleste andre Artemisia-arter, herunder Artemisia annua, indeholder ikke thujon.

Amerikanske forskere har testet adskillige andre Artemisia-arter ud over kinesisk malurt, men har ikke fundet artemisinin – og heller ikke nogen form for virkning mod malaria. I Kina har man også ledt efter denne virkning i ca. 30 andre arter, men også her uden resultat. Men artemisinins virkning mod malaria er til gengæld veldokumenteret, både med hensyn til kemi, stoffets opbygning, farmakologi og kliniske anvendelsesmuligheder. Man har endog en ganske god forståelse for de mekanismer, der ligger bag stoffets aktivitet. Dette væld af data er nu basis for at forstå, hvordan og hvorfor artemisinin i kinesisk malurt er et potentielt våben i kampen mod kræften.

Hvordan virker artemisinin?

Artemisinins virkning bygger på to kendsgerninger:

  • Artemisinin er en oxidant. Stoffet indeholder en endoperoxid-forbindelse i stil med hydrogenperoxid.
  • Kræftceller opsamler og udskiller så meget jern som overhovedet muligt.

Disse to kendsgerninger gør tilsammen kræftcellerne specielt sårbare over for artemisinin, fordi den frie jern i kræftcellerne katalyserer peroxid-forbindelserne i artemisinin til hydroxyl-radikaler, en skadelig form for frie radikaler. Kort sagt: Artemisinin bliver dødsensfarlig for kræftcellerne, men har kun en minimal indvirkning på ikke-jernholdige celler og væv.

Er artemisinin uskadeligt?

Til behandling af malaria er artemisinin altid blevet anset for uskadeligt – både i den traditionelle kinesiske medicin og i nyere tid. Men spørgsmålet må stilles igen, når man begynder at anvende stoffet til behandling af kræftsygdomme, fordi dette er et uudforsket område. Det er konklusionen på nuværende tidspunkt.

Fordi stoffet er så effektivt, kan det have visse bivirkninger. Meget af det, der refereres til i denne artikel, stammer fra klinisk forskning. Patienter bør være på vagt og undersøge sagen nøje, fordi de fleste læger endnu ikke har fået øjnene op for artemisinin og stoffets anvendelse mod kræftsygdomme.

Alt, hvad der kan dræbe kræftceller hurtigt og effektivt, kan også forårsage hurtig tumornekrose – og det kan resultere i forgiftning af cellerne. Man har før set tilfælde, hvor patienter er blevet meget syge af denne forgiftning og endog er døde af den. Det er også sket i forbindelse med C-vitamin-indsprøjtninger, fx i Pauling-undersøgelserne. Men ifølge hundredevis af adspurgte patienter oplever man ikke den samme risiko med artemisinin. Man skal være opmærksom på, at i de tilfælde, hvor der sker en tumornekrose med efterfølgende forgiftning, kan leveren komme på overarbejde. Leveren er det primære afgiftningsorgan, så det er livsvigtigt, at den fungerer optimalt. Urter som marietidsel kan være en stor hjælp til dette.

Undgå at indtage jernrige fødemidler og kosttilskud samtidig. Vigtigst af alt er, at artemisinin altid bør anvendes sammen med andre former for behandling, herunder afgiftning, kostændringer, livsstilsændringer og anden form for ernæringsmæssig støtte.

Læs også
Kinesisk malurt med artemisinin – kliniske resultater
Kinesisk malurt: En plante med mange talenter
Kinesisk malurt mod malaria
Levervirksomme droger
Jern: Derfor er det så vigtigt
Forbrugererfaring: Myg kan ikke fordrage B-vitaminer

Kilde
Ferreira JF et al. Flavonoids from Artemisia annua L. as antioxidants and their potential synergism with artemisinin against malaria and cancer. Molecules, 29. april 2010;15(5):3135-70.