Folkesundhed Naturmidler

Løvetand: Upopulær plante med masser af gode egenskaber

Blandt den europæiske floras og lægeplanteverdens sunde og værdifulde planter indtager løvetand i forårstiden en anerkendt særstilling. Når endnu ingen eller kun meget få grønne ernæringsplanter er fremme i haver og på marker, kommer løvetanden os til hjælp: Den renser blodet, og den virker opløsende, urindrivende, afførende, nærende og styrkende.

Selv om den ikke altid er velset af haveejere, tilbyder dette såkaldte ukrudt netop i forårstiden os mennesker masser af sundhedsfremmende egenskaber.

Lidt historie…

Forfølger vi løvetandens historie, støder vi allerede i antikken på denne plante. Af de græske medicinalhistorikere omtaler Dioskorides den. Romerne Plinius og Celsus omtaler den i deres skrifter, den sidste med udtrykkelig henvisning til “mælkesaftbjerget”, hvormed der tænkes på en høj, på hvilken løvetanden med sin mælkesaft trives yppigt og rigt. Om kejser Augustus fortælles, at hans læge har helbredt ham for hæmmet galdeafsondring og hypokondri med løvetandsalat.

Derefter møder vi planten hos middelalderens arabiske læger og i det 16. århundredes urtebøger. Nogle forfattere omtaler anvendelse af løvetand til stimulering af appetit og fordøjelse, blandt andre Kahnt og Bohn. De anbefaler også at anvende den ved dyspepsi med samtidig forstoppelse.

Anvendelse

Blandt løvetands mange sundhedsfremmende egenskaber kan nævnes, at den

  • giver et godt tilskud af inulin til diabetikere
  • giver naturlig næring ved forstyrrelser i stofskiftet, fx gigt, tilbøjelighed til kirtelhævelser og hudsygdomme
  • fremme galdeafsondringen og hjælpe ved betændelse i galdegangene, hæmmet funktion af leveren og galdestensdannelse
  • tilføre bitterstoffer til leveren

Blandt løvetands virksomme stoffer er masser af mineraler, nemlig af kalium, kalk, mangan, natrium, kiselsyre, svovl, fosforsyre, aluminium, kobber og fluor. Endvidere indeholder mælkesaften et bitterstof af enzymatisk virkning, taraxacin.

Kilde
Gerhard H. Freunde der Gesundheit, Reform Rundschau, 1973.