Folkesundhed

Sollys – en hårfin grænse for, hvad der er for lidt og for meget

Videnskabsfolk og læger, som i mange år har undersøgt lysets og solens indvirkning på menneskekroppen, følger hungeren efter en brun hud med meget blandede følelser.

Lidt facts…

Den franske modeskaber Coco Chanel var den første, der for ca. 50 år siden sendte superbrune model­ler på catwalk’en. Siden da er den prestige, som tidligere var forbundet med at være bleg, helt for­svundet, og sundhedsvæsnet har fået én ting mere at bekymre sig om.

I USA har man oprettet store forskningscentre for denne nye gren, kaldet fotobiologi. Meget af det, som vores bedsteforældre mente var risikabelt for sundheden, kan fotobiologerne nu fuldstændigt modbevise. Til gengæld har man så fundet ud af, at vores hang til at komme hjem fra hver eneste weekend og ferie så brun som muligt, er mindst ligeså skadelig.

Faktum er, at en daglig dosis sol på nogle få minutter er nok til at give kroppen liv, sikre en bedre gennemblødning af huden og bringe orden i vores nervesystem. 10 minutter om dagen sætter gang i stofskiftet, forbedrer fordøjelsen og mobiliserer den organiske fosfat, som sikrer aflejringen af kalk i knoglerne. 10 minutter er nok til at danne det livsvigtige D-vitamin i huden og stimulere produk­tionen af lymfocytter, blodplader og røde blodlegemer.

Måske endnu vigtigere er solens indvirkning på øjnene. Synsnerven stimuleres over nethinden og sender impulser til hypothalamus – det nervecenter, som har indflydelse på hele organismen og der­med også er med til at styre vores følelser. Samme hjernecenter påvirker hypofysen og pinealkirt­len, som stimulerer hormonproduktionen. Derved aktiveres alle kroppens kirtler, specielt kønskirt­lerne. Fornuftige mængder sol er dermed godt for sexlivet.

Sollys og luft beskytter mod knogleskørhed

Hvorfor og hvordan lyset kan have en så stærk indflydelse på de endokrine kirtler, har man endnu ikke fundet ud af. Men dyreforsøg har givet et fingerpeg. På Massachusetts Institute of Tech­nology i Boston inddelte man en flok rotter ind i to grupper. Den ene gruppe fik kun ”koldt”lys fra lysstofrør. Den anden gruppe fik såvidt muligt dags- og sollys. Alle andre forhold var identiske for de to grupper.

De rotter, der levede i kunstlys, havde mindre hjerter, hunrotterne havde mindre æggestokke, og hanrotterne mindre testikler – og begge køn udviste en betydeligt ringere seksualdrift. I flere zoolo­giske haver i USA har man kunnet iagttage, hvordan mange dyr, der lever i neonlys, langsomt syg­ner hen. Slanger spiser fx kun, hvis de udsættes for sollys i flere timer dagligt.

Lignende iagttagelser foreligger også for mennesker. Russiske videnskabsfolk har fundet ud af, at skoleelever, der er meget ude i den friske luft, vokser hurtigere, opnår bedre karakterer og er mindre nervøse. Plejehjemsbeboere, som dagligt opholder sig meget i dagslys eller sollys, går tur eller ar­bejder i haven, lider i langt mindre grad af osteoporose (knogleskørhed) end dem, der kun sjældent forlader opholdsrum, der er oplyst af neonlamper. I Tyskland har Weinsberger Solargesellschaft fundet ud af, at tyskere i dag kun er ude i den friske luft ca. 5 % af dagen. Følgerne kan man mærke på egen krop. Folk er energiforladte, det vegetative nervesystem er belastet, blodtrykket er dårligt, og mange lider af forstyrrelser i organfunktionerne. Men det er kun yderst sjældent, at vi kommer i tanke om, at det kan skyldes mangel på sollys. Så i stedet tyr vi helt automatisk til piller og dråber.

Uden sol går det altså ikke. Men forskerne anbefaler, at man starter med højst 20 minutter – lige præcis så længe, at huden begynder at vise en svag rødmen. Næste dag kan man så klare 10 minutter længere. Og hvis man således lægger 10 minutter til hver dag, opnår man den rigtige brune farve. Blondiner og rød­hårede er mere sarte over for solens stråler, fordi deres hud producerer for lidt beskyttelsespigment. Har man en fedtet hud, kan man klare mere sol, end hvis man har en sart eller tør hud.

Blot et par minutter mere end den periode, lægerne anbefaler, kan føre til solskoldning, solstik, hjer­tebanken, hovedpine og forhøjet temperatur, som går hånd i hånd med træthed og appetitløshed. I hungeren efter at blive brun gør kun de færreste mennesker sig klart, at vedvarende påvirkning fra direk­te sollys er en sikker vej til alderstegn. Mange kvinder kan allerede omkring 40 års-alderen spore foran­dringer som følge af overdreven solbestråling. Ansigt og hals er furet som hos gamle bønder. Den solbelastede hud er tør, læderagtig og runken – og afspejler dermed de forandringer, der sker i blodkarrene under hudoverfladen og i bindevævet.

På en kongres afholdt af den amerikanske lægeforenings kosmetikudvalg over temaet ”Sollys og hud” berettede man om et forsøg, hvor man gav en bestemt dosis af de stråler, der giver solbrændt­hed, gentagne gange til en gruppe forsøgsdyr. Alle dyrene udviklede hudkræft.

Også under parasollen bliver man solbrændt

”Huden kan kun klare en bestemt mængde sollys (UV-lys) i løbet af livet”, siger professor dr. G. Niebauer, forstander for II. Universitäts-Hautklinik Wien på et symposium afholdt af Institut für Krebsforschung. ”Hvis denne grænse overskrides, sker der irreversible (blivende) skader på huden”. Med andre ord: Det, der har karakter af en kosmetisk forstyrrelse, kan allerede være et forstadie til hudkræft.

Ifølge Niebauer skyldes mere end 80 % af hudkræfttilfældene sollys, og hudcarcinomer er de hyp­pigst forekommende carcinomer hos mennesker. Diagnosticeres og behandles de i tide, kan de som regel helbredes fuldstændigt. Derfor dukker hudkræft ikke op i statistikkerne over dødsårsager.

Hudkræft opstår oftest på fritliggende kropsdele som ansigt, ører, hænder og nakke. Alder og køn kan have indflydelse på, hvor sart man er over for sollys. Ved samme pigmentindhold brunes huden ca. 20 % mere og hurtigere hos mænd end hos kvinder. Børns hud kan kun tåle halvt så meget UV-bestråling som voksen hud. Hos gravide falder tolerance-tærsklen af og til mellem 2. og 7. måned.

Gode følger af sollysets påvirkning

  • Bruning af huden
  • Bedre gennemblødning
  • Udlignende indvirkning på det vegetative nervesystem
  • Styrkelse af skeletstrukturen
  • Forhøjet mavesekretion
  • Regulering af seksualfunktionen
  • Større muskelkraft
  • Udvidede kapillærer
  • Bedre forsyning af næringsstoffer til cellerne
  • Hurtigere udskillelse af affaldsstoffer fra stofskiftet

Dårlige følger af sollysets påvirkning

  • Skoldning
  • Solstik
  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Forhøjet kropstemperatur
  • Diarré
  • Svimmelhed, opkastning
  • Hedeslag
  • Påvirkning af hjernen
  • Krampe
  • Bevidstløshed
  • Rynker
  • Pigmentpletter
  • Eksem
  • Hudkræft
  • Herpes