Hjerte Hjerte-/kredsløbssygdomme Kosttilskud

Hjertesygdom – lidt statistik…

Hjertesygdom har ligget øverst på listen over årsager til dødsfald i USA hvert eneste år siden 1919. Sygdom i hjertets kranspulsårer er den hyppigste årsag til dødsfald blandt amerikanske mænd og kvinder – ca. 50 % af de 1,1 mio. amerikanere, som får et hjerteanfald i år, vil dø af sygdommen. Flere end 2.600 amerikanere dør af sygdom i hjertets kranspulsårer hver dag – det er i gennemsnit et dødsfald hvert 33. sekund.

Ifølge American Heart Association er risikofaktorerne for hjerteanfald:

  • For højt kolesteroltal
  • Forhøjet blodtryk
  • Rygning
  • Diabetes
  • Alder (For mænds vedkommende 45 år og opefter, for kvinders 55 år og opefter)
  • Genetisk disposition

Flere og flere videnskabelige undersøgelser tyder på, at der en en sammenhæng mellem risikoen for kredsløbssygdomme og den enkeltes reaktion på belastning fra det omgivende miljø. Denne belastning kan påvirke risikofaktorerne. Men der er behov for flere forskningsresultater, før man med sikkerhed kan påvise, at stress er en “selvstændig” risikofaktor i forbindelse med kredsløbssygdomme.

Kolesterol

  • Hos voksne anses et samlet kolesteroltal på 240 mg/dL eller derover for at være højt. Fra 200-239 mg/dL taler man om grænsetilfælde, og et tal på 200 og derunder anses for at være normalt.
  • Ligger tallet for LDL (det “dårlige”) kolesterol på over 130 mg/dL, anses det for at være en risikofaktor i forbindelse med hjertesygdom.
  • Ligger tallet for HDL (det “gode”) kolesterol på under 35 mg/dL, anses det for at være en risikofaktor i forbindelse med hjertesygdom.
  • Statistikker fra sundhedsmyndighederne tyder på, at flere end 140 mio. amerikanere har et samlet kolesteroltal, der er i den øverste ende med hensyn til risiko (100,8 mio.) eller alt for højt (40,6 mio.)

Blodtryk

Et blodtryk på 120/80 anses for at være normalt for en voksen person. Et blodtryk, der ligger på 140/90 eller derover anses for at være forhøjet. Helt op mod 50 mio. amerikanere fra 6 år og opefter har forhøjet blodtryk.

Sådan nedsætter du risikoen for hjertesygdom

  • Ud over at dyrke mere motion, undgå stress og at holde op med at ryge kan man også sikre sig et sundt hjerte ved at satse på gode kostvaner.
  • American Heart Association (AHA) anbefaler, at man holder det samlede fedtindtag på mindre end 30 % af det samlede kalorieindtag og mængden af mættet fedt på mindre end 10 %.
  • Antioxidanter er vigtige for hjertet. En antioxidant er et stof, som kan være med til at beskytte kroppen mod indre og ydre belastninger, som i sidste ende kan føre til sygdom, fx i kredsløbet.
  • Eksempler på antioxidanter er C-vitamin, E-vitamin, betacaroten, proanthocyanidiner og flavonoider.
  • Antioxidanter findes i de største mængder i frugt og grønsager. Men det er svært at opnå den fulde beskyttelse fra antioxidanter gennem kosten alene. Faktisk viser nye undersøgelser, at de fleste amerikaneres kost mangler den tilstrækkelige mængde antioxidanter.
  • En stadigt større mængde undersøgelsesresultater tyder på, at vindruekerneekstrakt giver flere antioxidanter end C-vitamin, E-vitamin og betacaroten.
  • En undersøgelse har vist, at vindruekerneekstrakt og krom i betydelig grad kan nedsætte både det samlede kolesteroltal og LDL-kolesteroltallet.
  • En anden undersøgelse har vist, at vindruekerneekstrakt, krom og zink i betydelig grad kunne reducere det systoliske blodtryk.

Læs også
Carotenoider og hjertesygdom
Magnesium og hjertesygdom
Tilskud af antioxidanter til dit hjerte
Niacin – vejen til et sundt hjerte
C-vitamin er med til at forebygge hjertesygdom
Test dit hjerte
Bogomtale: Helbred dit hjerte
Activin er en multihelbreder
Hjertevenligt hørfrøbrød

Kilder
American Heart Association. 2001 Heart and Stroke Statistical Update. Dallas, TX: American Heart Association, 2000.
Whitney EN, Rolfes SR, red. Understanding Nutrition. St. Paul, MN: West Publishing; 1996
LSRO/FASEB. Third Report on Nutrition Monitoring in the United States. Washington DC: US Government Printing Office, 1995.
Bagchi D et al. Free radicals and grape seed proanthocyanidin extract: importance in human health and disease prevention. Toxicology. 2000; 148: 187-197.
Preuss HG, Montamarry S, Echard B, Scheckenback R, Bagchi D. Long-term effects of chromium, grape seed extract, and zinc on various metabolic parameters of rats. Abstract presented at the American College of Nutrtion Meeting, 1999.
Preuss HG et al. Effects of niacin-bound chromium and grape seed proanthocyanidin extract on the lipid profile of hypercholesterolemic subjects: a pilot study. J of Med, 2000.