Lever Sund kost og livsstil Urter og krydderier

Leverstyrkende droger

Om det er miljøforurening, psykologisk stress eller dårlig ernæring, så kan risici i den moderne livsstil være toksiske for vores helbred. Fx dør der i USA flere end 50.000 mennesker pr. år på grund af leverlidelser. Dertil kommer et mere ubestemmeligt antal mennesker, som kan have symptomer på en overbebyrdet lever uden selv at være klar over det. Hovedpine, træthed, psoriasis og andre sygdomme er almindelige tegn på, at leveren befinder sig under stress. Heldigvis er der flere forskellige naturlige og nemme måder at styrke leveren på.

Leveren og dens potentielle sygdomme

Leveren vejer op til 1,5-2,5 kilo hos en voksen mand og er således et af kroppens største organer. Denne fantastiske kemiske fabrik bruger 12-20 % af kroppens totale energi, som den må frembringe i sine egne celler. Den udfører ikke mindre end ca. 500 forskellige funktioner, lige fra omdannelsen af giftstoffer til uskadelige kemikalier til udskillelse og omarbejdelse af næringsstoffer, som optages fra fordøjelseskanalen, til de biokemiske former, der er nødvendige for kroppens celler.

Den kroniske virussygdom i leveren, der kaldes hepatitis C, regnes for en “skygge-epidemi” i USA. Den er nu den mest udbredte af alle smitsomme sygdomme og godt på vej til at være skyld i flere årlige dødsfald end AIDS. Hepatitis C Virus (HCV) spredes ved blod-til-blod kontakt eller gennem seksuelle aktiviteter. I startfasen er der sjældent symptomer på sygdommen, og patienterne ved kun i få tilfælde, at de er smittede, selv efter at virusen er konstateret i laboratorieundersøgelser, har patienterne ofte ingen idé om, hvordan de er blevet smittet med sygdommen.

Omkring 85 % af tilfældene bliver kroniske. Tyve år efter infektionen udvikler ca. 20 % af patienterne symptomer på skrumpelever, og nogle få udvikler levercancer. Men leveren er et sådant kraftcenter, at de fleste mennesker aldrig kommer til at lide af de “klassiske” leversygdomme, som hepatitis, skrumpelever og gulsot. En stresset livsstil kombineret med dårlige spisevaner vil fremme “subklinisk” lever-dysfunktion.

Leverstyrkende urter

At sørge for at leveren er sund har mange fordele. Her er forslag til, hvordan urtemedikamenter og kosttilskud kan hjælpe.

Marietidselfrø (Silybum marianum)

Det mest anerkendte leverpræparat, som anvendes i Europa og USA, er marietidsel, et bredspektret levermiddel. Marietidsel er en ældgammel lægeplante, der har været brugt i over 2.000 år. Den udmærker sig ved at kunne skaffe leveren af med toksiske stoffer, behandle beskadiget levervæv og øge produktionen af leverenzymer. Urtens vigtigste egenskab er beskyttelsen og reparationen af levervævet efter enhver form for stress, herunder hepatitis eller forgiftning.

En undersøgelse, offentliggjort i Journal of Hepatology i april 1997, viste, at marietidsel ekstrakt kan sænke insulinresistensen og dermed nedsætte behovet for insulin hos diabetikere med skrumpelever.

Marietidsel genopbygger levervævet. Dens virkning er derfor bedst, hvis den tages umiddelbart før nattehvilen. Den er en langsomt virkende urt, men den er ikke-toksisk, så den er sikker ved langtidsanvendelse. Dens uskadelighed understøttes af, at den i århundreder har været brugt som et fødemiddel. Tidligere brugte man i Europa marietidselblade i salater i stedet for spinat, mens stilken blev spist som asparges. Frøene kan anvendes hele, idet man opbløder dem natten over. Men mere typisk bruges et ekstrakt af frøene, kaldt silymarin, i klinisk sammenhæng. Der findes ca. 5 % silymarin i de modne frø. Silymarin er ikke en enkelstående bestanddel, men består af en blanding af flavonolignaner.

Typiske doser er ca. 2 spsk pr. dag af de hele frø, pulveriseret og strøet på mad (smager efter nogles mening ikke dårligt, men kan også fås i kapsler). Denne doseringsform er meget økonomisk, men kræver lidt mere tilberedelse.

Løvetandrod (Taraxacum officinale)

Almindelig løvetand (mælkebøtte) er en stærk medicin. Roden er en vigtig lægeplante i hvert fald i tre gamle medicinske traditioner den vestlige, kinesiske og ayurvediske, det holistiske helbredelsessystem i Indien. I det kinesiske og ayurvediske system betragtes denne plante som bitter og kold, og på grund af sit høje mineralindhold, en smule salt i smagen, er den effektiv ved forskellige sygdomme som fx gulsot.

Løvetand indeholder bitterglykosider, bitterharpikset taraxacerin, phytosteroler (herunder sitosterol), garvestoffer, triterpener, et stort spekter af mineraler, især kalium og kalcium og adskillige vitaminer, herunder A og C. Løvetandrod har et højere næringsindhold end mange andre planter. Fx indeholder 100 g gulerod 11.000 I.E. A-vitamin, et nødvendigt næringsmiddel for leveren. Løvetand har ikke mindre end 14.000 I.E.

Undersøgelser med mennesker og dyr viser, at løvetand øger galdefloden, hvilket er til gavn for blodtilstrømningen til leveren og for behandlingen af betændelse i galdekanalen og galdesten. Løvetand virker på to måder, når den øger galdefloden. Den får dels leveren til at producere mere galde til galdeblæren, og dels virker den direkte på galdeblæren ved at få den til at trække sig sammen og frisætte oplagret galde. Løvetand kan tages som te, tinktur eller kapsler. En god dosis er 3.000 mg pr. dag. Ristet løvetandrod kan bruges som kaffeerstatning.

Lakridsrod (Glycyrrhiza glabra)

Lakridsrod er en skattet lægeplante med en lang tradition. Selv om den især er blevet betragtet som et middel med virkning på hormonbalancen, fordøjelse- og åndedrætssystemerne, så viser nyere forskning, at den også er et vigtigt middel for leveren. Forskning igennem de seneste to årtier i Kina og Japan har vist, at lakridsrod er en urt med stærkt leverbeskyttende egenskaber. Ifølge Paul Bergner, klinisk direktør på  Rocky Mountain School of Botanical Studies, er lakrids “lige så vigtigt et leverbeskyttende middel som den bedre kendte marietidsel og virker gennem andre mekanismer”. Brugt sammen med marietidsel kan de to planter supplere hinanden.

Japanske undersøgelser af lakridsrods virkning på hepatitis har vist, at den virker så godt, at glycyrrhizin, den vigtigste aktive ingrediens, nu er en del af standardbehandlingen dér. En japansk undersøgelse af lakridsrods virkning på hepatitis B afdækkede, at urten også har positiv effekt på denne sygdom. En indisk undersøgelse fra 1992 af lakridsekstrakts virkning på patienter med leversvigt på grund af hepatitis, gav en overlevelsesprocent på 72,2, sammenlignet med kun 31,1 % overlevelse for kontrolgruppen.

Lakridsrod virker på forskellige måder: Den beskytter leveren ved at virke som en antioxidant og som et virusbekæmpende middel, øger produktionen af interferon og antistoffer, fremmer T-celle aktiviteten i leveren og beskytter leveren mod autoimmun leverskade. Adskillige undersøgelser med dyr har vist, at glycyrrhizin beskytter leveren mod skader fra kemiske substanser. Lakridsrod gavner også mennesker, der får kemoterapi, idet den beskytter mod medikamenternes leverskadelige substanser.

Forsigtighed i starten er påkrævet, fordi lakridsrod kan give løs afføring. Ved for højt blodtryk bør lægen konsulteres, idet lakridsrod også kan bruges til at hæve blodtrykket. Forhandles i Danmark i skåret og pulveriseret form, samt som eliksir.

Indisk gurkemejerod (Curcuma longa)

Gurkemejerod har leverbeskyttende virkninger, der minder om marietidsels og lakridsrods. Denne urt er en stærk antioxidant og virker desuden galdeblærestimulerende. Forhandles i Danmark som kapsler og i knust form til te.

Andre næringsstoffer til leveren

  • Fosfatidylcholin (lecithin) – et kosttilskud, der almindeligvis udvindes af sojabønner – er et af de mest vigtige stoffer for leveren. Fosfatidylcholin er et fosforholdigt fedtstof, som er den vigtigste bestanddel i alle kendte celler. Dette næringsstof har et stort molekyle, der er den hyppigst forekommende ingrediens i cellemembranerne. Mere end 20 års forskning har vist, at stoffet beskytter leveren mod alkoholskader, virus, toksiner, forurening og negative virkninger af medikamenter. Fosfatidylcholin øger signifikant leverens helbredelsesproces og giver en letoptagelig form af den essentielle næringssubstans cholin, en del af vitamin B-komplekset. Stoffet er meget biotilgængeligt, idet 90 % absorberes i løbet af 24 timer. En typisk dosis er 800 mg pr. dag. Forhandles som granulat.
  • Carnitin, en vitaminlignende substans, spiller en vital rolle i udnyttelsen og omsætningen af fedtsyrer i leveren. Tilskud af carnitin kan reducere de frie fedtsyre-niveauer ved skrumpelever og nedsætter triglycerid- og leverenzym-niveauerne i blodet, mens blod-niveauerne for HDL (den “gode” kolesterol) sættes i vejret. En almindelig dosis er 1.500-4.000 mg pr. dag.
  • E-vitamin er en vigtig fedtopløselig antioxidant i menneskevæv og et værdifuldt leverbeskyttende næringsstof. Leveren er følsom over for miljøgifte, der kan undertrykkes ved hjælp af passende E-vitaminmængder i blodet.

Læs også
Hvor sund er din lever?
Leveren – vores krops laboratorium
Cardulon: Marietidsel i leverterapien
Løvetand: Upopulær plante med masser af gode egenskaber
Lecithin – en god kilde til fosfatidylcholin
Carnitin til dyr og mennesker
Artiskokken – leverens ven
Næringsmidler og medicin – hvad passer sammen?
Blåmuslinger kan give dig leverbetændelse
Artemisinin fra kinesisk malurt: Historie og potentiale