Sund kost og livsstil

Det grønne medicinskab

Splitter man en frugt eller en grønsag i kemiske be­standdele, står man tilbage med et ganske overvældende antal stoffer. Præcis hvor mange kemiske forbindelser fx en gulerod in­deholder, ved forskerne end­nu ikke, men der er tale om flere tusinde stoffer. En del af disse kemiske forbindelser tilhører gruppen af såkaldt sekundære stoffer. De har ingen næ­ringsværdi for mennesker, men giver bl.a. gu­leroden naturlig beskyttelse mod plantesygdomme og er med til at give grønsagen farve.

Det er disse stoffer – både i gulerødder og andre grønsager og frugter – som forsker­ne i disse år har kig på. Håbet er, at man efterhånden kan få så stor viden om stof­ferne, at man direkte kan sige:

Spis stof A, B, C og D hver dag i denne mængde, så gi­ver du dig selv en effektiv forebyggelse mod kræft. Og hvis du samtidig tager E, F, G og H, så er du fint beskyttet mod hjerte-/karlidelser.

I det øjeblik, man når så langt, vil man teoretisk kun­ne isolere stofferne og give dem som kosttilskud i de rig­tige doser. Eller ‘bygge’ dem ind i såkaldt funktionelle fødevarer. Men selv om der forskes in­tensivt i plantekemi, så er vi i dag ikke engang i stand til at bestemme alle de stoffer, der eksempelvis findes i en gulerod. Det er et enormt kortlægningsarbejde, som af praktiske årsager foretages ved hjælp af forskellige in­ternationale samarbejdsprojekter.

Et andet ubesvaret spørgs­mål omkring kemien i frugt- og grønt er samspillet. Altså, hvordan de mange tusinde kemiske forbindelser i en gu­lerod, et æble eller et kålho­ved egentlig ‘samarbejder’. Og er det komplekst at kort­lægge gulerodens enkeltstoffer, så forekommer det nær­mest uoverskueligt at danne sig et billede af det totale ke­miske samarbejde. Den viden ligger mange år ude i fremtiden, hvis det nogen sinde lykkes at ind­samle den. Og kortlægnin­gen af det kemiske samarbej­de må af logiske årsager vente, til vi ved, hvad de en­kelte frugter og grønsager indeholder.

Alligevel er det væsent­ligt at have dette samarbejde i baghovedet allerede nu. For finder man et stof, der fx ser ud til at have effekt mod kræft; så kan for­klaringen jo være, at det vir­ker, fordi det spiller sammen med en række andre kemi­ske forbindelser i den pågæl­dende frugt eller grønsag.

Set med forbrugerøjne er det centrale spørgsmål i hele de­batten om frugt og grønsa­gers sygdomsbeskyttende ef­fekt: Hvor meget skal man egentlig spise for at være på den sikre side, og hvilke frugter og grønsager bør man foretrække?

Hvad mængden angår, har myndighederne i USA for­muleret det såkaldte ‘fem om dagen’-slogan, hvor ‘en’ eksempelvis svarer til et æble eller en gennemsnits­portion spinat. Og hvor forbrugerne rådes til at sam­mensætte ‘fem om dagen’ nogenlunde ligeligt af frugt og grønt.

Skal man omsætte det amerikanske budskab til gram, havner vi nok på om­kring 500 g frugt og grønt om dagen – eksklusive kartofler og juice. Om det så er det rette kvantum, kan man selvfølge­lig altid diskutere, men helt ved siden af er det nok ikke. Forskerne har gennem lang tid ar­bejdet med netop det spørgs­mål med henblik på at kom­me med nogle officielle anbe­falinger til danskerne. De vil meget snart blive offentlig­gjort, men vi mangler endnu at få afklaret et par spørgs­mål.

Under alle omstændig­heder ligger det dog fast, at hovedparten af danskerne i dag spiser alt for lidt frugt og grønt.

Læs også
Frugt og grønt kan redde dig fra at dø af en hjertesygdom
Frugt og grønt er godt for blodtrykket
Medicin har bivirkninger – både for kroppen og miljøet
Plantestoffers synergi gør frugt og grønt sundt
Ældre spiser for lidt frugt og grønt
Frugt og grønt: Sunde stoffer går tabt ved forarbejdning
Grønne bladgrønsager fortynder blodet og hjælper ilttransporten
Forebyg knogleskørhed med frugt, grønt og mælkeprodukter
Grønsager: Fem om dagen