Sund kost og livsstil

Det grønne medicinskab

Splitter man en frugt eller en grøntsag i kemiske be­standdele, står man tilbage med et ganske overvældende antal stoffer. Præcis hvor mange kemiske forbindelser fx en gulerod in­deholder, ved forskerne end­nu ikke, men der er tale om flere tusinde stoffer. En del af disse kemiske forbindelser tilhører gruppen af såkaldt sekundære stoffer. De har ingen næ­ringsværdi for mennesker, men giver bl.a. gu­leroden naturlig beskyttelse mod plantesygdomme og er med til at give grøntsagen farve.

Det er disse stoffer – både i gulerødder og andre grøntsager og frugter – som forsker­ne i disse år har kig på. Håbet er, at man efterhånden kan få så stor viden om stof­ferne, at man direkte kan sige:

Spis stof A, B, C og D hver dag i denne mængde, så gi­ver du dig selv en effektiv forebyggelse mod kræft. Og hvis du samtidig tager E, F, G og H, så er du fint beskyttet mod hjerte-/karlidelser.

I det øjeblik, man når så langt, vil man teoretisk kun­ne isolere stofferne og give dem som kosttilskud i de rig­tige doser. Eller ‘bygge’ dem ind i såkaldt funktionelle fødevarer. Men selv om der forskes in­tensivt i plantekemi, så er vi i dag ikke engang i stand til at bestemme alle de stoffer, der eksempelvis findes i en gulerod. Det er et enormt kortlægningsarbejde, som af praktiske årsager foretages ved hjælp af forskellige in­ternationale samarbejdsprojekter.

Et andet ubesvaret spørgs­mål omkring kemien i frugt- og grønt er samspillet. Altså, hvordan de mange tusinde kemiske forbindelser i en gu­lerod, et æble eller et kålho­ved egentlig ‘samarbejder’. Og er det komplekst at kort­lægge gulerodens enkeltstoffer, så forekommer det nær­mest uoverskueligt at danne sig et billede af det totale ke­miske samarbejde. Den viden ligger mange år ude i fremtiden, hvis det nogen sinde lykkes at ind­samle den. Og kortlægnin­gen af det kemiske samarbej­de må af logiske årsager vente, til vi ved, hvad de en­kelte frugter og grøntsager indeholder.

Alligevel er det væsent­ligt at have dette samarbejde i baghovedet allerede nu. For finder man et stof, der fx ser ud til at have effekt mod kræft; så kan for­klaringen jo være, at det vir­ker, fordi det spiller sammen med en række andre kemi­ske forbindelser i den pågæl­dende frugt eller grøntsag.

Set med forbrugerøjne er det centrale spørgsmål i hele de­batten om frugt og grøntsa­gers sygdomsbeskyttende ef­fekt: Hvor meget skal man egentlig spise for at være på den sikre side, og hvilke frugter og grøntsager bør man foretrække?

Hvad mængden angår, har myndighederne i USA for­muleret det såkaldte ‘fem om dagen’-slogan, hvor ‘en’ eksempelvis svarer til et æble eller en gennemsnits­portion spinat. Og hvor forbrugerne rådes til at sam­mensætte ‘fem om dagen’ nogenlunde ligeligt af frugt og grønt.

– Skal man omsætte det amerikanske budskab til gram, havner vi nok på om­kring 500 g frugt og grønt om dagen – eksklusive kartofler og juice. Om det så er det rette kvantum, kan man selvfølge­lig altid diskutere, men helt ved siden af er det nok ikke. Forskerne har gennem lang tid ar­bejdet med netop det spørgs­mål med henblik på at kom­me med nogle officielle anbe­falinger til danskerne. De vil meget snart blive offentlig­gjort, men vi mangler endnu at få afklaret et par spørgs­mål.

Under alle omstændig­heder ligger det dog fast, at hovedparten af danskerne i dag spiser alt for lidt frugt og grønt.

Sund kost og livsstil

Det grønne medicinskab

Splitter man en frugt eller en grøntsag i kemiske be­standdele, står man tilbage med et ganske overvældende antal stoffer. Præcis hvor mange kemiske forbindelser fx en gulerod in­deholder, ved forskerne end­nu ikke, men der er tale om flere tusinde stoffer. En del af disse kemiske forbindelser tilhører gruppen af såkaldt sekundære stoffer. De har ingen næ­ringsværdi for mennesker, men giver bl.a. gu­leroden naturlig beskyttelse mod plantesygdomme og er med til at give grøntsagen farve.

Det er disse stoffer – både i gulerødder og andre grøntsager og frugter – som forsker­ne i disse år har kig på. Håbet er, at man efterhånden kan få så stor viden om stof­ferne, at man direkte kan sige:

Spis stof A, B, C og D hver dag i denne mængde, så gi­ver du dig selv en effektiv forebyggelse mod kræft. Og hvis du samtidig tager E, F, G og H, så er du fint beskyttet mod hjerte-/karlidelser.

I det øjeblik, man når så langt, vil man teoretisk kun­ne isolere stofferne og give dem som kosttilskud i de rig­tige doser. Eller ‘bygge’ dem ind i såkaldt funktionelle fødevarer. Men selv om der forskes in­tensivt i plantekemi, så er vi i dag ikke engang i stand til at bestemme alle de stoffer, der eksempelvis findes i en gulerod. Det er et enormt kortlægningsarbejde, som af praktiske årsager foretages ved hjælp af forskellige in­ternationale samarbejdsprojekter.

Et andet ubesvaret spørgs­mål omkring kemien i frugt- og grønt er samspillet. Altså, hvordan de mange tusinde kemiske forbindelser i en gu­lerod, et æble eller et kålho­ved egentlig ‘samarbejder’. Og er det komplekst at kort­lægge gulerodens enkeltstoffer, så forekommer det nær­mest uoverskueligt at danne sig et billede af det totale ke­miske samarbejde. Den viden ligger mange år ude i fremtiden, hvis det nogen sinde lykkes at ind­samle den. Og kortlægnin­gen af det kemiske samarbej­de må af logiske årsager vente, til vi ved, hvad de en­kelte frugter og grøntsager indeholder.

Alligevel er det væsent­ligt at have dette samarbejde i baghovedet allerede nu. For finder man et stof, der fx ser ud til at have effekt mod kræft; så kan for­klaringen jo være, at det vir­ker, fordi det spiller sammen med en række andre kemi­ske forbindelser i den pågæl­dende frugt eller grøntsag.

Set med forbrugerøjne er det centrale spørgsmål i hele de­batten om frugt og grøntsa­gers sygdomsbeskyttende ef­fekt: Hvor meget skal man egentlig spise for at være på den sikre side, og hvilke frugter og grøntsager bør man foretrække?

Hvad mængden angår, har myndighederne i USA for­muleret det såkaldte ‘fem om dagen’-slogan, hvor ‘en’ eksempelvis svarer til et æble eller en gennemsnits­portion spinat. Og hvor forbrugerne rådes til at sam­mensætte ‘fem om dagen’ nogenlunde ligeligt af frugt og grønt.

– Skal man omsætte det amerikanske budskab til gram, havner vi nok på om­kring 500 g frugt og grønt om dagen – eksklusive kartofler og juice. Om det så er det rette kvantum, kan man selvfølge­lig altid diskutere, men helt ved siden af er det nok ikke. Forskerne har gennem lang tid ar­bejdet med netop det spørgs­mål med henblik på at kom­me med nogle officielle anbe­falinger til danskerne. De vil meget snart blive offentlig­gjort, men vi mangler endnu at få afklaret et par spørgs­mål.

Under alle omstændig­heder ligger det dog fast, at hovedparten af danskerne i dag spiser alt for lidt frugt og grønt.