Splitter man en frugt eller en grønsag i kemiske bestanddele, står man tilbage med et ganske overvældende antal stoffer. Præcis hvor mange kemiske forbindelser fx en gulerod indeholder, ved forskerne endnu ikke, men der er tale om flere tusinde stoffer. En del af disse kemiske forbindelser tilhører gruppen af såkaldt sekundære stoffer. De har ingen næringsværdi for mennesker, men giver bl.a. guleroden naturlig beskyttelse mod plantesygdomme og er med til at give grønsagen farve.
Det er disse stoffer – både i gulerødder og andre grønsager og frugter – som forskerne i disse år har kig på. Håbet er, at man efterhånden kan få så stor viden om stofferne, at man direkte kan sige:
Spis stof A, B, C og D hver dag i denne mængde, så giver du dig selv en effektiv forebyggelse mod kræft. Og hvis du samtidig tager E, F, G og H, så er du fint beskyttet mod hjerte-/karlidelser.
I det øjeblik, man når så langt, vil man teoretisk kunne isolere stofferne og give dem som kosttilskud i de rigtige doser. Eller ‘bygge’ dem ind i såkaldt funktionelle fødevarer. Men selv om der forskes intensivt i plantekemi, så er vi i dag ikke engang i stand til at bestemme alle de stoffer, der eksempelvis findes i en gulerod. Det er et enormt kortlægningsarbejde, som af praktiske årsager foretages ved hjælp af forskellige internationale samarbejdsprojekter.
Et andet ubesvaret spørgsmål omkring kemien i frugt- og grønt er samspillet. Altså, hvordan de mange tusinde kemiske forbindelser i en gulerod, et æble eller et kålhoved egentlig ‘samarbejder’. Og er det komplekst at kortlægge gulerodens enkeltstoffer, så forekommer det nærmest uoverskueligt at danne sig et billede af det totale kemiske samarbejde. Den viden ligger mange år ude i fremtiden, hvis det nogen sinde lykkes at indsamle den. Og kortlægningen af det kemiske samarbejde må af logiske årsager vente, til vi ved, hvad de enkelte frugter og grønsager indeholder.
Alligevel er det væsentligt at have dette samarbejde i baghovedet allerede nu. For finder man et stof, der fx ser ud til at have effekt mod kræft; så kan forklaringen jo være, at det virker, fordi det spiller sammen med en række andre kemiske forbindelser i den pågældende frugt eller grønsag.
Set med forbrugerøjne er det centrale spørgsmål i hele debatten om frugt og grønsagers sygdomsbeskyttende effekt: Hvor meget skal man egentlig spise for at være på den sikre side, og hvilke frugter og grønsager bør man foretrække?
Hvad mængden angår, har myndighederne i USA formuleret det såkaldte ‘fem om dagen’-slogan, hvor ‘en’ eksempelvis svarer til et æble eller en gennemsnitsportion spinat. Og hvor forbrugerne rådes til at sammensætte ‘fem om dagen’ nogenlunde ligeligt af frugt og grønt.
Skal man omsætte det amerikanske budskab til gram, havner vi nok på omkring 500 g frugt og grønt om dagen – eksklusive kartofler og juice. Om det så er det rette kvantum, kan man selvfølgelig altid diskutere, men helt ved siden af er det nok ikke. Forskerne har gennem lang tid arbejdet med netop det spørgsmål med henblik på at komme med nogle officielle anbefalinger til danskerne. De vil meget snart blive offentliggjort, men vi mangler endnu at få afklaret et par spørgsmål.
Under alle omstændigheder ligger det dog fast, at hovedparten af danskerne i dag spiser alt for lidt frugt og grønt.
Læs også
Frugt og grønt kan redde dig fra at dø af en hjertesygdom
Frugt og grønt er godt for blodtrykket
Laila Launsø: Medicin har bivirkninger – både for kroppen og miljøet
Plantestoffers synergi gør frugt og grønt sundt
Ældre spiser for lidt frugt og grønt
Frugt og grønt: Sunde stoffer går tabt ved forarbejdning
Grønne bladgrønsager fortynder blodet og hjælper ilttransporten
Forebyg knogleskørhed med frugt, grønt og mælkeprodukter
Grønsager: Fem om dagen
