Sund kost og livsstil

Stevia: Lad os leve det søde liv!

Hvis forskerne skulle give opskriften på fremtidens perfekte sødemiddel, så skulle det smage godt, ikke indeholde kalorier, være nærende, ikke indeholde kræftfremkaldende stoffer, ikke have skadelige bivirkninger og være uskadeligt for diabetikere og personer med for lavt blodsukker. Oven i hatten kunne dette perfekte sødemiddel så måske også være med til at reducere sultfornemmelsen, tilfredsstille vores søde tand og – når vi nu er ved det med tænder – være med til at fremme hygiejnen i munden.

Hypotetisk? Næh, det er såmænd allerede realiteter. Stevia, en plante med søde blade og opsigtsvækkende, helende egenskaber, er svaret på alle slankekursfanatikernes bønner.

Paradoksalt nok har dette fremtidens sødemiddel være kendt i ca. 1.500 år. Stevia er en lille, grøn plante, som stammer fra Paraguay, og hvis blade har en nektarlignende smag, som kan være op til 30 gange sødere end sukker afhængigt af bladenes kvalitet.

Stevia blev introduceret i den industrialiserede verden i 1899 af M. S. Bertoni, men der gik meget lang tid, før forskerne fik øjnene op for, at den var værd at undersøge nærmere. I 1931 fandt man frem til, at steviosid, plantens primære sukkermolekyle, er et hvidt, krystallinsk, vandsugende pulver, som er ca. 300 gange så sødt som rørsukker. Og vi skal så langt frem som til 1963, før forskerne var helt færdige med at identificere og isolere de kemiske strukturer i stevias aktive molekyler.

Steviabladenes kvalitet varierer meget. Det skyldes mange forskellige miljømæssige faktorer, fx jordens beskaffenhed, vandingsmetoder, sollys, luftkvalitet, dyrkningsmetoder, hygiejne, forarbejdning og oplagring. Generelt har steviablade fra Paraguay den højeste koncentration (9-13 %) af sukkermolekylerne steviosider og rebaudiosider, mens kinesisk stevia kun indeholder 5-6 %. Steviabladet har en dejlig sød, forfriskende smag, som forbliver i munden i flere timer. Det er kødet mellem bladets årer, der indeholder de søde elementer, mens årerne i sig selv er bitre. Man skal derfor være meget omhyggelig ved udvindelsen af sukkerstoffet for at undgå, at de to elementer blandes.

Sikker brug gennem århundreder

Gurani-indianerne i Paraguay har siden oldtiden brugt stevia til at søde mad og drikkevarer – og til at helbrede kroppen.

Og efter at de japanske myndigheder i 1960’erne indførte et forbud mod kunstige sødemidler som aspartam og sakkarin, blev stevia brugt i stort omfang. Stoffet findes således i flere hundreder af de fødevarer, som er almindeligt tilgængelige for de japanske forbrugere – herunder kalorielette sodavand og snacks. Stevia udgør 52 % af det japanske marked for sødemidler. Og selv med denne udbredte brug er der ikke rapporteret om en eneste bivirkning.

Undersøgelser helt tilbage fra år 1900 har gang på gang vist, at stevia er sikkert at spise, og millioner af mennesker spiser det dagligt.

Stevias sundhedsfremmende egenskaber

Man skønner, at der er foretaget over 500 videnskabelige undersøgelser af stevia. Fra alle sider meldes der om mange fordele ved at gøre stevia til en del af den daglige kost.

  • Videnskabelig forskning tyder på, at stevia effektivt kan sikre et stabilt blodsukkerniveau hos diabetikere og personer med lavt blodsukker.
  • Undersøgelser tyder på, at stevia kan sænke et forhøjet blodtryk, mens stoffet ikke påvirker personer med et normalt blodtryk.
  • Stevia forhindrer vækst og spredning af bakterier m.v. i mundhulen. Bruger man stevia regelmæssigt til at skylle munden eller børste tænder i, kan man afhjælpe problemer med blødende tandkød. Dette kan måske være forklaringen på, hvorfor personer, der spiser stevia, sjældnere rammes af forkølelse og influenza end andre.
  • Ved udvortes brug har steviaomslag og -ekstrakter vist sig at have en terapeutisk virkning på akne, seborré, dermatitis og eksem. Hvis stevia placeres direkte på et sår, heler det hurtigere og uden ardannelse.
  • Blandt andre fordele ved at tilføje stevia til den daglige kost kan nævnes forbedret fordøjelse og en beroligende indvirkning på maveproblemer.
  • Stevia er desuden en fantastisk hjælp ved vægttab og vægtkontrol, fordi stoffet ikke indeholder kalorier og afhjælper trangen til søde ting og fed mad. Steviosid, det primære sukkermolekyle i stevia, går gennem mave-/tarmkanalen uden at blive ændret under fordøjelsen, hvilket viser stoffets bemærkelsesværdige stabilitet. Molekylerne kan simpelthen ikke nedbrydes til metabolitter under normale fordøjelsesmæssige forhold og passerer derfor uændrede gennem mave-tarmkanalen uden at optages i blodbanen – og dermed optages heller ingen kalorier.

Foreløbige undersøgelser tyder på, at stevia rent faktisk kan genoprette sultmekanismen hos personer, hvis forbindelse mellem hypothalamus og maven er blokeret. Med andre ord sikrer stevia uhindret kommunikation mellem mave og hjerne og sørger dermed for, at sultfornemmelsen forsvinder hurtigere.

Brugen af stevia

Stevia er en urt, som ikke kræver specielt megen forarbejdning, før den kan sælges. Produkterne kan inddeles i to kategorier: Steviablade – som i Danmark hedder SteviaSød – og steviaekstrakt.

Et steviablad er ca. 30 gange sødere end sukker. Det er svært at fastsætte et nøjagtigt tal, fordi sukkerindholdet varierer fra plante til plante og fra høst til høst. Bladprodukter, fx tebreve, stødt stevia, koncentrat og piller, indeholder alle plantens næringsstoffer. Disse næringsstoffer og talrige teknologisk fremstillede plantenæringsstoffer er med til at styrke bugspytkirtlen og dermed forbedre dens funktion.

Laboratorietests har vist, at steviablade indeholder aluminium, ascorbinsyre (C-vitamin), aske, austroinulin, calcium, betacaroten, krom, kobolt, dulcosid, fedtstoffer, fiber, jern, magnesium, mangan, niacin, fosfor, kalium, protein, rebaudiosid, riboflavin, selen, silicium, natrium, steviosid, thiamin, tin, vand og zink.

Hele steviablade eller pulver anvendes ofte som te, men kan også bruges som krydderi på eller i alle former for mad, fx stegeretter, grønsagsretter, supper, pasta, saucer og cornflakes. Tilsat drikkevarer kan én tsk søde 2-6 kopper væske. Stevia kan også anvendes som en næringsrig snack til børn – fx i form af frossen stevia-te på en ispind. Og endelig kan man placere SteviaSød-pulver i vådt gazebindsomslag på øjnene for at opnå en afslappende effekt på rynker.

Pulveriserede steviablade kan anvendes som krydderi eller til bagning af brød, kager og småkager.

Læs også
SteviaSød – sødemidlet uden sukker
Få styr på blodsukkeret!
SteviaSød: Sådan anvendes det!
SteviaSød – et naturligt sødemiddel med helsevirkninger
Æbletærte med stevia
Gulerodskage