Naturmidler Sund kost og livsstil

Medicin fra biernes verden

Honning virker antiseptisk og rensende, aktiverer tarmfunktionen, stimulerer kortisonproduktionen i binyrerne og modvirker betændelse.

Desuden skulle bisaft og -vokskage virke forebyggende mod høfeber, fordi det indeholder spor af pollen, propolis og lågvoks. Disse fortyndede stoffer sørger for, at immunsystemet gradvist bliver mere fortrolig med mulige allergener.

Vikingerne kaldte det “Ambrosia” (gudernes spise) og brugte det til at holde sig raske med under deres månedlange sørejser: De spiste pollen som vitaminpiller. Historisk set var det særdeles effektivt – og det er det også set fra et medicinsk synspunkt: 50 gram af det gule, orange, brune og ofte også blå pollen dækker det samlede, daglige vitaminforbrug.

De småbitte kugler er desuden rige på sporstoffer som jern, kobber, kalium, natrium, magnesium, kalcium og silicium. De indeholder aminosyrer, som vores kroppe ikke selv kan producere, og livsnødvendige umættede fedtstoffer, som fx linol-, linolen- og arachidonsyre. Pollen virker let antibiotisk, understøtter immunforsvaret og bringer ligevægt i tarmfloraen.

Egentlig samler bierne de små kugler samlet af blomsterstøv og nektar for at ernære deres afkom, men foretagsomme biavlere kan indsamle ca. en tiendedel af biernes samlede bytte, uden at bestanden lider under det. Anbefalet daglig dosis: En spiseskefuld til morgenmaden (skal tygges langsomt).

Læs også
Bierne producerer virksomme naturlægemidler
Propolis – en håndsrækning fra bierne
Propolis – et fantastisk naturmiddel med en lang historie
Pollen: Ren energi fra bierne
Pollen – superfødevare for alle pengene
Sådan kan du bruge honning
Ambrosia med stevia og pollen