En kost, der indeholder store mængder raffineret korn (fx hvidt mel og hvidt brød), øger risikoen for nyrekræft. Italienske forskere har ved hjælp af et spørgeskema sammenlignet kosten for 767 patienter med renalcellecarcinom (en form for nyrekræft) i to år før diagnosen med kosten hos 1.534 andre patienter, som var indlagt af andre årsager end kræft.
Det viste sig, at risikoen for renalcellecarcinom blev øget med
- 94 % for hvidt brød
- 29 % for hvide ris
- 27 % for mælk og yoghurt
- 35 % for grønsager.
Overraskende nok kunne også kylling og forarbejdet kød sænke risikoen – dog uden nogen umiddelbar forklaring.
Samme forskerhold har tidligere påvist, at raffineret korn giver en øget risiko for godartet prostata-hyperplasi (BPH). I et forsøg med 1.369 BPH-patienter sammenlignet med 1.451 kontrolpersoner fandt de frem til, at de mænd, der spiste mest raffineret korn, havde en 50 % højere risiko for BPH i forhold til dem, der spiste mindst. Modsat havde de mænd, der indtog flest flerumættede fedtsyrer, en 28 % lavere risiko for BPH end dem, der fik mindst. I dette forsøg fandt forskerne frem til, at såvel omega-3 som omega-6 fedtsyrer gav ensartede, sundhedsfremmende fordele.
Læs også
Skulle jeg overveje at droppe kødet?
Prostataforstørrelse (BPH) er ikke kræft
Kornsorter og deres sundhedsfremmende egenskaber
Spis fuldkorn, tab dig og styrk dit kredsløb
Fuldkorn, sygdomme og dødsrate
Jaws-boller
Kilder
Bravi F et al. Food groups and renal cell carcinoma: A case-control study from Italy. International Journal of Cancer, 2006.
Bravi F et al. Macronutrients, fatty acids, cholesterol, and risk of benign prostatic hyperplasia, Urology, 2006;67(6): 1205-11.