Sund kost og livsstil

Hvor spiser man mest sundt?

At man kan anrette sundhedsmæssige skader på sig selv med kniv og gaffel, er ikke nogen nyhed. Alligevel spiser vi, som vi har lyst: For meget, for fedt, for sødt og for salt. Selv om vi kan indse, at en række sygdomme kan opstå af forkert ernæring, kan vi ikke bremse vores ‘forkerte’ appetit. Gælder det kun for os?

Svaret på dette spørgsmål står i bogen The Sunday Times Guide to the World’s Best Food. Den store engelske søndagsavis satte nemlig et eksperthold til at undersøge sammenhængene mellem spisevaner og sygdomme verden over for at finde de lande, hvor hjerteinfarkt og kræft optræder mindst hyppigt. Eftersøgningen efter den sundeste mad i verden støtter sig bl.a. på statistikker fra WHO (World Health Organisation) og undersøgelser fra FAO (Food and Agriculture Organisation under FN).

Resultatet giver stof til eftertanke. Netop i nogle af de lande, hvor der på grund af dårlig lægelig forsorg og primitive hygiejniske forhold hersker en stor børnedødelighed (indtil det 5. leveår), lever de mest sunde mennesker:

  • Middelhavsområdet – Syditalien, Sydfrankrig, Grækenland, Spanien, Portugal,
  • Balkanstaterne – Bulgarien, Rumænien,
  • Nærøsten – Libanon, Syrien, Jordan, Irak
  • Japan og Sydøstasien
  • De sydamerikanske lande og Caribien

Her viser det sig ganske tydeligt: at være industrialiseret og velhavende er i sundhedsmæssig henseende snarere en ulempe end en velsignelse. For netop de folk, der af klimatiske og økonomiske grunde spiser lidt kød, dyrisk fedt og sukker, er mere robuste og har en højere levealder.

Den, der kikker ind i Middelhavslandenes køkkener – bortset fra de typiske ferieområder – opdager her en ernæringsmæssig mangfoldighed, der er forbilledlig. Hver dag står der grønsager som auberginer, tomater, paprika, bønner og forskellige salatsorter på bordet. Også frugt, for det meste lokale produkter som citroner, appelsiner, vindruer, hører med. Et eksempel: I millionbyen Rom findes der over 1.000 frugttorve, der seks dage om ugen tilbyder vitamin- og mineralrige frugter og grønsager. Appetitten på kød er derimod ikke stor. Køer er sjældne i Middelhavslandene. Spiser man kød, er det overvejende får, geder, fjerkræ og kaniner og desuden magre fiskesorter af egen fangst.

Det er ikke uden positive konsekvenser for sundheden. Den eneste undtagelse er portugiserne, der ofte lider af for højt blodtryk – måske fordi de spiser meget salt. Spanierne har på den anden side en forbløffende lav hyppighed af hjertesygdomme – den laveste i hele Vesteuropa – samt kun få ernæringsbetingede kræfttilfælde, som fx mave-, tarm- og leverkræft. Og selv om sydlændingene spiser nøjagtig lige så meget fedt som nordamerikanere og englændere, skader det dem ikke. De anvender nemlig overvejende olivenolie. Et glas vin til maden hæver HDL-spejlet (high-density-lipoprotein), nyttige fedtstoffer, der beskytter arterierne mod forkalkning.

Også indbyggerne på Balkan elsker vin, olivenolie, majs og hvidløg. Mange opnår en høj alder. De spiser derudover meget korn, fisk, yoghurt, frugt og grønsager – helst rå. De omgås sparsomt med fisk, dyrisk fedt og færdige madprodukter.

I det Nære Østen er det frem for alt araberne, der holder fast ved madtraditioner, der går tilbage til det 12. århundrede – til en tid, da Bagdad var verdens kulturelle centrum. Allerede dengang opstillede lægerne kloge ernæringsforskrifter: Mange friske grønsager og frugter (abrikoser, appelsiner, nødder, ris, korn, majs og lidt kød). Til intet måltid mangler der pitta – et fladt brød af majs og korn.

Det asiatiske køkken er enkelt. Det består af meget ris og mange grønsager, fisk, lidt kød, mælk og mælkeprodukter. De fleste mennesker lever her af religiøse grunde strengt vegetarisk. Sojabønner bruges til at fremstille mælk, kvark og ost og erstatter således animalsk protein med vegetabilsk. Takket være de korte tilberedningsstider bevares de fleste vitaminer og mineraler.

Også indbyggerne i Mellem- og Sydamerika lever sundt. Deres spiseplan består af majs, bønner af enhver art samt grønsager, ris, fjerkræ, lidt fisk og næsten intet kød eller mælkeprodukter. I Colombia, Ecuador, Peru og Chile lever nogle af de ældste mennesker i verden. Argentina og Uruguay udgør dog en undtagelse.

Ernæringseksperternes facit: Jo enklere leveformen, ernæringsudvalget og spisevanerne er, desto længere er levealderen!