Naturlig støtte til vægttab Sund kost og livsstil

Valleprotein hjælper dig til at holde vægten – uden afsavn

Et forsøg foretaget af det amerikanske landbrugsministerium tyder på, at tilskud af valleprotein (men ikke sojaprotein) forbedrer kropsvægten – uden at begrænse energiindtaget eller ændre kosten for overvægtige og svært overvægtige voksne.

56 g valleprotein om dagen i en periode på seks måneder gav en 2 % reduktion i kropsvægten hos den gruppe forsøgspersoner, der fik valleprotein, sammenlignet med den gruppe, der indtog en tilsvarende mængde kalorier fra kulhydrater. Det skriver tidsskriftet Journal of Nutrition.

Forsøget, som er finansieret af det amerikanske landbrugsministerium og US Whey Protein Research Consortium (USWPRC), viste, at valleproteintilskud reducerer mængden af hormonet ghrelin, der menes at fungere som et ‘sultsignal’, der således kan føre til øget indtagelse af mad. “I dette forsøg, hvor interventionen ikke omfattede en reduktion af energiindtaget, var ændringerne i kropsvægt og -sammensætning små, men ikke desto mindre tyder de på, at regelmæssig indtagelse af proteintilskud forbedrer kropssammensætningen og giver et lille, men i sidste ende signifikant, vægttab”, skriver forskerne. “Disse data tyder på, at tilskud af protein kan reducere risikoen for den usunde vægtøgning, man kan iagttage i mange befolkningsgrupper (dvs. ½-1 kg pr. år)”.

Forskerne rekrutterede 73 overvægtige og svært overvægtige voksne og inddelte dem tilfældigt i grupper, der fik enten 2 drikke med 200 kalorier i hver om dagen, bestående af 28 g valleprotein, sojaprotein plus kulhydrater eller kulhydrater alene i en periode på 23 uger. Der blev ikke foretaget andre ændringer i forsøgspersonernes daglige kost.

Ved forsøgets afslutning kunne forskerne rapportere, at kropsvægten hos deltagerne i valleprotein-gruppen var ca. 2 kg lavere end i kulhydratgruppen og mængden af kropsfedt 2½ kg mindre end i kulhydratgruppen. Desuden blev livvidden reduceret med 2½ cm i vallegruppen sammenlignet med kulhydrat- og sojaproteingrupperne.

“Selvom der er forskelle i fødevareindtaget mellem mænd og kvinder, var virkningen af interventionen den samme for begge køn”, skriver forskerne. “Et hurtigt vægttab kræver, at man reducerer sit energiindtag, og en kost med et højere proteinindhold kan medvirke til denne akutte vægttab. Men proteintilskud, særligt af valleprotein, til overvægtige og svært overvægtige kan medvirke til at holde kropsvægten på langt sigt – uden reduktion af energiindtaget”.

Amino-Complex Valleprotein fra Natur-Drogeriet A/S fås i tre varianter: 400 g og 900 g pulver med 78 % protein, samt en 400 g instant version med 77 % protein. Alle produkter kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Læs også
Amino-Complex Valleprotein – tips til et langt, sundt liv
Valleprotein – fantastisk til lidt af hvert
Amino-Complex Valleprotein bremser sulten
Kostsammensætning
Multivitaminer/mineraler har en positiv indvirkning på vægten og appetitten
Sojaprotein medvirker til vægttab
Flere proteiner, mindre mavefedt
Dyrk motion og hold vægten – og reducér din risiko for brystkræft

Kilde
Baer DJ et al. Whey Protein but Not Soy Protein Supplementation Alters Body Weight and Composition in Free-Living Overweight and Obese Adults. Journal of Nutrition, offentliggjort online forud for trykning, doi: 10.3945/jn.l 11.139840.