Naturlig støtte til vægttab

Frådseri med god samvittighed

I Kati Wilhelms personlige paradis flyver steaks ind i munden, og der findes ikke noget, der hedder kalorietabeller. Den dobbelte olympiske guldvinder i biathlon har nemlig fået en form for ernæringsfysiologisk drømmeverden foræret af kokken Heiko Götz, som har fremtryllet en menu “med en masse kærlighed i”, som hun siger. En typisk kostplan for en ganske normal træningsdag om vinteren ser således ud: Havregrød til morgenmad, til middag græskarkernesuppe og kyllingebryst med ovnbagte kartofler og grønsager, om eftermiddagen en kvarksoufflé og til aftensmad kalvefilet i spinatpastadej. Og om aftenen steger stjernekokken gerne endnu en steak til sin klient, så hun ikke forfalder til en større synd i form af chokolade.

Alle vi andre dødelige kunne også godt have brug for en kulinarisk guvernante, som kan synkronisere kalorietabeller og personlig livsstil – i det mindste om vinteren. For nye undersøgelser underbygger nu for første gang, hvad alle godt har vidst i lang tid: Vinterfedtet FINDES virkelig. Fedtdepoterne hos en gennemsnitsspiser fyldes specielt godt op i den kolde årstid. Således viste en 4 år lang undersøgelse foretaget af universitetet i Amsterdam med deltagelse af 18.000 personer, at alle i gennemsnit tillagde sig et tykkere fedtpolster i løbet af vinteren og vejede mere end om sommeren. Det var ikke så slemt, hvis blot ikke – som vist i en undersøgelse foretaget af de amerikanske sundhedsmyndigheder – ca. 360 g pr. person årligt bliver hængende på ribbenene. Mod alle vinterens søde og fede synder udretter forårets krumspring i form af fastekure åbenbart ikke ret meget.

Det er egentlig nærliggende nok, at kiloene sætter sig i den kolde årstid: “Vi spiser traditionelt mere fedt og flere kulhydrater om vinteren – også selv vi egentlig ikke mere har nogen grund til det,” forklarer Susanne Klaus fra det tyske institut for ernæringsforskning (DIfE) i Potsdam. I disse tider, hvor vi går i varmeisolerende tøj, som kroppen kan ånde igennem, og har opvarmede boliger, mærker vores krop knap nok den kaloriekrævende kulde. Desuden bevæger vi os mindre i den mørke vinter i forhold til de lange sommerdage. Men samtidig burde vi spise bedre og mere kaloriebevidst. Hvis man erstatter pasta, fuldkornsbrød og kartofler med meget kød med et højt fedtindhold og få fibre, forøger man sin risiko for at få åreforkalkning, gigtsygdomme eller nyresten.

Stivelsesholdige fødevarer skal altså overhovedet ikke bandlyses, men det kan godt betale sig at fokusere mere på deres kvalitet. Såkaldte hurtige kulhydrater med et højt glykæmisk indeks, som findes i hvidt brød og kartofler, fører til en hurtig stigning i blodsukkerkoncentrationen og fremprovokerer en stærk udskillelse af insulin. Som resultat af det vil mere sukker blive optaget fra blodet til lever, muskler og fedtvæv og blive omdannet til fedt.

At der er en direkte sammenhæng mellem et højt glykæmisk belastning og vægtøgning, viste en gruppe forskere fra Boston i to foderforsøg med mus. To grupper forsøgsdyr fik den samme mængde kulhydrater, men med forskelligt glykæmisk indeks. Efter kun ni uger havde den gruppe, der fik den højglykæmiske kost, taget dobbelt så meget fedt på.

Og så alligevel: Selv biathleten Kati Wilhelm vil hverken forsage julegåsen (med en masse mættet fedt), småkagerne eller juleknaset (som er meget fedtholdige og har et meget højt glykæmisk indeks). For som hun siger: “Med det træningsprogram, jeg følger, kan jeg jo hurtigt forbrænde det igen.”

Læs også
Spis dig glad!
Fibre – hvad er rigtigt og forkert?
Hvorfor bør man spise mad med et lavt glykæmisk indeks?
Kend dine kulhydrater på deres glykæmiske indeks (GI)
Træning er godt mod fedtdepoter og hjertesygdom
Vægttab – nemme råd til et godt resultat