Her får du en liste over de anprisninger af glucomannan, som er godkendt af EFSA (European Food Safety Authority). Glucomannan er et vandopløseligt polysakkarid, der betragtes som en kostfiber. Det kommer fra roden af en plante kaldet elefant-yams eller konjac.
Godkendte EFSA-anprisninger
Følgende anprisninger er godkendt af EFSA for glucomannan og må derfor anvendes til markedsføring af produkter indeholdende glucomannan:
- Glucomannan bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet.Bemærk: Anprisningen må kun anvendes for fødevarer, der giver et dagligt indtag på 4 g glucomannan. For at anprisningen skal kunne anvendes, skal forbrugerne informeres om, at den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 4 g glucomannan. Der skal advares om kvælningsrisiko for personer med synkebesvær eller ved indtagelse uden samtidig indtagelse af tilstrækkelige mængder væske — det tilrådes at indtage stoffet sammen med rigelige mængder vand for at sikre, at stoffet når ned i mavesækken.
- Glucomannan bidrager til vægttab, når det indtages som en del af en energireduceret kost.
Bemærk: Anprisningen må kun anvendes for fødevarer, der indeholder 1 g glucomannan pr. kvantificeret portion. For at anprisningen skal kunne anvendes, skal forbrugerne informeres om, at den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 3 g glucomannan i tre doser a 1 g sammen med 1-2 glas vand inden måltider og som en del af en energireduceret kost.
Hvordan får jeg glucomannan?
Glucomannan er et fødevaretilsætningsstof, der bruges som emulgator og fortykningsmiddel. Glucomannan indgår i en del kosttilskud, fx Lightweight kapslerne fra Natur-Drogeriet A/S.
Læs også
Fibre – hvad er rigtigt og forkert?
Aloe vera – en forbløffende helbreder
Vand – en genvej til vægttab og velvære
Kolesterol – få styr på det!
Sundhedsanprisninger
EFSA, anprisninger og ytringsfrihed
Kilder
Lisbeth Hagerup: Naturens Vitaminer & Mineraler, 9. udgave, 2014, forlaget Hagerup Andersen
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A02012R0432-20160101
Wikipedia