Godt at vide

Bestemte tatoveringsfarver kan give hudkræft

Fra første januar 2009 forbød Norge en lang række farvestoffer i tatoveringsblæk, fordi stofferne mistænkes for at forårsage hudkræft. Det er dels de såkaldte azo-farvestoffer, der kan frigive sundhedsskadelige aromatiske aminer, dels navngivne farvestoffer som Acid Violet og Disperse Red.

Hos Norges fødevarestyrelse vurderede man, at stofferne er hyppigt anvendt i tatoveringsblæk, hvilket var tilfældet i Holland, indtil man indførte et forbud.

Farvestofferne og de aromatiske aminer er under mistanke for at forårsage bl.a. hudkræft og allergi. Ifølge den norske avis Verdens Gang råder ekspert Jørgen Talberg fra den norske fødevarestyrelse folk, som vil være på den sikre side, til at undgå rødt og orange tatoveringsblæk, hvis man ikke har garanti for, at det er frit for azofarvestoffer.

Kilde
Ekstrabladet 2009