Sundhedsanprisninger

Fødevarestyrelsen definerer sundhedsanprisninger som ”budskaber, der fortæller noget om, at der er en sammenhæng mellem et indtag af en fødevare eller en bestanddel af fødevaren og effekt på sundheden”.

“Sundhed” skal forstås bredt, og anprisningerne skal sige noget om den effekt, som en fødevare eller en fødevarebestanddel har på den menneskelige organisme, herunder både vækst, udvikling, fysiske, psykiske og adfærdsmæssige funktioner og helbredsmæssigt velvære.

Hvem godkender sundhedsanprisninger?

EU-Kommissionen godkender sundhedsanprisninger under forudsætning af, at de er baseret på videnskabelig dokumentation og er letforståelige for forbrugerne. European Food Safety Authority (EFSA – Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) har til opgave at evaluere den videnskabelige dokumentation for sundhedsanprisningerne på baggrund af ansøgninger fra de enkelte medlemslande.

En oversigt over godkendte og afviste sundhedsanprisninger fremgår af EU-Kommissionens fællesskabsregister. I dette register kan man finde betingelser for brug af anprisningerne og begrundelser for de afviste anprisninger.

Brug af anprisningerne

En godkendt sundhedsanprisning må bruges, når alle betingelser for anprisningen, de generelle betingelser for alle sundhedsanprisninger samt de generelle principper og betingelser, som gælder for alle anprisninger, er overholdt.

Det er tilladt at bruge en anden formulering af en godkendt sundhedsanprisning, hvis anprisningens betydning ikke er ændret. Formålet med at tillade en variation i ordlyd er at kunne forbedre forbrugerforståelsen.

Typer af sundhedsanprisninger

Nærings- eller andre stoffers betydning for vækst, udvikling og kroppens funktioner, fx ‘Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler’.
Psykologiske og adfærdsmæssige funktioner, fx ‘Jern bidrager til normal kognitiv funktion’.
Slankende virkning, vægtkontrol, fx ‘Glucomannan-fibre bidrager til vægttab, når det indtages som en del af en energireduceret kost’.
Anprisninger af en reduceret risiko for sygdom, fx ‘Betaglucan fra byg har vist sig at sænke/reducere kolesterolindholdet i blodet. Et højt kolesteroltal er en risikofaktor i forhold til udvikling af koronar hjertesygdom’.
Anprisninger, der henviser til børns udvikling og sundhed, fx ‘Jern bidrager til en normal kognitiv udvikling hos barnet’.