Godt at vide

Antibiotika kan give nældefeber – også gennem kys

En kvinde er tilsyneladende blevet allergisk over for sin mands kys. Hun søgte læge, fordi hun begyndte at klø og hæve omkring munden, hver gang manden havde kysset hende.

Fire år tidligere havde hun tilsvarende symptomer på nældefeber efter at være blevet behandlet med antibiotika af typen bacampicillin. Denne gang var det hendes mand, som havde anvendt det samme type antibiotika, og det gav lægerne en mistanke om, at kvinden igen reagerede med nældefeber på medicinen via mandens mund.

Nogle måneder senere foretog en italiensk forskergruppe derfor et kontrolleret forsøg. Manden fik på forskellige dage enten bacampicillin-tabletter eller placebo-piller uden aktivt stof. Og ganske rigtigt: På de dage, hvor manden tog antibiotika, reagerede kvinden allergisk på hans kys. Derimod havde ‘placebo-kyssene’ ingen bivirkninger.

Det er ifølge forskergruppen første gang, at et sådant tilfælde af overført allergi er rapporteret i den videnskabelige litteratur.

Det er under alle omstændigheder godt selv at undgå at tage antibiotika, men måske er det også vigtigt at undgå at kysse på andre, der indtager antiobiotiske midler. Der kan man bare se…

Antibiotika kan give nældefeber - også gennem kysLæs også
Allergi – en negativ reaktion på et ellers harmløst stof
De fire typer af allergiske reaktioner
Tarmfloraen kan bremse allergier
Lad være med at kysse hunden eller katten
Fem gode grunde til at kysse noget mere…

Kilde
Lancet 2002; 359:1700.