Proanthocyanidiner (PAC) er en gruppe af antioxidanter – stoffer med nogle særlige egenskaber, der findes i bl.a. rødvin, æbler, blåbær, jordbær og tranebær. Disse stoffer er opbygget af en sammenkædning af enkelt kemiske enheder, som hedder flavonoider hvori der indgår 3-11 flavonoidenheder. Byggestenene er plantepigmentstoffer. Navnet har sin oprindelse i latin, hvor præfikset flavus betyder gul.
Denne figur viser to sammenkædede flavonoidenheder.
De fleste PAC er opbygget af catechiner og epicatechiner. PAC bidrager ofte med lidt sødme og en sammensnerpende (astringerende) smag i de frugter og grønsager, der indeholder dem.
Hos planterne fungerer PAC som en del af deres forsvarsmekanisme mod bakterier, svampe og visse insekter. For os mennesker er PAC særlige plantenæringsstoffer i kraft af deres forskellige egenskaber, som kan have betydning for vores sundhed.
Hvad er en oxidant?
Udtrykket antioxidant anvendes flittigt i moderne tekster om ernæring. Moderne forskning har vist, at indtagelse af antioxidanter er gavnligt for vores sundhed, men hvad er det, antioxidanterne gør? For at kunne svare på det spørgsmål skal vi først se på, hvad en oxidant er.
Ordet oxidant bruges til at beskrive et kemisk molekyle, der mangler en negativ ladet elektron for at opnå elektroneutralitet – dvs. at være i balance. Udtrykket fri radikal, som også anvendes flittigt, når der er tale om kost og sundhed, beskriver også et molekyle, der mangler en negativ ladet elektron. Så hvad er forskellen på oxidanter og frie radikaler?
Oxidanter vs. frie radikaler
Oxidanter vs. frie radikalerIkke alle oxidanter er frie radikaler. Udtrykket fri radikal anvendes, når der er tale om skadelige molekyler, og oxidante molekyleforbindelser spiller en vigtig – og ikke skadelig – rolle i helt normale, kemiske reaktioner i cellerne. Reaktioner, som er nødvendige for at opretholde livet. Ligeledes er frie radikaler heller ikke oxidanter. Selv om frie radikaler, ligesom oxidanterne, mangler en negativt ladet elektron for at være i balance, kan en frie radikal komme i balance én på to måder: Ved at modtage eller aflevere en elektron.
Når frie radikaler snupper en elektron, kommer denne fra et andet molekyle. Når frie radikaler kommer af med en elektron, skal denne koble sig på et andet molekyle. Det er i denne proces, at der opstår skader på andre molekyler, som er en del af kroppens byggesten. Og det kan i sidste ende have alvorlige konsekvenser på kroppens normale fysiologiske processer.
Frie radikaler dannes i kroppen hele tiden ved helt normale kemiske processer i cellerne. Men de kan også komme fra eksterne kilder uden for kroppen, såsom fra rygning, forurening, stråling eller dårlig kost. Heldigvis er kroppens fysiologi udviklet til at kunne tage sig af en vis belastning fra frie radikalbelastning, men hvis belastningen overstiger kroppens evner, opstår der en tilstand af såkaldt oxidativ stress (iltningsbelastning).
Oxidativt stress
Oxidativt stress kan resultere i skader på fedtvæv, DNA og proteiner. På denne måde kan man over tid udvikle nogle af de såkaldte livsstilsygdomme.
Her kommer PAC ind i billedet. Som antioxidanter kan de donere elektroner og derved neutralisere frie radikaler, uden at det går ud over deres egen stabilitet. Denne egenskab betyder, at PAC fra forskellige kilder kan være velegnede til at understøtte kroppen mod forskellige sundhedsudfordringer.
Antioxidanternes indvirkning
Hjertekarsystem
Når der tales om livsstilssygdomme, tænker de fleste på hjerte-/karsystemet. Grundlæggende handler de fleste hjerte-/karproblemer om åreforkalkning (arteriosklerose), som skyldes en aflejring af bl.a. kolesterol og andre fedtstoffer i blodkarrene. Denne aflejring stiger ved oxidativt stress, da kolesterol bliver iltet af frie radikaler, som snupper en elektron fra kolesterolmolekylet. Oxideret kolesterol har en tendens til at aflejre sig i blodkarrene og dermed bidrage til åreforkalkning.
En fedt- og sukkerfattig kost med masser af frugt og grønt kan virke forebyggende på udviklingen af hjerte-/karsygdomme, fordi frugt og grønt indeholder antioxidanter, mens et lavt indtag af sukker og fedt reducerer de faktorer, som er med til at udvikle disse sygdomme.
I forhold til PAC kan nævnes hvidtjørn, som viser sig med sin smukke hvide blomster i slutning af maj. Både blomster og blade indeholder særlige typer af PAC, kaldet oligometriske proanthocyanidiner (OPC). Disse stoffer har vist sig at have en særlig indflydelse på hjerte-/karsystemet. Hvidtjørn er gennem tiden blevet omtalt i mange urtemedicinske tekster som et middel til at understøtte hjertefunktion og bidrage til en normal blodcirkulation.
En anden plantekilde til PAC er vindruekerner, og også her findes de i form af OPC. Vindruekerneekstrakt bidrager til vedligeholdelse af et normalt blodtryk. Forskning har vist, hvordan OPC medvirker til at afslappe kredsløbet, og dette – kombineret med OPCs indflydelse som antioxidant – giver vindruekerner et særlig præg, da de også bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.
Immunsystemet
Når der tales om immunsystemet, er der faktisk tale om et indviklet samspil mellem adskillige anatomiske forhold og fysiologiske processer, som er med til at opretholde kroppens integritet.
Immunsystemet er ikke et system, der træder i kraft, når vi bliver syge; det er et funktionskompleks, der fungerer på mange niveauer, og som er altid aktivt.
PAC har vist sig at have en bred indvirkning på immunsystemet, hvor de bl.a. kan understøtte signalerne mellem de forskellige processer, der udgør immunsystemet, og stimulere visse immuncellers aktivitet. Overordnet kan det siges, at PAC spiller en regulerende rolle i forhold til immunsystemet, og de omtales ofte som immunomodulerende stoffer.
Der findes masser af frugt, grønt og urter, som har en gavnlig indvirkning på immunforsvaret, og som indeholder mange forskellige plantenæringsstoffer. Ikke så velkendt, men særdeles effektiv er tomentosa, også kendt som cat’s claw eller uña de gato på grund af dens kloformede torne. Tomentosa er en slyngplante, der vokser i junglen i Central- og Sydamerika, og dens rodbark bidrager til immunsystemets normale funktion.
Urinvejene
Når det gælder urinvejsproblemer, bør tre urter nævnes: Tranebær, lyng og melbærris, der alle sammen tilhører lyng-familien (Ericaceae) og findes på heder og i granskovskanter i hele Skandinavien.
Urinvejsinfektion skyldes ofte bakterien Escherichia coli (E. coli), som inficerer urinvejen igennem urinrøret. For at kunne etablere sig skal bakterierne skabe en koloni på urinvejenes slimhinde, og til det formål kan bakterierne klæbe sig til slimhinden – ellers vil de blive skyllede væk med urinen, som passerer igennem urinvejene.
Både klinisk forskning og undersøgelse af PACs virkemekanismer understøtter det faktum, at PAC har en indflydelse på urinvejsinfektion ved at hindre bakterierne i at sætte sig fast.
Læs også
Hvad er næringsstoffer egentlig?
Flavonoider – en gave til kredsløbet
Tilskud af antioxidanter til dit hjerte
Tomentosa – det 21. århundredes vidunderplante
Vindruekerneekstrakt kan forebygge og behandle Alzheimers
Blåbær har måske kræftbekæmpende egenskaber
Tranebær mod urinvejsinfektion
