Demens-sygdomme Kosttilskud

Alzheimers: Sådan kan du forebygge

Degenerative sygdomme som Parkinsons, slidgigt, hjertelidelser, demens og Alzheimers er et stigende problem i den vestlige verden. Ny forskning tyder på, at Alzheimers faktisk kan dæmpes og reduceres – også selvom sygdommen er uhelbredelig.

Risikofaktorer

Alzheimers er den mest almindelige form for demens i Storbritannien. Sygdommen rammer oftest personer over 65,og risikoen øges for hver 10 år. Og ved 85 år risikoen fordoblet. Man har påvist nogle få genetiske mutationer hos patienter, men hos kun 10 % af de ramte kan man se et klart arveligt mønster. Andre risikofaktorer, der bidrager til sygdommen, er:

  • Livsstil: De risikofaktorer, der gælder for hjertesygdom, øger også risikoen for at udvikle Alzheimers. Kost og motion er meget vigtige faktorer i forebyggelse af og kontrol med sygdommen.
  • Dårligt kontrolleret diabetes
  • Mental aktivitet: Kliniske forsøg tyder på, at hvis man er mentalt aktiv livet igennem, særligt i den tredje alder, kan man reducere risikoen for Alzheimers. Mental aktivitet kan være at løse krydsogtværs, at læse og at være socialt aktiv. Teorien går på, at jo mere man bruger hjernen, jo flere synapser bliver der dannet, og ens ‘lager’ er dermed bedre fyldt til alderdommen.
  • Skadegørende stoffer: Udsættelse for tungmetaller som bly, kviksølv og aluminium.
  • Iltning: Skader forårsaget af frie radikaler som følge af en dårlig livsstil og forkert kost.

Hvad sker der, når man udvikler Alzheimers?

En sund hjerne indeholder milliarder af nerveceller (neuroner), der genererer elektriske og kemiske signaler, der gør det muligt for dig at tænke, huske og føle (både fysisk og psykisk). Hjernestoffer kaldet neurotransmittere hjælper disse signaler med at flyde frit mellem neuronerne. I tidlige stadier af Alzheimers begynder neuroner i visse områder af hjernen at dø. Når det sker, produceres færre neurotransmittere, og det giver signalproblemer i hjernen. Særligt én bestemt neurotransmitter, acetylcholin, har vist sig at mangle i hjernen hos Alzheimer-patienter, og konventionel medicin fungerer derfor ved at øge indholdet af dette stof i hjernen. Kort sagt: Alzheimers beskadiger og dræber dine hjerneceller.

Når sygdommen angriber nervecellerne, svækker den evnen til at kontrollere følelser, se mønstre og fejl, koordinere bevægelser og huske. Ved at observere den fysiologiske virkning af Alzheimers kan man ane et mønster af væsentlige, underliggende faktorer, der bidrager til sygdommens udvikling, nemlig inflammation, iltning og reduceret produktion af acetylcholin. Alle disse faktorer kan man gøre noget ved ved hjælp af kosten.

Kost og livsstil

  • Spis flere essentielle fedtsyrer, særligt omega-3 (Antarktisk Krill olie kapsler, nødder, kerner, hørfrø, avocado og nøddesmør). Ud over at påvirke kroppens naturlige reaktion på inflammation udgør omega-3 fedtsyrer en væsentlig del af hjernecellernes membran og er dermed med til at kontrollere, hvor meget kalk der kommer ind og ud af cellerne.
  • Undgå/begræns indtaget af alkohol.
  • Drik to liter vand hver dag.
  • Undgå sukker (også i hvidt brød, hvide ris og lys pasta). Brug BirkeSød i stedet for sukker i opskrifter.
  • Find ud af, om du er overfølsom eller intolerant over for fødevarer.
  • Sænk dit kolesteroltal. Forskningsresultater tyder på, at visser former for kolesterol fremmer produktionen af et protein, som er en væsentlig del af hjernens amyloid (plak).

Begræns iltningsbelastningen

  • Spis en kost med mange næringsholdige fødevarer. Spis forskelligt farvede grønsager hver dag.
  • Spis proteiner til hvert måltid. Spis nødder og kerner. Og drik vand!
  • Spis økologisk! Pesticider i fødevarer kan give iltningsskader.
  • Dyrk mere motion.
  • Undgå aluminiumholdige fødevarer og/eller ting (deodoranter, aluminiumgryder, stanniol, bagepulver, salt, tandpasta og talkumpulver).
  • Spis flere aminosyreholdige fødevarer (fx cystein-methionin), som medvirker til at fjerne tungmetaller fra kroppen.
  • Spis flere svovlholdige fødevarer (hvidløg, løg, broccoli).
  • Drik antioxidante urter, fx grøn te.
  • Tag et tilskud af E-vitamin. Ud over at være en stærk fedtopløselig antioxidant har E-vitamin vist sig at have store sundhedsfremmende egenskaber, specielt til ældre. Det findes i store koncentrationer i koldpressede olier, nødder og kerner og smør lavet af disse. Vitaminets sundhedsfremmende egenskaber kan skyldes dets evne til at fjerne frie radikaler i hjernen.

Hjælp acetylcholin og neurotransmittere på vej

  • Acetylcholin er ‘hukommelsesmolekylet’. Det lagrer erindringer i hjernen.
  • Spis flere B-vitaminer:
    • B1-vitamin fremmer dannelse og præ-synaptisk frigivelse af acetylcholin.
    • B3-vitamin fremmer hukommelsen og fungerer som co-faktor for neurotransmittere.
    • Cholin opretholder et sundt acetylcholin-niveau.
    • Forskning foretaget ved Oxford University har vist, at B-vitaminer har et stort potentiale i forhold til at holde hjernen frisk og rask, efterhånden som man ældes. Deltagerne fik høje doser af B6-, B9- (folsyre) og B12-vitamin, og resultaterne viste, at vitaminerne var i stand til at holde homocysteinindholdet i kroppen på et sundt niveau.
  • Kontrollér homocysteinniveauet
    • Homocystein er en aminosyre, der findes i blodet, og som produceres naturligt i kroppen.
    • B6-, B9- og B12-vitamin er vigtige for at holde et sundt homocysteinniveau – sammen med zink og trimetylglycin, som er nødvendigt for en sund metylering.
  • Dopaminproduktionen har vist sig at være lav hos Alzheimer-patienter. De aminosyrer, der er forstadier til dopamin, er tyrosin og fenylalanin (men sørg for, at du får komplette proteiner – Amino-Complex Valleprotein er et ideelt proteintilskud!).
  • Sørg for at få mere lecithin i kosten. Stoffet er en vigtig kilde til fosfolipider, som er et af de væsentligste stoffer i cellemembranerne. Lecithin findes i æg og soja – og i Lecithin granulat.

Andre aspekter

  • Magnesium kan indvirke på stimuleringen af hjerne og nervesystem.
  • Coenzym Q10 medvirker ved iltning af nervecellerne.
  • D-vitamin kan medvirke til at maksimere immunfunktionen i hjernen.
  • Antioxidanter, fx flavonoider og anthocyaniner, medvirker til at bekæmpe skader forårsaget af frie radikaler forårsaget af iltning.
  • Hold dig i god, mental form – læs og deltag i sociale aktiviteter.

Læs også
Alzheimers sygdom
Alzheimers kan forebygges med store doser B-vitamin
Alzheimers sygdom – og alternativ forebyggelse og behandling
B-vitaminerne har stor betydning for dit helbred
Forhøjet blodtryk og kolesterolspejl øger risikoen for Alzheimers
Q10 og neurodegenerative sygdomme
Amino-Complex Valleprotein – tips til et langt, sundt liv
Omega-3 fedtsyrer mindsker kognitiv svækkelse hos ældre
Forebyggelse af demens – er det muligt?
Aluminium, knogletab og Alzheimers
Antioxidanter nedsætter risikoen for Alzheimers