Folkesundhed Kosttilskud

Hørfrø kan gøre forbavsende meget for helbredet

Denne ældgamle kornsort er en god kilde til essentielle fedtsyrer, kostfibre og lignaner.

Gamle optegnelser viser, at denne menneskelige race har spist hørfrø siden civilisationens start. Så langt tilbage som 5.000 før Kristi fødsel havde egyp­terne hørfrø i deres medicintasker. Langt senere i historien skrev Hippokrates om brugen af hør til at afhjælpe mavesmerter. I det 8. århundredes Frankrig mente Karl den Store, at hørfrø var så vigtigt for hans undersåtters helbred, at han indførte love, der ligefrem krævede, at man spiste den sunde plante.

I århundredernes løb har dyrkningen af hørfrøet spredt sig ud over først Europa og Afrika og ende­lig også til Nordamerika. Hør var det første olieholdige frø, man dyrkede i stor stil i det vestlige Ca­nada.

I dag bekræfter videnskabelige forskningsresultater, at hørfrø har en række sundhedsfremmende egenskaber som led i en velafbalanceret kost:

  • Et højt indhold af alfa-linolensyre (ALA). ALA er en essentiel fedtsyre, som kroppen omdanner til EPA og DHA – to stoffer, som har vist sig at have en sundhedsfremmende indvirkning på hjertet, modvirke leddegigt og blodpropper og styrke hjernen. ALA er desuden nyttig ved be­handling af hjertesygdom, til at styrke immunforsvaret, forebygge kræft og forbedre mandens fertilitet.
  • Store mængder af opløselige og uopløselige kostfibre, som kan medvirke til at fremme affø­ringen.
  • Knust hørfrø er den bedste plantekilde til lignaner – stærke antioxidanter, som kan bremse aldringsprocessen og beskytte mod visse miljøgifte. Lignaner kan måske også medvirke til at reducere risikoen for visse former for kræft, specielt bryst- og tyktarmskræft.

Knust hørfrø som en god kilde til “gode” fedtstoffer

Hørfrøolie er en bemærkelsesværdigt god kilde til alfa-linolensyre (ALA). ALA er en essentiel fedt­syre og et af de essentielle næringsstoffer, der er nødvendige for at opretholde livet. ALA skal tilføres fra kosten – menneskekroppen er ikke selv i stand til at danne stoffet.

Ca. 20% af den ALA, vi indtager, omdannes i kroppen til to andre fedtsyrer: EPA og DHA (som er de to sundhedsfremmende stoffer, der findes i fiskeolie). EPA og DHA kan bl.a. beskytte mod død­bringende hjerteanfald, mindske betændelse og smerter ved leddegigt og beskytte mod blodpropper.

Desuden har DHA i sig selv en indvirkning på hjernefunktion, humør og adfærd. DHA er en af byg­gestenene til udvikling af hjernen. Adskillige dyreforsøg viser, at DHA forbedrer indlæringen, sy­net, hukommelsen og koncentrationsevnen. I et klinisk forsøg foretaget i Rotterdam påviste forsker­ne, at ældre mænd, der øgede deres indtagelse af DHA, var bedre i stand til at bibeholde deres men­tale færdigheder – herunder en god hukommelse og koncentrationsevne og evnen til at kommunike­re verbalt.

Et japansk forsøg med en gruppe studerende viste, at de deltagere, der tog tilskud af DHA, i højere grad var i stand til at kontrollere deres aggressioner i forhold til deltagerne i kontrolgruppen, der fik placebo.

På grund af disse sundhedsfremmende egenskaber ved den EPA og DHA, der produceres på basis af vores kostindtag af DHA, kan indtagelse af hørfrø være specielt vigtigt for vegetarer og personer, som ikke spiser fisk.

Tidligere har det meste af den forskning, der er blevet foretaget, fokuseret på ALAs rolle for pro­duktionen af EPA og DHA. Men i de senere år har forskningsresultater vist, at ALA har andre sundhedsfremmende funktioner i menneskekroppen. ALA medvirker bl.a. til at beskytte mod hjerte­syg­dom, forbedre immunforsvaret, forebygge kræft og øge mænds fertilitet.

Hjerte-/karsygdom og hjerteanfald

En stigende mængde forskningsresultater viser klart og tydeligt, at hørfrø er et gavnligt kosttilskud for personer, som ønsker at reducere deres risiko for at blive ramt af hjerteanfald og åreforkalkning og opretholde et sundt kolesteroltal.

Befolkningsundersøgelser tyder på, at en kost, der er rig på ALA, beskytter mod hjertesygdom. Dy­reforsøg viser, at ALA også kan reducere forekomsten af ondartet hjertearytmi, fx ventrikulær fibrillation eller ventrikulær tachykardi.

Desuden kan ALA i kosten forlænge livet for dem, der allerede har haft et hjerteanfald. Dette var et af resultaterne af et nyligt afsluttet forsøg i Nordamerika, hvor flere end 76.000 sygeplejersker del­tog. Her fulgte man deltagernes kostvaner i mere end 10 år.

Samme resultat kom man frem til i et forsøg med deltagere fra syv lande. Her viste det sig, at be­folkningen på den græske ø Kreta lever længere og har færre dødsfald som følge af hjerte-/karsygdomme end andre befolkningsgrupper. Deres gode helbred blev til dels tilskrevet deres kost, der har et højt indhold af ALA. Et forsøg i Frankrig viste, at personer, der lige havde haft et hjerteanfald, kunne reducere risikoen for at dø med mere end 70 % ved at spise en kost som på Kreta.

Åreforkalkning/kolesterol

Adskillige forsøg har påvist ALAs rolle i forebyggelsen af åreforkalkning, som er den underlig­gen­de årsag til mange hjerte-/karsygdomme, bl.a. hjerteanfald. Man har påvist, at tilførsel af ALA til den kost, man giver rotter med forhøjet blodtryk, i statistisk signifikant grad øger deres levetid, for­di ALA hæmmer væksten af åreforkalkningsplak i deres årer.

Forskere ved universitetet i Toronto har påvist, at det samlede blodindhold af kolesterol faldt med 9 % og mængden af LDL-kolesterol med 18 %, da en gruppe på ni sunde og raske kvinder tilføjede hørfrø til deres almindelige kost. Kvinderne fik 50 g knust hørfrø om dagen (enten i ‘rå’ form eller bagt ind i brød) i fire uger. Et højt samlet kolesteroltal og et højt LDL-kolesteroltal (det ‘dårlige’ kolesterol) anses for at være risikofaktorer for åreforkalkning.

I et lignende forsøg indtog 10 unge, sunde mænd og kvinder hørfrømuffins med et indhold på 50 g hørfrø om dagen i fire uger. Det samlede plasmaindhold af kolesterol blev reduceret med 6 %, og LDL-tallet blev reduceret med op til 8 %. Plasmaindholdet af HDL-kolesterol og triglycerider æn­drede sig ikke.

Og endelig skal nævnes en gruppe forskere, som foretog et tre måneder langt klinisk forsøg for at undersøge virkningen af hørfrø-indtagelse blandt en gruppe på 15 mænd og kvinder med et forhøjet indhold af fedtstoffer i blodet. Patienterne, som var i langtidsbehandling med E-vitamin, tilføjede tre skiver brød med hørfrø og 15 g pulveriseret hørfrø til deres daglige kost. Resultatet var en stati­stisk signifikant reduktion i kolesteroltallene – det samlede blodindhold af kolesterol faldt med 7 %, og LDL-tallet faldt med 11 %. HDL-kolesteroltallet faldt derimod ikke i løbet af perioden med hør­frøindtagelse.

Forbedret immunforsvar

Immunforsvaret er kroppens evne til at forsvare sig mod fremmede organismer. Hørfrø indeholder to stoffer, som kan forbedre immunforsvaret: Alfa-linolensyre (ALA) og lignaner.

Nye forskningsresultater tyder på, at ALA og lignaner i hørfrø kan regulere immunforsvarsreak­tionen og dermed spille en sundhedsfremmende rolle i den kliniske behandling af autoimmune sygdomme. Som eksempel kan nævnes, at nogle forskere på baggrund af resultaterne fra et forsøg fra 1995 med ni patienter anser hørfrø for at være en potentiel behandlingsform mod lupus nefritis. Patienterne startede med 15 g hørfrø om dagen i fire uger. Dosis blev derefter øget til 30 g om dagen i de næste fire uger og til slut 45 g om dagen i de sidste fire uger. Forskerne konkluderede, at 30 g hørfrø om dagen var den dosis, alle kunne tåle, og som gav sund­hedsmæssige fordele i form af forbedret nyrefunktion samt påvirkning af de inflammatoriske og åreforkalkningsfremmende mekanismer, som spiller en rolle for udviklingen af lupus nefritis.

Hørfrø kan desuden være en nyttig komponent i en ernæringsmæssig tilgang til behandlingen af andre lidelser, hvor immunforsvaret bliver overstimuleret, fx leddegigt, psoriasis og multipel sklerose.

Kræftforebyggelse

Knust hørfrø indeholder store mængder af lignaner og den essentielle fedtsyre alfa-linolensyre. Disse to stoffer har vist sig at have en kræfthæmmende indvirkning på dyr. Hørfrø synes også at kunne be­skytte mod visse kræftformer hos mennesker, specielt hormonfølsomme kræfttyper som svulster i bryst, endometrium og prostata. Langtidsforsøg med virkningen af hørfrø til kvinder med brystkræft er undervejs.

Mænds fertilitet

Mangel på DHA i sædcellerne er en af markørerne for nedsat fertilitet hos mænd. Et belgisk forsøg har vist, at ALA kan gå igennem blod-/testikelbarrieren og rette op på denne mangel på DHA hos mænd med nedsat fertilitet.

Det er interessant at bemærke, at tilskud af fiskeolie ikke gav samme virkning, hvilket viser, at ALA har egenskaber ‘i sig selv’ – egenskaber, som ikke findes i den EPA og DHA, man kan få fra fiskeolie.

Hørfrøfibre mod forstoppelse

Hørfrø har – på samme måde som korn og grønsager – potentiale til at øge afføringen, fordi frøene indeholder kostfibre. Der er ca. 30 g kostfibre i 100 g tørrede hørfrø. Dette kan være specielt inter­essant for ældre, som ofte har kroniske problemer med fordøjelsen på grund af mangel på bevægel­se, indtagelse af en kost med få fibre og/eller brug af medicin mod andre lidelser.

I et forsøg med syv deltagere med en gennemsnitsalder på 78 år øgedes den daglige afførings­fre­kvens og antallet af på hinanden følgende dage med afføring hos de forsøgsdeltagere, som over­holdt den daglige indtagelse af 50 g hørfrø. Hørfrøene blev indtaget i form af muffins over en pe­riode på fire uger.

Hørfrø som kilde til lignaner

Hørfrø er en af de rigeste plantekilder til lignaner – stærke antioxidanter, som kan bremse ald­ringsprocessen og beskytte mod visse miljøgifte. Adskillige dyreforsøg har vist, at lignaner fra hørfrø reducerer kræftsvulster. Desuden er det sandsynligt, at lignaner også spiller en rolle for reduktionen af blodets indhold af kolesterol.

Eftersom lignaner ved fordøjelse omdannes til østrogenlignende stoffer, kan mange af lignanernes sundhedsfremmende egenskaber tilskrives deres indvirkning på hormonsystemet. Andre fordele skyldes deres ikke-hormonale stofskifteegenskaber, fx indvirkning på enzymer, proteinsyntese og cellulær transport.

Sådan får du hørfrø og hørfrøolie ind i din daglige kost

Hørfrø kommer i mange afskygninger. Man kan købe dem hele eller knuste – eller som olie på fla­ske eller i kapsler. Hele eller knuste hørfrø kan anvendes til madlavning og bagning, mens olien er god som et dagligt kosttilskud. Hele hørfrø kan være svære at fordøje – de er svære at knuse selv med grundig tygning – og derfor frigives der ved indtagelse af hele frø kun en lille del af de tilgængelige næringsstoffer.

1-2 spsk knust hørfrø om dagen (ca. 30 g) giver en tilstrækkelig tilførsel af ALA og lig­naner.

Øko­logisk hørfrøolie indeholder nogle godgørende lignaner, som ikke findes i raffinerede hørfrøolier.

Læs også
Knust hørfrø og plantelignaner
Hørfrø til en velfungerende fordøjelse
Hørfrø med lignaner til både kvinder og mænd
Knust hørfrø er godt for kolesteroltallet
Åreforkalkning kan skyldes for få antioxidanter
Sådan kan du nedsætte kræftrisikoen med målrettet kost og kosttilskud
Hørfrømuffins

Kilder
Flax Council of Canada, 1999.
Okiniwa Y et al. A high linolenate and high alpha-linolenate diet induced changes in learning behaviour of rats. Effects of shift in diets and reversal of training stimuli. Biological and Pharmaceutical Bulletin, 19(4): 536-40, 1996.
Kalmij S et al. Polyunsaturated Fatty Acids, Antioxidants, and Cognitive Function in Very Old Men. American Journal of Epidemiology, bd 145. No 1 pp 33-41.
Hamazaki T et al. Administration of Docosahexaenoic Acid Infulences Behaviour of Plasma Catecholamine Levels at Times of Psychological Stress. Lipids, bd 34, Suppl. 1999.
De Lorgeril et al. Mediterranean alpha-linolenic acid-rich diet in secondary prevention of coronary heart diseases. Lancet, bd 343, 1454-1459, 1994.
Renaud S et al. Cretan Mediterranean diet for prevention of coronary heart disease. American Society for Clinical Nutrition, 61(Supplement) 1360S-7S, 1995.
Jacob R et al. Prolongation of life span in hypertensive rats by dietary interventions. Effects of garlic and linseed oil. Basic Research in Cardiology, 92(4):223-232, 1997.
Cunnane SC et al. Nutritional attributes of traditional flaxseed in healthy young adults. American Journal of Clinical Nutrition, 61(1):62-68, 1995.
Bierenbaum ML et al. Reducing atherogenic risk in hyperlipemic humans with flax seedsupplementation: a preliminary report. Journal of the American College of Nutrition, 12(5):501-4, 1993.
Blackburn GL. Nutrition and inflammatory events: highly unsaturated fatty acids (omega-3 vs omega-6) in surgical injury. Proceedings of the Society for Experimental Biology and Medicine, 200:183-188, 1992.
Parbtani A and Clark WF. I: Flaxseed in Human Nutrition. Cunnane SC and Thompson LU, eds. Champaign, IL: AOCS Press, pp. 244-260, 1995.
Clark WF et al. Flaxseed: a Potential Treatment for Lupus Nephritis. Kidney International, 48(2):475-80, 1995.
Calder P. Immunoregulatory and anti-inflammatory effects of n-3 polyunsaturated fatty acids. Brazillian Journal of Medical and Biological Research, bd 31(4), 467-90, 1995.
Yan L et al. Dietary flaxseed supplementation and experimental metastasis of melanoma cells in mice. Cancer Letters, 124(2): 181-6, 1998.
Onogi N et al. Suppressing effect of perilla oil on azoxymethane-induced foci of colonic aberrant crypts in rats. Carcinogenesis, 17(6): 1291-6, 1996.
Begin ME et al. Selective killing of human cancer cells by polyunsaturated fatty acids. Prostaglandins, bd 19, 177-186, 1985.
Begin ME et al. Differential killing of human carcinoma cells supplemented with n-3 and n-6 polyunsaturated fatty acids. Journal of the National Cancer Institute, bd 77, 1053-1-61, 1986.
Kokoglu et al. Profiles of the fatty acids in the plasma membrane of human brain tumors. Cancer Biochemistry Biophysics, 16(4):301-12, 1998.
Thompson LU. Flaxseed and its lignan and oil components reduce mammary tumor growth at late stage of carcinogenesis. Carcinogenesis, 17(6): 1373-6, 1996.
Christophe A at al. Intake of Alpha Linolenic Acid, but not of Docosahexaenoic Acid, correlates positively with DHA content, and with parameters for fertilization potential of human spermatozoa. Abstract for 90th AOCS Annual Meeting, Orlando, Florida, 1999.
Hamadeh MJ, et al. Nutritional aspects of flaxseed in the human diet. Proceedings of the Flax Institute, 4:48-53, 1992.