Kosttilskud

Dårligt kredsløb i benene – hvad kan du gøre ved det?

I dag er åreknuder og andre lidelser i benene blevet så almindelige, at meget er sat ind på at udvikle nye metoder til behandling af dårligt kredsløb i benene. Men hvad kan man gøre for at hindre lidelserne i at udvikle sig? For at benene kan forblive glatte og “lette” – og det vil i praksis sige sunde og smukke – kræves der først og fremmest, at blodet er i stand til at foretage “returrejsen” fra fødderne til hjertet uden nedsat tempo og uden at gå mere eller mindre i stå.

Men denne såkaldte venepumpe fungerer dårligt hos et stort antal mennesker. Derfor findes der i dag et sandt panorama af problemer, der er forbundet med dårligt kredsløb i benene – mest kendt er åreknuderne, de skæmmende sorte, fremtrædende vener, der hyppigst konstateres hos kvinder. Man kan gå ud fra, at mindst 10 % af befolkningen har egentlige åreknuder. Og det er vanskeligt at finde en kvinde, som ikke har blot nogle få udvidede, synlige blodkar på benene.

Hvorfor opstår åreknuder?

Oppumpning af blodet tilbage til hjertet sker ved en række mekanismer, der under et betegnes som venepumpen. Først og fremmest er der tale om nogle fysiske faktorer:

  • selve hjertet, som ved at udvide sig presser blodet opad
  • veneklapperne, der sidder på indersiden af blodkarrene, og som man kan sammenligne med en slags “svalereder”, der hjælper til med at hindre tilbagestrømningen ned i benene
  • muskelapparatet, især læggen, som, når den afspændes, letter opfyldningen af venerne, mens den presser blodet opad, når den trækker sig sammen
  • “det perifere hjerte” i fodfladen, en slags svamp, der ved gang presses sammen af kroppens vægt og således er med til at føre blodet gennem venerne tilbage til hjertet.

For at disse mekanismer kan virke, skal de understøttes af stærke venevægge, ellers øges risikoen for åreknuder væsentligt. Svigter blot én af de beskrevne mekanismer i venepumpen, er der mulighed for vene-insufficiens, altså funktionssvigt i venesystemet, og så er det, at der kan indtræffe et eller flere af de kendte symptomer på begyndende venelidelser –  hævelser, især ved anklerne, kløen, varme, snurren, en sovende fornemmelse, svag, men konstant smerte, en følelse af tunge ben, hyppigt om aftenen, og nattekramper i læggene.

Senkomplikationer

Behandles tilstanden ikke, kan resultatet på længere sigt være dannelse af egentlige åreknuder, de overfladiske vener deformeres, og væggene giver efter på flere steder på grund af presset fra den forlængede blodophobning. Dette kan føre til yderligere komplikationer, idet huden pletvis kan antage forskellige farver, eller der kan opstå betændelse i huden, sårdannelse, læsioner med dødt væv, blødninger og betændelse i venerne selv.

De mest hyppige åreknuder kaldes også almindelige eller egentlige, fordi de udelukkende og direkte skyldes forhold som de beskrevne, altså vanskeligheder ved at blodet hos den oprejste person kan bevæges mod tyngdekraften til hjertet. Men der findes også symptomatiske åreknuder, der opstår som sekundære fænomener i en anden sygdomsproces i de dybe vener i benene, fx thrombo-phlebitis (betændelse i venevæg i forbindelse med thrombedannelse). Blodet, der ikke længere kan passere i det dybe venekredsløb, trænger frem mod overfladen, hvor det bliver stående, og derved sker der en udvidelse af venerne. Naturligvis er behandlingen i disse tilfælde en anden end ved almindelige åreknuder.

Hvem har særlig risiko for at få åreknuder? 

Genetisk disposition

Det er muligt at bestemme en række forhold, som disponerer for almindelige åreknuder Formentlig vigtigst er de arvemæssige faktorer. Hvis du vil vide, hvordan din kones ben kommer til at se ud, skal du først og fremmest se på din svigermors ben! Statistisk set gentager åreknuder sig i en families kvindelige gren i 60-80 % af alle tilfælde. I praksis er det de svage venevægge og/eller svaghed i veneklap-apparatet, der går i arv.

Køn

Dårligt kredsløb i benene - hvad kan du gøre ved det?Kvinder er mere udsatte end mænd; især ældre kvinder, kvinder, der har født, har uregelmæssige blødninger, bruger p-piller, er overvægtige eller lider af forstoppelse, og som enten sidder eller står mange timer dagligt. Af hver 4 personer med åreknuder er 2-3 kvinder. Den højere hyppighed blandt kvinder skyldes bl.a. mangel på hormonal ligevægt (viser sig ofte som uregelmæssigheder i menstruationerne), der eventuelt kan være fremkaldt af brugen af p-piller. P-piller indeholder østrogen, et hormom, der svækker venevæggene og fastholder vandet i vævene.

Således kan åreknuder forekomme hos unge piger allerede i puberteten, når de første radikale hormonforandringer indtræffer, og igen i forbindelse med overgangsalderen, der kan betegnes som den sidste østrogene “omvæltning”. Imellem disse alderstrin er graviditeten en kritisk periode, fordi mængden af blod og dets evne til at størkne øges, samtidig med at venevæggene på grund af de hormonale forandringer svækkes. Det bliver derfor vanskeligt for blodet at komme fra benene til hjertet ikke bare i stående, men også i liggende stilling, også fordi fostret presser på venerne i underlivet.

Livsstil

Det stillesiddende liv, der ikke modvirkes af fysisk træning, medfører, at mange mennesker er overvægtige, hvorved trykket på fodfladerne øges, og det bliver sværere for blodet at løbe opad. Desuden lider flere og flere mennesker af forstoppelse, så presset på underlivet forstærkes, og blodets bevægelser hæmmes i benene.

En meget væsentlig kredsløbsforstyrrende faktor er rygning. De fleste rygere har sikkert lagt mærke til, at fingre og tæer føles koldere, når man ryger meget. Årsagen er, at karrene trækker sig sammen, så blodtilførslen til de pågældende legemsdele nedsættes. Efter rygning af blot én cigaret holder karforsnævringen sig fra et kvarter til en halv time efter rygningens ophør.

Det må også tages i betragtning, at vi i dag lever i varme hele året (om vinteren er huse og biler opvarmede), idet varme fremmer veneudvidelsen. Visse erhverv er ekstra udsatte: Butikspersonale, tjenere, læger, sygeplejersker m.fl., der er nødt til at stå op mange timer dagligt. Men de, der er tvunget til at sidde ned det meste af tiden, har det ikke meget bedre, fordi den siddende stilling lægger pres på venesystemet omkring lysken og ved knæene.

Meget almindelige – især hos kvinder med lys hud – er de såkaldte teleangiektasier (“mikro-åreknuder”), dvs. udvidelser af hudens fine blodkar, der bliver synlige på benene som blå-røde linjer. Dette er et alarmsignal, fordi det kan være forløberen til alvorligere problemer i venesystemet. Årsagerne til deres opståen er de samme som for åreknuder Man skelner mellem to typer af mikroåreknuder: De kapillære, der hænger sammen med åreknuderne, og de episodiske, der viser sig under svangerskabet eller er fremkaldt af p-piller. De kan forsvinde igen, men sædvanligvis først efter længere tid.

Forebyggelsen er vigtig 

Udover at være uæstetiske er åreknuder også en trussel mod sundheden, eftersom der kan støde komplikationer til som betændelsestilstande, sår, blødninger osv. Når først veneklapperne er ødelagte, og venerne kraftigt udvidede, er der ingen mulighed for at slippe af med åreknuderne, undtagen ved kirurgisk indgreb (stripping og andre teknikker). Af denne grund er forebyggelse så vigtig. Personer med særlig risiko skal være opmærksomme på de første symptomer, så man i tide kan gribe ind og modvirke en forvirring af tilstanden.

Hvad kan man selv gøre for at hindre udviklingen af åreknuder og generelt bedre benenes kredsløb?

Motion (gang – gerne på trapper! – løb og cykling) er vigtig for at aktivere venepumpen. Undgå overvægt og forstoppelse. Sørg for regelmæssig massage af benene for at fremme kredsløbet. Står du meget op, er elastikstrømper eller bandage hjælpemidler, der letter tilbageflydningen; sidder du meget, kan du rejse dig jævnligt og strække benene og undgå at opholde dig i længere tid på steder, hvor der er meget varmt (gælder også sauna, solarium og solbadning). En pude under fødderne, når du ligger ned, gør det nemmere for blodet at komme tilbage til hjertet. Undgå stramtsiddende tøj. Og lad være med at ryge!

Overvej følgende 10 faktorer

1.  Arv: Har andre i familien, først og fremmest ens forældre, haft lidelsen?
2.  Alder og køn (første menstruation, overgangsalder?)
3.  Graviditet og eventuelle komplikationer
4.  Uregelmæssige menstruationer og/eller brug af p-piller
5. 
Rygning
6. 
Overvægt og kostvaner (hyppig forstoppelse?)
7. 
Alkoholforbrug (alkohol er karudvidende)
8. 
Typisk arbejdsstilling og livsstil (motion?)
9. 
Sygdomme, der disponerer for åreknuder (lever-/nyrelidelser, kroniske bronkielidelser, hjertesygdomme, diabetes eller for højt blodtryk)
10.  Symptomer (uro, tunge benene, ødemer og hævelser, kløen, kramper osv.)

Læs også
Har dine vener det godt?
Venevenlige urter til dine trætte og tunge ben
Venelidelser: Hvad gør du ved dem?
Musetorn hjælper svage vener
Vær god ved dine ben på arbejdspladsen
Omega-3 og -6 til os med forkerte arbejdsstillinger
Wellness for benene
Hæmorider forsvinder med enebærsalve

Kilder
Hagers Handbuch der Pharmazeutischen Praxis, 4. udg.
Rudolf Hänsel: Phytopharmaka, Berlin 1991.