Kosttilskud Sund kost og livsstil Urter og krydderier

Ingefær – Østens lækre multimedicin

Uanset om du forstrækker en muskel, har ondt i din hals, ikke kan få børn eller lider voldsomt af køresyge, kan hjælpen være lige rundt om hjørnet i en og samme medicin! Ingefær – Zingiber officinalis – er et af naturens helt store vidundermidler, ja, faktisk er den lille lysebrune, knoldede rodstængel en vaskeægte universalmedicin. Og så har den stort set ingen bivirkninger.

Et brækket ben får du næppe til at gro sammen bare ved at fylde dig med ingefær-te, mad med ingefær eller ingefærkapsler. Men ellers kan den aromatiske knoldede rodstængel tilsyneladende kurere eller i hvert fald lindre lidt af hvert. Eksempelvis kan den, hævder eks­perterne, stimulere frugtbarheden, lin­dre sportsskader og gigt samt forebyg­ge alt fra køresyge og hjerteproblemer til influenza, tandpine og nedtrykthed.

Og faktisk kan der føres bevis for det meste. I hvert fald hvis man foruden de kontrollerede, kliniske undersøgelser også godtager de mange gamle farma­ceutiske og folkemedicinske optegnel­ser og ikke mindst de erfaringer, som folk fortsat er i færd med at gøre sig. For hvem kender ikke en eller anden, der har “taget ingefær” for et eller andet – med et forbavsende godt resultat.

Forebygger hjertesygdomme

I køkkenregioner landet rundt trænger duften af ingefær frem. Både mor, far og børn ryger med på vognen, når ska­vankerne skal væk, som det fx er sket hjemme hos en familie, hvor datteren er elitesportsudøver. Hun har i lang tid kæmpet med smerter på grund af en overbelastet lænd, uden at lægerne har kunnet hjælpe. Nu får hun akupunktur og har af lægen, der behandler hende, fået besked på at spi­se masser af ingefær. Og som hendes mor siger: “Vi andre har jo også godt af det!”.

Hvorfor har vi så det? Jo, det er blandt andet fordi, ingefær virker både desinficerende og betændelseshæmmende, og derved forebygger den mange af de små infektioner, som ellers sagtens kunne have ført til sygedage.

Desuden indeholder ingefær stoffer, som sænker blodets indhold af farlige fedtsyrer, hæmmer iltningen af det “dårlige” LDL-kolesterol og hindrer den sammenklumpning af blodpladerne, som er en af de store skurke i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme. Ingefær er altså med til at holde kroppens hovedlandevej og hovedmotor – kredsløbet og hjertet – sundt.

500 aktive stoffer

Når ingefær virker på så mange og så vidt forskellige helbredsproblemer, kan det hænge sammen med, at roden siges at indeholde omkring 500 aktive stoffer. Disse stoffer påvirker på kryds og tværs mange forskellige – og ikke mindst komplicerede – biokemiske processer i kroppen. Heriblandt den såkaldte prostaglandinsyntese.

Meget firkantet sagt er prostaglandinsyntesen betegnelsen for en proces, hvor kroppens celler bl.a. ved hjælp af enzymer omdanner de livsvigtige flerumættede fedtsyrer i vores kost til nogle hormonlignende stoffer: Prostaglandiner. Prostaglandinernes opgave er bl.a. at hæmme betændelse, forkalkning og forskellige autoimmune reaktioner. Men noget tyder på, at prostaglandinerne kan mere end det.

Godt mod alt!

Kunne man spørge de gamle kinesere eller indere, hvad ingefær er godt for, ville de sandsynligvis svare ALT. Og faktum er, at ingefær i hvert fald ikke skader, medmindre du går amok med doseringer­ne. Her er en liste over, hvad enten vestlige videnskab eller gamle og nye erfaringer tyder på, at ingefær kan være godt imod:

  • Allergi
  • Astma
  • Betændelse
  • Blodpropper
  • Depression
  • Dårligt kredsløb
  • Feber
  • Forhøjet kolesterol
  • Fordøjelsesproblemer
  • Forkølelse
  • Fodsvamp
  • Gigt
  • Hjerteproblemer
  • Hovedpine
  • Impotens
  • Infertilitet
  • Kvalme
  • Leddegigt
  • Luftvejsinfektioner
  • Mavesår
  • Menstruationssmerter
  • Migræne
  • Nedsat seksuel lyst
  • Ondt i halsen
  • PMS
  • Seneskedehindebetændelse
  • Skæl
  • Svamp
  • Svimmelhed
  • Tandpine
  • Transportsyge
  • Virusinfektioner 

Og endelig har forsøg vist, at et ekstrakt af ingefær hæmmer væksten i forskellige typer prostatakræftceller og fremkalder apoptose (celledød).

Den rette dosis

Skal ingefær bruges som behandling, er det vigtigt, at du får den rette dosis af de aktive indholdsstoffer – dvs. den dosis, de er brugt i kliniske undersøgelser, eller som en dygtig behandler har viden om virker. Men tager du medicin, har du ten­dens til overfølsomhed, eller gør du dig andre overvejelser, bør du først rådføre dig med en læge. I princippet er ingefær ufar­lig, og handler det om “almindelig vedligeholdelse”, er den friske rodstængel fin. En knold på størrelse med en vindrue pr. dag i maden passer til de fleste smagsløg og de fleste maver. Mere end 25 g dagligt (2-3 g tørret ingefær) skal du ikke spise, medmindre det sker i samråd med en ekspert. Overdosering kan irritere slim­hinderne i mave-tarm-kanalen, så du får kvalme, opstød og måske endda ondt.

Og den rette slags…

Ingefær fås både frisk, tørret og pulveri­seret. Den tørrede har en anden smag end den friske, hvilket gør den mere velegnet til nogle former for madlavning. Men skal din ingefær fungere som medicin, er det bedst at spise pulveriseret ingefær i kap­sler med et kontrolleret indhold af de aktive stoffer i ingefæren. Det vil sige, at den pulveriserede ingefær, der er fremstillet med sundhed for øje, ikke kan erstattes med den ingefær, du finder på krydderihylden i supermarkedet, da ingefær-krydderiet ikke indeholder de aktive stoffer.

Læs også
Ingefær: En duft af Orienten
Ingefær mod appetitløshed, kvalme og køresyge
Ingefær mod kvalme og opkastning efter kemoterapi
Oppustethed og dårlig fordøjelse – hvad gør jeg ved det?
Rødder og knolde – jordens medicin
Slidgigt: Glucosamin og ingefær er bedre end ibuprofen
Curcuma – et interessant alternativ til ingefær

Kilder
Ane Bodil Søgaard: Ingefær – roden til alt godt. Forlaget Olivia.
Erik Kirchhejner: Den underfulde ingefær – århundredernes helserod. Forlaget Sund & Rask.
Pernille Lund: Det er hormonerne. Forlaget Klitrose.
James A. Duke: Det Grønne Apotek. Forlaget Aschehoug.
Kama P et al. Benefits of whole ginger extract in prostate cancer. British Journal of Nutrition, 2011,18:1-12.