Urter og krydderier

Mistelten til dit blodtryk

Mistelten (Viscum album) er en kugleformet, stedsegrøn halvsnylter på vore løv- og nåletræer, hvis grøngule blade og kviste i årtusinder har talt med til de helbredende urter, mennesket har brugt. Således blev mistelten anvendt af de gamle grækere, og ifølge den romerske naturforsker Plinius er den et middel mod epilepsi og svimmelhed. Bekendt er også Plinius’ fortælling om, at intet var så helligt for druiderne, de gamle galleres præster, som en mistel, der voksede på en eg. Hos middelalderens urtekyndige blev planten betragtet som krampeløsnende og mildnende, og langt op i tiden anbefales den som et middel hovedsagelig mod epilepsi. Det er også med denne indikation, man ser den omtalt i de klassiske urtebøger af Paracelsus, Matthioli, Bock og Lonicerus.

I dag har mistelten atter fået en plads i naturmedicinen, men først og fremmest som følge af den blodtrykssænkende virkning, man i flere undersøgelser har kunnet konstatere. Denne virkning er blevet bekræftet gennem bl.a. forsøg med dyr, og man mener, at det i det væsentlige er stofferne cholin og acethylcholin, der er virksomme. Disse stoffer har den egenskab, at de under direkte påvirkning udvider de små arterier og blodkar. Endvidere indeholder mistelten nogle farmakologisk virksomme saponiner, som muligvis kan medvirke til at sænke kolesterolspejlet. Ikke alle urtens substanser har imidlertid endnu kunnet lade sig kemisk bestemme, og det er i højeste grad muligt, at der består en kombineret virkning af de forskellige aktive substanser.

Hovedvirkninger

Blodtrykssænkende, hjertevirksom, modvirker åreforkalkning og cancer.  Der findes misteludtræk i mange blodtrykssænkende præparater, og man mener, at planten især bedrer forskellige ledsagesymptomer til for højt blodtryk som svimmelhed og hovedtrykken. Mistelten er endvidere et middel mod åreforkalkning (ved at nedsætte kolesterolspejlet). Urten bruges også i form af specialprodukter til indsprøjtning og som middel til vævsstimulering ved slidgigt, iskias og kræft på grund af indholdet af stoffet viscotoxin.

Mistelten kan indtages som te: 4-6 tsk i ½ l lunkent vand trækker natten over, og man drikkes en kop morgen og aften over en længere periode.

Og så er der skikken med, at man må kysse den, der står under en mistelkvist… Oprindelsen fortaber sig i fortidens mørke, men måske startede den som en ordination mod for lavt blodtryk?