Urter og krydderier

Kilden til din ungdom vokser måske i din have

Er du på udkig efter kilden til din ungdom, så behøver du måske ikke kigge så langt. Måske vokser den i din have, eller måske står den i en fin potte i dit køkken.

Ifølge forskningsresultater præsenteret på British Pharmaceutical Conference og offentliggjort i Journal of Pharmacy and Pharmacology er basilikum effektivt til at finde og fjerne skadelige molekyler og beskytte mod skader forårsaget af frie radikaler i vigtige organer som hjerte, lever og hjerne.

Hellig basilikum, som er i nær familie med den almindelige basilikum, vi bruger i det vestlige køkken, er hjemmehørende i Indien, hvor den længe er blevet anvendt i den ayurvediske medicin, som også praktiseres i andre dele af Asien. I dette urgamle system bruges basilikum som et foryngende middel, der fremmer et ungdommeligt helbred – både fysisk og psykisk. Forskerne undersøgte basilikums antioxiderende og aldershæmmende egenskaber og beskrev, hvordan urten fungerer på celleniveau. Forsøget understøttede den traditionelle orientalske brug af urten som foryngelsesmiddel.

Kilden til din ungdom vokser måske i din have - basilikum

Læs også
Krydderier får ikke bare maden til at smage bedre…
Natur-Drogeriets krydderier – en fryd for sanserne!
Middelhavskrydderier – dufter og smager og booster dit helbred!
Krydderier, der styrker dit helbred
Kropsalder og evig ungdom
Hjerneforskning: Unge er hurtigere til at lære nyt
Spaghetti Sojanese