Urter og krydderier

Sandheden om grøn te

Man siger, at grøn te kan nedsætte risikoen for kræft, hjertesygdom, leddegigt og svær overvægt. Nu tyder ny forskning på, at teen også kan medvirke til at forebygge Alzheimers.

Forskellen på grøn og sort te

Det er godt nok te, men ikke i gængs forstand. Grøn te stammer måske nok fra samme plante som den traditionelle engelske te og indeholder også de samme kemiske stoffer, men den specielle måde, den forarbejdes på, giver den dens sundhedsfremmende egenskaber. Normal gæres sort te, før den puttes i tebreve – en proces, der giver den en mørkere farve og stærke­re smag. Grøn te, som er blevet drukket i Kina og Japan i de sidste 5.000 år, får ikke lov til at gære, så den bliver ved med at være grøn og let i smagen.

Gæringen af teplanten med det latinske navn Camellia sinensis ændrer plantens kemiske egenska­ber. Det vigtigste – set fra et sundhedsmæssigt synspunkt – er det, der sker med en række antioxi­dante stoffer kaldet catechiner. De er i stand til at ødelægge frie radikaler – meget reaktive moleky­ler, som kan ødelægge kroppens celler og gøre den modtagelig for kræft, hjertesygdom og andre degenerative lidelser.

Dr. Russell McLauchlan, ekspert i plantestoffer og forskningsleder ved Institute of Food Research, har følgende forklaring: ”Catechiner er biologisk aktive stoffer, der findes i frisk grøn te, og som meget let optages i kroppen. Men ved gæring af teen vil de samles, så de danner helt nye stoffer kaldet te-aflaviner og te-arubiginer. Og i modsætning til catechinerne optages disse stoffer ikke i kroppen – de går direkte igennem fordøjelsessystemet. De gavnlige stoffer i den almindelige te kan være en hjælp til fordøjelsen, men de kan ikke gøre noget for resten af kroppen, for de optages gan­ske enkelt ikke”.

Med andre ord: Grøn te opfrisker de dele af kroppen, som den sorte te ikke kan nå.

Hvad kan grøn te gøre for dit helbred?

Ny forskning tyder på, at grøn te er gavnlig for alle aspekter af dit helbred – uden undtagelse. Den bedst kendte og mest udforskede teori er, at teen kan nedsætte risikoen for at udvikle en kræftsyg­dom, men teen er også blevet tilskrevet evnen til at beskytte hjertet, sænke kolesterolindholdet i blodet, bekæmpe leddegigt og endog HIV. Forskere fra University of South Florida hævder, at teen også kan beskytte mod udviklingen af Alzheimers.

Hovedparten af den forskning, der er udført på grøn te, har fokuseret på catechinerne og helt speci­fikt på den variant, der hedder epigallocatechin gallate eller EGCG. Det er værd at bemærke, at me­get af den forskning, der foregår, udføres på dette stof, og ikke på grøn te som sådan.

Amerikanske forskere har fundet ud af, at grøn te kan være medvirkende til vægttab. Man påviste, at mænd, som var på slankekur og samtidig tog et ekstrakt af grøn te hver dag, tabte dobbelt så me­get kropsfedt som de, der ikke fik kosttilskuddet.

Grøn te indeholder desuden naturlige antihistaminer, som modvirker den hævelse og irritation, der følger med varmeknopper. Og blot to små kopper grøn te siges at give dig den samme mængde C-vitamin som et glas appelsinjuice.

Kan teen virkelig være med til at reducere risikoen for kræft?

Ja, ved første øjekast ser det unægtelig sådan ud, hvis man skal tro de forskningsresultater, der fore­ligger. I marts fandt en gruppe af britiske og spanske forskere frem til, at EGCG kan være medvir­kende til at forhindre kræftceller i at formere sig. Andre forsøg har vist, at antioxidanterne i den grønne te kan opsamle de frie radikaler, der kan skade cellerne og føre til kræftsygdom. Ved under­søgelser af lever-, mave- og hudkræft hos mus har man påvist, at indtagelse af grøn te kan reducere svulstens størrelse.

Disse forskningsresultater kan dog være misvisende: Problemet er, at de fleste forskningsresultater kommer fra forsøg, der er udført i laboratorier, hvor forskerne har foretaget deres forsøg på dyr i petriskåle. Sådanne forsøg kan vise interessante perspektiver, men de siger ikke rigtigt noget om, om grøn te rent faktisk også vil have virkning på mennesker. Der har også været flere forsøg, som har omfattet en analyse af livsstilen hos en stor befolknings­gruppe, og efter at man har taget højde for en masse forskellige faktorer, har man forsøgt at finde ud af, om grøn te i den daglige kost gør en forskel. Disse forsøg har ikke været nær så overbevisende. For hvert forsøg, der tyder på, at grøn te kan beskytte mod kræft, er der et andet forsøg, der viser, at det ikke er tilfældet.

Hvad med hjertesygdom?

I februar offentliggjorde Institute of Child Health en forskningsrapport, som viste, at EGCG forhin­drer celler i hjerte og hjerne i at dø hen efter et hjerteanfald – og tilmed fremskynder helingen af cel­lerne i hjertet. Tidligere forskningsresultater har også antydet, at teens stærke antioxidante egenska­ber kan være medvirkende til at reducere mængden af kolesterol i arterievæggene. Men indtil videre er begge disse påstande kun påvist ved laboratorieforsøg, og forskerne medgiver, at der skal mere omfattende kliniske forsøg til, før man kan råde patienterne til at drikke grøn te efter et hjerteanfald eller et slagtilfælde.

Er det godt mod leddegigt?

Også for leddegigt gælder det, at det meste af forskningen er på et meget tidligt stadie. I 2003 påviste forskere fra Sheffield University, at EGCG kan beskytte ledbrusken mod skade ved slidgigt, men dette var udelukkende et reagensglasforsøg. Indtil nu er der ikke foretaget undersøgelser på menne­sker.

Og hvad med Alzheimers?

Forskere har også opdaget, at EGGG hæmmer produktionen af et protein kaldet beta-amyloid, som menes at kunne begrænse hjerneaktiviteten hos mennesker, der lider af Alzheimers, og give hu­kommelsestab. Men forskningen blev udført på mus og ikke mennesker, og musene fik daglige ind­sprøjtninger af ren EGCG – en langt højere dosis, end man ville kunne opnå ved at drikke nogle få kopper grøn te hver dag.

Hvad med de øvrige påstande?

De fleste af påstandene er – som det gælder for påstandene om leddegigt, kræft, Alzheimers og hjer­tesygdom – baseret på resultaterne af laboratorieforsøg, og man har anvendt langt større mængder af EGCG, end et menneske ville kunne indtage ved simpelt hen at drikke den grønne te. Et enkelt, be­grænset, kontrolleret forsøg på mennesker syntes at kunne tyde på, at man kan øge stofskiftet ved at drikke grøn te – og dermed hurtigere forbrænde fedt. Men forsøget blev foretaget på en gruppe på kun 10 mænd. En anden, nyligt offentliggjort undersøgelse har vist, at hvis man drikker to kopper  grøn te dagligt, får man den samme mængde antioxidanter, som hvis man spiser fem portioner frugt og grønt.

Så kan det være skadeligt for mig at drikke grøn te?

Man behøver ikke at være bange for, at det kan være skadeligt at drikke grøn te. Teen indeholder koffein, men i mindre mængder end almindelig te og i langt mindre mængder end kaffe. Hvis man får for meget af noget – uanset hvor sundt det er – kan det være skadeligt, men det vil være svært af få en overdosis af grøn te. De undersøgelser, der viser, at grøn te har en gavnlig indvirkning på dit helbred, taler om alt fra to til fem kopper dagligt, så hvis du kan lide smagen af grøn te, så bliv ved med at drikke det. Hvem ved – måske er det godt for dit helbred? Men vi kan ikke love noget…

Læs også
Grøn te og udholdenhed
Grøn te og kaffe er godt for diabetikere
Lev længe – drik grøn te
Grøn te medvirker til at bekæmpe superbakterier
Grøn te hjælper dig til at tabe dig
Grøn te kan lindre psykiske problemer

Kilder
Adcocks C, Collin P et al. Catechins from green tea (Camellia sinensis) inhibit bovine and human cartilage proteoglycan and type II collagen degradation in vitro. J Nutr. 2002 Mar; 132 (3):341-6.
Ahmed S, Rahman A et al. Green tea polyphenol epigallocatechin-3-gallate inhibits the IL-1 beta-induced activity and expression of cyclooxygenase-2 and nitric oxide synthase-2 in human chondrocytes. Free Radic Biol Med. 2002 oktober 15, 33 (8):1097-105.
Ahmed S, Wang N, et al. Green tea polyphenol epigallocatechin-3-gallate (EGCG) differentially inhibits interleukin-1 beta-induced expression of matrix metalloproteinase-1 and -13 in human chondrocytes. J Pharmacol Exp Ther. 2004;308(2):767-73.  doi: 10.1124/jpet.103.059220