Urter og krydderier

Padderokke – en alsidig plante

Agerpadderokke – med det latinske navn Equisetum arvense L. – er en smuk, grøn plante, der vokser i haver – og hvis den får lov, kan den blive høj som et træ! Padderokke har en karakteristisk smag, når den laves til urtete, og den er vellidt af mange.

Man bruger hele urten, som indeholder op til 70 % kiselsyre i opløst form, saponiner (bl.a. equisetonin), spor af alkaloider (nikotin, palustrin, palustrinin), flavonoider, mangan, kalium, svovl og tannin.

Anvendelse

Denne højaktive lægeplante er en vigtig leverandør af kiselsyre. Den ordineres mod lunger, der er beskadiget af tuberkulose. Desuden indeholder planten en koncentreret mængde mineraler og anbe­fales mod anæmi og generelle svaghedstilstande.

Agerpadderokke hjælper mod skøre negle og spaltet hår, og den er nyttig, hvis man plages af hvide pletter på fingerneglene (angiveligt et tegn på kalkmangel). Kiselsyren fremmer optagelsen og omsætningen af kalk og beskytter mod fedtaflejringer i arterierne.

Padderokke er sammentrækkende og blodstandsende og er derfor god ved maveproblemer. Den er let vanddrivende, men er på grund af sin sammentrækkende virkning en god hjælp til sengevædere. Desuden anvendes den ved betændt prostata, blærebetændelse og blæresten.

Hårkure og -skylninger med krydderurter genopretter den naturlige pH-værdi i hovedbunden og fremmer gennemblødningen, så håret far en sund glans. Padderokke er en god “all-round” hårkur. Den indeholder saponiner, som skummer, flavonglykosid, som fremmer gennemblødningen, og kiselsyre, som giver håret fylde. Rosmarin, ambra og brændenælde virker også stimulerende på håret.

Padderokke-hårkur

Ca. 8 stængler padderokke, 15-18 cm, eller andre stimulerende urter + ½ l kogende vand. Knus stænglerne, og overhæld dem med kogende vand. Dæk blandingen til, lad den afkøle til lun­ken tilstand, og si den. Hæld blandingen over håret, når du har vasket og skyllet det, og masser den ind i hovedbunden. Læg et håndklæde om dine skuldre til at opfange vand, og red håret godt igen­nem. Vikl et lunet håndklæde om hovedet, og vent ca. 10 minutter. Tør og sæt håret, som du plejer.

Læs også
Padderokke – lille plante, stor virkning
Silica/Padderokke kapsler – større virkning, pænere hud
Kisel – et livsvigtigt mineral til din krop
Kisel modvirker forfald af hud og bindevæv
Kan kisel og kiselsyre modvirke Alzheimers?
Kisel gør håret tykkere