Naturmidlernes historie og pionerer Urter og krydderier

V. J. Brøndegaard: Traditionel anvendelse af urter i Rusland

Et historisk tilbageblik på den russiske folkemedicin af Vagn J. Brøndegaard, forfatteren til det store firebindsværk “Folk og flora” om dansk folkemedicin. Brøndegaard (1919-2014) var en dansk etnobotaniker og folkemindeforsker med fokus på anvendelse af urter. 

Folke- eller naturmedicinen er som bekendt meget ældre end vor vestlige verdens skolemedicin. I Asien kan adskillige af dens lægemidler, som næsten alle blev (bliver) hentet fra naturens eget apotek, litterært følges ca. 5.000 år tilbage. Naturmedicinen bygger på erfaringer gjort under “forsøg” med mennesker og ikke med dyr – en ganske væsentlig forskel. Ingen kan og vil benægte, at den “rigtige” medicin gjorde store fremskridt og har reddet mange menneskeliv. Men det må samtidig understreges, at en lang række af nutidens terapeutika stammer fra naturmedicinen og blot fik videnskabens blå stempel. Alene historisk er konflikten mellem skole- og naturmedicinen derfor en absurd situation.

Mens det fx ville være helt utænkeligt, at vores Ugeskrift for Læger seriøst omtalte dokumenterede positive virkninger af gamle “husråd”, har man i Sovjetunionen et langt mere afslappet forhold til naturmedicinen. Dens terapi og resultater undersøges i lægevidenskabelige institutter; finder man blandt dem noget værdifuldt, bliver det publiceret, diskuteret og anbefalet på højeste medicinske niveau. Man sender ekspeditioner til det vældige riges afsides egne for at samle oplysninger om de planter, der gennem århundreder blev benyttet af lokale naturlæger. Disse selvlærde mænd har ingen akademisk uddannelse, men til gengæld en omfattende praktisk viden om naturens helbredende mekanismer og substanser. Deres praksis var og er i høj grad betinget af positive resultater, for i modsat fald kan de ikke forvente et honorar.

Den officielle russiske medicins holdning til naturlægerne har altid været præget af stor tolerance. Mange læger indrømmede åbenlyst, at deres selvlærde kolleger var dygtigere på visse felter og rådede patienterne til at konsultere dem, når de ikke selv kunne opnå positive resultater. De blev ikke opfattet som økonomiske konkurrenter, fordi lægekunsten i Rusland altid blev betragtet mere som et idealistisk kald end som et forretningsmæssigt erhverv. I afsides distrikter var de rigtige læger ofte lige så fattige som deres patienter. Efter revolutionen 1917 forsvandt størsteparten af de helbredere, som mest brugte mystiske ritualer. Men de anerkendte og dygtige naturlæger fik lov at fortsætte. Selv om Sovjetunionen nu har flere akademiske læger pr. indbygger end noget andet land, mistede naturmedicinen ikke sin prestige, ja oplevede endda en renæssance. Det skyldes ganske enkelt, at den farmaceutiske industri er statsejet og privat lægepraksis forbudt. Farmaceuter og læger har derfor ingen personlig grund til at modarbejde brugen af urter og andre naturlægemidler. Disse bliver tværtimod videnskabelig undersøgt, de bedste anvendt også i den officielle lægepraksis, som aldrig påberåber sig at have “patent” på helbredelse.

Den vesteuropæiske lægevidenskab hæfter sig først og fremmest ved, at naturmedicinens præparater ikke blev afprøvet farmakologisk og klinisk. Men rent bortset fra, at der faktisk foregik en afprøvning gennem mange slægtled, turde det være mere “uvidenskabeligt” på forhånd at nedvurdere disse midler i stedet for omhyggeligt at undersøge deres tilskrevne virkninger. Naturlægerne har utvivlsomt i løbet af århundreder eller årtusinder gjort opdagelser, den moderne lægevidenskab stadig søger efter, og som kunne komme hele menneskeheden til gode. Uden videre at benægte en ting, blot fordi den ikke er baseret på moderne undersøgelsesmetoder, er ikke alene snæversynet, men næsten barbarisk.

Et sovjetisk apotek har tilsyneladende kun få lægemidler på lager. Det skyldes, at man ikke fører nogen duplikater. I stedet for hundrede præparater, alle indeholdende ascorbinsyre, sælges kun ét, nemlig det man anser for bedst. Og da ingen apoteker skal kunne svare sig økonomisk, prøver man ikke at få folk til at købe en masse komplet overflødige præparater.

Der foreligger mange bøger om den russiske folkemedicin, men alle på russisk og udgivet af regeringen. For nylig udkom imidlertid en bog herom på et vestligt sprog: “Russian Folk Medicine” af Paul M. Kourennoff (forlaget W. M. Allen, London & New York 1970, 213 sider). Forfatteren stammer fra syv generationers naturmedicinske praktikanter, morfaderen var en berømt naturlæge i Uralbjergene. Kourennoff forlod Rusland kort efter revolutionen, rejste omkring i Asien, indsamlede talrige andre folkemedicinske data og bor nu i Californien.
For første gang får vi altså her kendskab til, hvad de dygtigste russiske naturlæger har benyttet og stadig bruger. Da det sikkert interesserer mange af dette blads lærere, anføres nedenfor nogle hos os velkendte planters anvendelse. Bogen gengiver også naturlægernes diætforskrifter og nævner talrige eksempler på “mirakuløse” helbredelser opnået med naturens egne midler.

Oversigt over urter

  • Agermåne
    Håraffald: hovedbunden indgnides med 4 dele løgsaft, 6 dele stærkt afkog af agermåne og 1 del cognac.
  • Agurk
    Forstoppelse: Friske, uskrællede agurker skæres i tynde skiver og overhældes med honning tilsat peberrodsaft. Nydt tre gange dagligt til måltiderne stimulerer det tarmfunktionen.
    Røde, rindende øjne: Omslag med rå revne kartofler, æbler og agurker.
    Fregner: Bades to gange daglig med alkoholisk udtræk af agurkefrø.
  • Betonie. Dekokt drikkes for at stille indre og ydre blødninger.
  • Birk
    Gigt: Dekokt af friske blade i badevand (også for astma). Birkeknopper lægges lagvis i smør, krukken lukkes lufttæt og stilles i et døgn i varm ovn, indholdet moses gennem en fin sigte og tilsættes en knivspids kamfer; det syge sted indgnides med salven.
    Tarmluft: Birkeknopte.
    Forkølelse (især vinterforkølelse): Birkesaft drikkes.
  • Blåbær
    Gigtpatienter skulle spise mange blåbær og dagligt indtage en spsk alkoholisk udtræk af buskens unge skud og blade.
    Astma, sukkersyge: Te af bladene.
    Forkølelse: en spiseskefuld bærsaft blandet med samme kvantum honning 3-5 gange dagligt renser åndedrætsvejene for opsamlet slim.
  • Brunelle
    Skæl: Dekokt af den tørrede urt til hårvask.
  • Bukkeblad
    Hæmorroider: Te af lige dele bukkeblad, malurt og gul ensian (Gentiana lutea), 1 spsk 1-2 gange dagligt.
  • Bynke
    Gulsot: ½ tsk pulveriserede rødder i klar suppe to gange dagligt.
    Unormal menses: vandafkog af rødderne, ½ kopfuld to-fem gange dagligt.
  • Eg
    Diarré: Dekokt af pulveriseret bark, 1 spsk tre gange dagligt.
    Leukorroe (hvidt udflåd): Udskylning med varmt barkafkog; også til badning af eksemer.
    Fodsved: Barkte i fodbadevand; sokkerne skylles heri efter vask; hver morgen drysses tør pulveriseret bark i sokkerne.
  • Engkarse
    Angina pectoris: Afkog af hvidtjørnbær, æbleroseblade og engkarse.
  • Fyr
    Åreforkalkning: Alkoholisk udtræk, 10-12 dråber i varmt vand tre gange dagligt før måltiderne.
    Gigt: Pose med fyrrenåle bindes om syge lemmer.
    Astma: Indånd damp fra vand, hvori koger fyrrenåle og -kogler.
    Lungebetændelse: Harpiks spises.
    C-vitaminmangel: Varm te af nålene; indtil fem kopper dagligt.
    Leukorroe (hvidt udflåd): Udskylning med fyrrenåleudtræk.
    Eksem: Bades med barkafkog.
  • Følfod
    Halsbrand: Friske blade lægges på brystet og skiftes hyppigt.
    Sveddrivende te af to dele hindbær, to dele følfodblade og en del merian.
  • Gulerod
    Hæmorroider: Rå revne gulerødder til hvert måltid.
    Hævelser pålægges revne gulerødder, omslaget skiftes tre gange dagligt, patienten skal også dagligt drikke to glas gulerodssaft.
    Tyktarmsbetændelse (colitis): Et glas gulerodssaft dagligt.
    Leversygdomme: Tre dele gulerod-, to dele rødbede- og en del sellerisaft; indtil tre kopper dagligt.
    Galdesten: To dele gulerod-, en del rødbede- og en del agurkesaft.
    Forkølelse: Gulerodssaft drikkes; en spiseskefuld saft blandet med vandopløst honning tages 6 gange dagligt.
    Indvoldsorm: Store portioner gulerodssaft drikkes.
  • Havre
    Forstoppelse: Afkog af kernerne drikkes til hvert måltid.
    Nervøse lidelser: Dekokt af stråene til badning.
  • Hindbær
    Sveddrivende te af bladene.
  • Hjertespand
    Nervøsitet, hjertebanken: Udtræk af to dele hjertespand, 1 del baldrianrod og en del kommenfrø, ½ glas tre gange dagligt.
    Tuberkulose: Te af lige dele hjertespand og cikorierødder, et vinglas tre gange dagligt.
  • Hvidkål
    Forstoppelse: ½ glas kålsaft før hvert måltid.
    Mavesår: Frisk kålsaft, 4-5 glas pr. dag og ingen anden væske mindst en uge.
  • Hvidtjørn
    Dysenteri: Udtræk af bær uden kerner, samme for alle hjertelidelser og mod for højt blodtryk, en kopfuld før måltiderne.
  • Hyld
    Unormal vandladning, “svag blære”: Udtræk af bærrene.
    Blodig opkastning: Koldt udtræk af hyldeblade og padderok, lille slurk af og til.
    Eksemer: Dekokt af lige dele hyldeblomster og røllike, en kopfuld dagligt.
  • Hør
    Nyresten: Kogte hørfrø, ½ glas af pulpen hver anden time to på hinanden følgende dage.
    Blæresten: Hørfrøolie indtages i stigende dosis 2-4 uger.
    Vattersot: Varmt hørfrøafkog, ½ glas hver anden time i 6-8 dage.
    Ørepine: Mælk med hørfrøolie indsprøjtes.
  • Jordbær
    Leverlidelser: Vandudtræk af stængler og blade, 2-3 kopper dagligt.
    Forkølelse: Te af vilde jordbærblade.
    Leukorroe (hvidt udflåd): Dekokt af vilde jordbærrødder, to-tre kopper dagligt.
  • Kamille
    Tyktarmsbetændelse og andre mavelidelser: Dekokt af lige dele kamilleblomster, salvie og sorthoved-knopurt (Centaurea nigra), en spiseskefuld hver anden time.
  • Kartoffel
    Åreforkalkning: Saft eller pulp af rå, uskrællede kartofler tages før måltiderne.
    Astma: Dampen fra kogte kartofler indåndes.
    Hæmorroider: Stikpille af rå kartoffel.
    For højt blodtryk: Dekokt af kartoffelskræller, 1-2 kopper dagligt.
    Mavesår: En kopfuld saft eller pulp af rå, uskrællede kartofler tre gange dagligt før måltiderne.
    Vorter: Gnides med overskåret kartoffel.
    Rynker: Ansigtet dækkes en time med rå revne kartofler (uden skræl).
  • Katost
    Mandelbetændelse: Dekokt af lige dele katost og kongelys til gurgling hver time.
  • Kirsebær
    Åreforkalkning: Patienterne blev rådet til i sæsonen at spise halvandet kilo kirsebær dagligt og langsomt drikke 5-6 glas frisk mælk.
    Forstoppelse: Afkog af tørrede kirsebær eller æbler.
    Blærelidelser: Varm te af majsplantens støvfang og tørrede kirsebærstilke.
    Dysenteri: Rødvinsudtræk af friske bær, et vinglasfuld tre gange dagligt.
  • Kommen
    Nervelidelser: Frøafkog i varmt badevand.
    Fordøjelsesbesvær, tarmluft: Dekokt af lige dele kommen, kamilleblomster og grøn mynte (Mentha viridus), en kop tre gange dagligt; eller: 6 dele fennikelfrø, 2 dele kommen og 2 dele merian, ½ kop indtil 6 gange dagligt.
  • Kongelys
    Hæmorroider: Varmt dekokt af blomsterne drikkes, 2-4 gange dagligt.
  • Kornblomst
    Urindrivende: Dekokt af 3 dele melbærrisblade, 1 del kornblomst (blomsterne) og 1 del lakridsrod, en spsk 3-4 gange dagligt 15-20 minutter før måltiderne; eller: 4 dele enebær, 3 dele løvetandrod og 3 dele kornblomst.
  • Kvikgræs
    Nervøsitet: Te af 1 del kamilleblomster, 2 dele lægestokrose, 2 dele lakridsrod, 2 dele kvikgræs og 2 dele havre, 1 spsk 2-3 gange dagligt.
    Urindrivende: Dekokt af 2 dele enebær, 2 dele padderod og 1 del kvikgræs, 1 spiseskefuld 2-4 gange dagligt før måltiderne.
  • Lind
    Diarré: Lindeblomstte.
    Vattersot: Under en uges faste drikkes kun lindebladte.
    Sveddrivende: Lige dele lindeblade og hindbær (frugten).
    Gurgling for halsonde: Udtræk af 1 del lindeblomster og 2 dele egebark, eller: 2 dele lindeblomst og 3 dele kamilleblomst.
  • Løvetand
    Nyrelidelser: Løvetandte.
    Alm. styrkende (“foryngende”): Koldtvandsudtræk af løvetand-, nælde-, røllike-, vejbred- og skræppeblade drikkes jævnligt dagen igennem nogle uger.
    Fordøjelsesfremmende, appetitvækkende: Te af 2 dele malurt, 2 dele røllike og 1 del løvetandrod, 1 spsk 15-20 minutter før måltiderne.
  • Malurt
    Diarré: Varmt udtræk drikkes.
    Tarmluft: Malurtte hver morgen, eller lille portion tørret og pulveriseret malurt til hvert måltid.
  • Mynte
    Hjertestyrkende: 1 kopfuld te af pebermynte eller grøn mynte (Mentha viridis) ½ time før morgenmåltidet en måned eller to.
    Mavesår: Afkog af lige dele pebermynte, gul ensian (Gentiana lutea) og salvie med lidt kanel, to glas pr. dag mellem måltiderne.
  • Nælde
    Astma: Et glas nældete drikkes 2-5 gange daglig gennem længere tid.
    Vattersot: Vanddekokt af roden, to kopper dagligt.
    Sårlægende: Flaske fyldes med friske nældeblade og alkohol, stilles (tilproppet) i solen to uger, hermed bades rifter og andre småsår.
    Blod i urinen: Koldt dekokt af bladene, en kopfuld to gange dagligt, morgen og aften.
    Hårvækst: Nældete til hårvækststimulerende badning.
    Tonikum: Udtræk af 3 dele nældeblade og 7 dele blåbær (frugt), ½ kop tre gange dagligt.
    Fordøjelsesfremmende: 3 dele frangulabark, 2 dele nældeblade og 1 del røllike kogt 25-30 minutter i vand, 1/8-1/2 kop om aftenen.
  • Padderok
    Galde- og blæresten: Udtræk af agerpadderok blandet med samme kvantum tyk kogt rødbedemos.
    Unormal menses: Padderokte.
    Urindrivende: Dekokt af lige dele padderok og birkeblade, 3/4 kop tre gange dagligt.
    Sår og bylder. Padderokte blev ofte anvendt til badning.
  • Peberrod
    Gigt: Indgnidning med lige dele peberrodsaft og paraffinolie før sengetid.
    Astma: Frisk reven peberrod og saften af 2-3 citroner, ½ teskefuld morgen og eftermiddag; der må ikke drikkes noget den næste halve time.
    Leversygdomme: Reven peberrod blandet med et glas varm (ikke kogt) mælk renser leveren i løbet af nogle døgn.
    Søvnløshed: Omslag med reven peberrod på begge lægge.
    Forkølelse: Hvidvins-udtræk af tørret peberrod, eller lige dele peberrodsaft og honning seks gange dagligt.
    Bronkitis: Peberrodsaft og lind honning, to spsk før måltiderne og sengetid.
    Mod træthed, appetitløshed: 1 spsk reven peberrod fulgt af et glas kogt vand fem gange dagligt mellem måltiderne nogle dage i træk.
    Bihulebetændelse: Gennem længere tid frisk reven peberrod med citronsaft, ½ tsk morgen og eftermiddag, derefter mindst en halv time hverken vådt eller tørt.
  • Pelargonium (stueplanten)
    Blødninger: Dekokt af roden, for indre blødninger en kopfuld hver time, udvortes bades med afkoget, eksemer med afkog af bladene.
  • Persille
    Vattersot: 1 kg hakket persille overhældes med 1 liter upasteuriseret mælk, anbringes i varm ovn, hvor mælken langsomt fordamper (må ikke koge) til halvdelen er tilbage, denne rest sies fra; 2 spsk hver time dagen igennem; virker stærkt urindrivende, og kuren kan ikke tages oftere end to-tre gange pr. uge.
  • Pil
    Forstoppelse: Te af tørret pilebark til alle måltider.
    Hoste: Pilebarkte med grapefrugtsaft drikkes meget varm.
  • Pileurt
    Hæmorroider: Varm te af ferskenbladet pileurt 3-5 gange dagligt.
    Gulsot: Dekokt af slangeurt (Polygonum bistorta), 2-3 kopper dagligt.
    Mavestyrkende: Dekokt af 1 del vejpileurt (roden) og 2 dele “knuder” på elletræ, ½-1 kop 3-4 gange dagligt; eller: 4 dele slangeurtrod og 1 del tormentilrod, eller: lige dele slangeurtrod og kvæsurtrod (Sanguisorba officinalis), eller: lige dele slangeurtrod og skræpperod.
  • Rødbede
    Leverlidelser: Dagligt en kopfuld rødbedesaft, evt. med peberrodsaft, i nogle uger.
    Blære- og galdesten: Indtil 3 kopper frisk rødbedesaft dagligt gennem flere måneder.
    Iskias: Indtil 3 kopper frisk rødbedesaft dagligt.
    Mandelbetændelse: Gurgling med saften.
    Skønhedscreme: Friskreven rødbede med sur fløde, skal tørre ind, fjernes derefter med varmt vand.
    Polypper: Gurgling med frisk rødbedesaft.
  • Røllike
    Kræft: 2 dele røllikesaft, 1 del skarntydesaft og 2 dele gulerodssaft, en spsk dagligt fulgt af mælk.
    Leukorroe (hvidt udflåd): Afkog, 2-3 kopper dagligt.
    Mavestyrkende: Afkog af 3 dele malurt og 1 del røllike, evt. også løvetandrod.
  • Salvie
    Forkølelse: Salviete.
    Halsonde: Gurgling med afkog af lige dele salvieblade, katostblomster og egebark.
  • Selleri
    Gigt: 1/4 kg selleri med rod koges langsomt i 1 liter vand; når halvdelen er fordampet, sies resten fra og deles i tre portioner, som tages varm dagen igennem.
  • Sennep
    Diabetes: 1 tsk sennepsfrø tages tre gange dagligt.
    Mavekatar: Sennepsfrø taget med vand før morgenmåltidet, tyve dage i stigende dosis indtil 20 frø, derefter aftrapning de næste 19 dage.
    Bihulebetændelse: Panden gnides dagligt med sennepspulver blandet med 2 spsk vegetabilsk olie.
  • Solbær
    Polypper: Gurgling med bærsaften, denne også som kosttilskud, bladdekokt drikkes, 1 glas tre gange dagligt før måltiderne.
    Influenza: Solbærrom blandet med varmt vand, en kopfuld om aftenen, før man går i seng, en time senere endnu en kopfuld, om morgenen en halv kop.
    Indvoldsorm: Græskarkerner knuses med solbærsaft til tyk pulp, halvdelen spises om morgenen og intet andet, resten ½ time senere.
  • Solsikke
    Nervøsitet, bronkitis, laryngitis (betændelse i strubehovedet) og lungelidelser: 15 dråber dekokt af lige dele frø og blade tre gange dagligt.
    Podagra: vodkaudtræk af stængler og blade fortyndes med vand, tages tre gange dagligt, samme til varmt omslag om natten.
  • Stedmoderblomst
    Kræft: Mulige cancerknuder i hals og mund gurgles med stærkt udtræk af blomsterne; også til vaginaludskylning mod livmoderkræft, som tyk pulp til omslag på alle cancerlignende sår og hævelser.
    Lungebetændelse: Afkog drikkes for at løsne slim til ophostning.
  • Stokrose
    Forkølelse: Ved første symptomer lavement med varmt bladdekokt tilsat vegetabilsk olie.
    Lungebetændelse: Dagligt 2 kopper varmt rodafkog.
    Kløe: Afvaskning med lunkent dekokt af ½ kg klid og 3 spsk stokroserod i 4 liter vand.
  • Svaleurt
    Kræft: Afkog, 1 glas 2 gange dagligt (morgen og aften).
    Hæmorroider: Te af tørrede plante, 3-5 kopper dagligt.
  • Syre
    Hæmorroider: Afkog drikkes meget varmt.
  • Tang
    Åreforkalkning og struma: Spises dagligt som kosttilskud.
  • Tomat
    Gigt: Patienterne blev rådet til at spise en del rå tomater.
    Leversygdomme: Lige dele dildlage og frisk tomatsaft, ½ kop tre gange dagligt efter måltiderne.
    Kløe: Indgnidning med frisk tomatsaft.
    Rynker: Ansigtet gnides med overskåret tomat.
  • Turnips
    Hoste, bronkitis: Frisk saft kogt med honning.
  • Ulvefod
    Alkoholisme: Fyldt glas varmt dekokt drikkes, derefter et glas vodka; bevirker hurtigt en smertefuld opkastning, men kuren gentages straks efter, nu med mere drastisk effekt. Patienten vil herefter i lange tider ikke kunne drikke spiritus uden straks at kaste op.
  • Vejbred
    Forstoppelse: Lancetbladet vejbred (hele planten) kogt i lidt vand, teen drikkes kold, dagligt en måned.
    Tarmluft: Frø af lancetbladet vejbred lægges i vand, bulner ud og danner en tyk masse; en tsk om morgenen før måltidet.
    Sterilitet (kvindens): Udtræk af lancetbladet vejbreds frø drikkes.
    Blodig urin: Koldt dekokt af stor vejbred, en kop morgen og aften.
  • Viol, marts
    Tarmluft: Varmtvandsudtræk af bladene, 2 kopper dagligt før eller til måltiderne.
    Mandelbetændelse: Gurgling med dekokt af blomsterne. Planten skulle kunne læge alle svælglidelser.
    Leukorroe (hvidt udflåd): Daglig udskylning med te af tørret viol, skulle også beskytte mod livmoderkræft.
  • Æble
    Langvarig diarre: Et stort skrællet æble spises hver anden time, ingen anden næring og drik et døgn.
    Mavekatar (også kronisk) : 2 grønne, uskrællede, revne æbler spist om morgenen straks efter tilberedningen, kernehus og frø må ikke komme med. De næste 4-5 timer intet andet.
  • Ærenpris
    Unormal menses: Dekokt af tørret lægeærenpris, 2 spsk 3 gange dagligt.

Sygdomsnøgle

Alkoholisme: Ulvefod.
Angina pectoris: Engkarse.
Appetitvækkende: Løvetand, peberrod.
Astma: Birk, blåbær, fyr, kartoffel, nælde, peberrod.
Bihulebetændelse: Peberrod, sennep.
Blodtryk, for højt: Hvidtjørn, kartoffel.
Blærelidelser, -sten: Hør, kirsebær, padderok, rødbede.
Blødninger: Betonie, pelargonium.
Bronkitis: Peberrod, solsikke, turnips.
Diarré: Eg, lind, malurt, æble.
Dysenteri: Hvidtjørn, kirsebær.
Eksemer: Eg, fyr, hyld, pelargonium.
Fodsved: Eg.
Fordøjelsesfremmende: Kommen, løvetand, nælde.
Forkølelse og hoste: Birk, blåbær, gulerod, jordbær, malurt, peberrod, pil, salvie, stokrose, turnips
Forstoppelse: Agurk, havre, kål, kirsebær, pil, rose, vejbred.
Galdesten: Agurk, gulerod, padderok, rødbede.
Gigt: Birk, blåbær, fyr, peberrod, selleri, tomat.
Gulsot: Bynke, pileurt.
Håraffald: Agermåne, nælde.
Halsonde: Følfod.
Hjertestyrkende: Mynte.

Læs også
Naturterapi: Boost dit helbred med kræfter fra naturen
Diabetes: Urter til diabetikere
Et kik i bedstemors medicinskab
Vanddrivende urter
Anvendelse af urter: Afkog og teudtræk
Hugo Hertwig: Brug flere krydderurter!
V. J. Brøndegaard: Vor ernærings uundværlige plantestoffer

Vagn J. Brøndegaard (oprindeligt Jørgensen), født 24. juli 1919 på gården Brøndegaard på Møn i Danmark, død 2. februar 2014 i Nykøbing Falster, var en dansk etnobotanist og folkloreforsker med fokus på populær plantebrug. Han var stort set selvlært, men studerede tysk og botanik i Tyskland. Han var også privatstuderende for den tyske etnobotanist Heinrich Marzell (1885–1970). Brøndegaard var gennem sit liv fascineret af den populære viden om, hvordan man bruger planterne, hovedsagelig i Danmark, men også resten af verden. Brøndegaards virkelige mesterværker var tre bøger om dansk etnobotanik: Folk og flora: dansk etnobotanik 1–4 (1978–1980 / ny udgave 1987), Folk og fauna: dansk etnozoologi 1–3 (1985–1986) og Folk og fæ: dansk husdyr etnologi 1-2 (1992). (Wikipedia)